Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

sygemelding. Mange melder sig syge med ondt i ryggen - men måske er de i virkeligheden bare trætte af deres arbejde.
Foto: FINN FRANDSEN

sygemelding. Mange melder sig syge med ondt i ryggen - men måske er de i virkeligheden bare trætte af deres arbejde.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rygsmerter sidder ikke altid i ryggen på sygemeldte

Mange sygemeldinger kan undgås med få ændringer. Ofte handler det ikke om ryggen.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvert år er danskerne væk fra arbejdspladsen 2 millioner dage, fordi de har ondt i ryggen.

Det koster samfundet over 7 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Skader og sygdomme i muskler og led er ifølge Vidensråd for Forebyggelse den direkte årsag til cirka 25 procent af alle langtidssygemeldinger over 8 uger.

Ifølge Jan Hartvigsen, der er professor i kiropraktik ved Syddansk Universitet, skal vi fokusere på meget andet end smerter og diagnoser, hvis sygefraværet skal nedbringes:

»Ofte er der andre bagvedliggende årsager til, at folk sygemelder sig med rygsmerter«, siger han.

Professor i arbejdsmedicin Johan Hviid Andersen bakker budskabet op:

»Sygefravær er et komplekst område. Flere regeringer har nu forsøgt at bringe sygefraværet ned, men med meget lidt held. Der er nogle psykologiske ting på spil her, som gør det meget svært«.

Forbavsende banalt

Rygsmerter ligner i mange tilfælde astma og migræne, forklarer Jan Hartvigsen. De er kroniske eller tilbagevendende, men de behøver ikke at udløse en sygemelding eller et ulykkeligt liv.

»Undersøgelser viser, at det kan være forbavsende banale ting, der gør, at rygpatienter ikke vender tilbage til arbejdet. Hvis de for eksempel hver tirsdag skal løfte en bestemt ting. Eller at forholdet til chefen ikke er godt. Den slags bagvedliggende årsager til sygemeldinger er vi ikke så meget for at tale om, men det ville virkelig rykke noget. Vi kunne nedbringe enormt meget sygefravær ad den vej – i stedet for at fokusere på selve diagnosen«, siger han.

Derfor skal læger, fysioterapeuter eller kiropraktorer også være meget bedre til at opfange faresignalerne på langvarig sygemelding tidligt i forløbet. Der skal spørges bredere og mere systematisk ind til årsagen til, at patienten ikke går på arbejde for øjeblikket.

»Det ville give en stor gevinst i forhold til at få folk tilbage på arbejde. For har man det skidt på arbejdet, er det meget nemmere at melde sig syg, hvis man har ondt i ryggen. Specielt længerevarende sygemeldinger er relativt uafhængige af, hvad folk fejler. Derfor er det ikke nok at få fjernet en diskusprolaps. Det får dem ikke nødvendigvis tilbage på arbejde, for sygemelding er en problematik i sig selv«, siger professor i kiropraktik Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet.

Sygemeldinger for rygproblemer kan aldrig bringes ned til nul. Der vil altid være personer med dårlig ryg, som ikke kan passe et arbejde. Men der vil også altid være folk, der ’bare’ finder en anden diagnose, hvis rygsmerter ikke længere er gangbart, påpeger Jan Hartvigsen.

Diagnosevandring

»Personer med kroniske rygproblemer har ofte også andre konkurrerende sygdomme som depression. Bliver det mere besværligt at blive sygemeldt med rygsmerter, vil nogle patienter blive sygemeldt med andre diagnoser, så der reelt bliver tale om diagnosevandring«, siger Jan Hartvigsen. Han mener dog, at en indsats på rygområdet, hvor man i højere grad inddrager sundhedspersonale, arbejdspladsen, kommunen og ikke mindst patienten selv, også vil hjælpe på en situation med diagnosevandring: »Vi mangler den slags kompetencer og programmer i dag«.



Ifølge Johan Hviid Andersen mangler der en helt generel diskussion af, hvordan vi indretter arbejdslivet.

»Rygsygedage handler ikke kun om ryg. Det handler lige så meget om, hvordan vi indretter arbejdslivet, så folk kan holde ud at blive ved med at arbejde. Hvis det er meningen, at de skal blive ved, til de er 70 år, hvordan sikrer vi så, at de har lyst til det og ikke bare melder sig syge«, spørger Johan Hviid Andersen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden