Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
nattesøvn. Hanne Iversen, 40, har sovet i sin lænestol de seneste syv år. Hun kan ikke holde til at ligge ned på grund af stærke rygsmerter.
Foto: JACOB EHRBAHN

nattesøvn. Hanne Iversen, 40, har sovet i sin lænestol de seneste syv år. Hun kan ikke holde til at ligge ned på grund af stærke rygsmerter.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rygpatient: »Jeg har sovet i min lænestol i syv år«

Hanne Iversen er en af 80.000 danskere, der har en alvorlig rygsygdom.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den er min bedste ven.

Sådan siger Hanne Iversen om sin sorte lænestol i blødt læder. I den har hun tilbragt hver eneste nat, siden hun for syv år siden opdagede, at her var et sted, hvor hun kunne få ro og hvile uden at få vanvittigt ondt i lænden.

»Når jeg sidder i stolen og sover, så kan jeg rent faktisk bevæge mig, når jeg vågner om morgenen. Før skulle jeg bruge mindst en time på at få rettet mig ud, fordi jeg var så stiv efter at have ligget ned. Og som regel måtte jeg stå op ved tre-fire-tiden om natten, fordi jeg havde så mange smerter i ryggen, at jeg ikke kunne holde ud at ligge i sengen mere«, fortæller Hanne Iversen, mens hun sætter sig til rette i stolen med sin stribede dyne over sig, fødderne på en fodskammel, en elektrisk varmepude i lænden og et sammenrullet, hvidt fleecetæppe bag nakken.

Hun lægger hovedet lidt til siden, og folder hænderne over dynen.

»Sådan her sidder jeg og sover hver nat. Da vi var på bilferie, kom lænestolen med bag i Berlingo’en - jeg kan slet ikke undvære den«.

Måtte skifte erhverv

Før Hanne Iversen opdagede, at det lindrede at sidde i den sorte lænestol om natten, var det 10 år siden, hun sidst havde sovet en hel nat igennem. Dengang var hun 23 og arbejdede som dagplejemor. Det hele begyndte med, at hun vågnede med ondt i lænden en del nætter i træk.

»Jeg blev ved med at tænke, at jeg måtte have ligget forkert, eller at jeg måske trængte til en ny seng. Jeg slog det hen og passede mit arbejde så godt, jeg kunne, men til sidst var smerterne så slemme, at jeg endte med at blive sygemeldt i tre måneder«, fortæller Hanne Iversen, som i dag er blevet sygeplejerske og arbejder i hjemmeplejen, hvor hun bedst kan skåne sin ryg.

Arbejdslivet har budt på flere perioder med sygemeldinger og en hel del løsrevne sygedage, indtil hun blev opereret i ryggen i 2012. Efter operationen er hun dog stadig afhængig af sin bedste ven - den sorte lænestol - som gør, at hun har mange dage, hvor hun ikke er plaget af smerter. Og de dage, hvor hun har ondt, bider hun som regel tænderne sammen og tager på arbejde alligevel.

»Sommetider er det rigtig svært. Før operationen, da jeg havde det værst, tog mine kolleger den høflige facade på og var søde og forstående, men jeg kunne alligevel mærke på dem, at de blev irriterede, når jeg måtte gå hjem med ondt i ryggen. Det sidder stadig i mig. Min største frygt er, at folk skal tænke om mig, at jeg er et arbejdssky element. Der er ikke noget, jeg hellere vil, end at kunne arbejde og leve helt normalt. Jeg elsker mit arbejde«.

Længes efter at ligge ned

Men Hanne Iversen har efterhånden accepteret, at hendes liv aldrig bliver helt normalt og fri for smerter, selv om hun både træner flittigt og går til fysioterapeut. Diagnosen lyder på slidgigt i både lænden og nakken, og da hun i 2012 blev opereret for diskusprolaps, fik hun ved samme lejlighed gjort det nederste af ryggen stiv i håb om, at det kunne lindre smerterne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg havde sådan håbet på, at jeg kunne komme til at sove inde ved siden af min mand igen. Efter operationen købte jeg en elevationsseng, men jeg indså hurtigt, at jeg måtte rykke ind i stuen og sove i stolen igen for at kunne fungere om dagen«, siger Hanne Iversen og ser en anelse trist og resignerende frem for sig.

»Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke går ud over humøret at leve med rygsmerter. Sommetider lyder jeg som en sur, gammel kone overfor min familie, og det meste af min energi bruger jeg på at passe mit job. Herhjemme er jeg ikke altid så meget værd. Jeg falder i søvn mellem otte og ni hver aften, fordi jeg er så udmattet«, siger hun og udbryder:

»Jeg er bare så træt, så træt, så træt. Jeg er træt ind til benet. Ind imellem er jeg ved at dø efter at ligge ned, og så tager jeg nogle smertestillende piller og ligger og falder i søvn sammen med min yngste søn på syv år eller sammen med min mand. Jeg ved godt, at jeg er fuldstændig stiv af smerter, når jeg vågner, men bare engang imellem er det smerterne værd, for det er klart, at det går ud over intimiteten, hvis jeg aldrig kan ligge og holde om mine børn eller min mand«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden