Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

knæoperation. Folk vil gerne opereres i stedet for at tabe sig og træne.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

knæoperation. Folk vil gerne opereres i stedet for at tabe sig og træne.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor om knæoperationer: Folk vil have et quick fix

Boom i knæoperationer skyldes især krævende patienter, siger professor.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et sandt boom i antallet af knæoperationer fra 2000 til 2011 undrer på ingen måde Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, programleder for sundhed i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

Politiken har netop omtalt en videnskabelig undersøgelse, der dokumenterer, at antallet af knæoperationer i menisken er steget fra 8.750 i 2000 til 17.368 i 2011, hvilket gør det til det hyppigste ortopædkirurgiske indgreb i Danmark.

Den voldsomme stigning er særligt sket blandt midaldrende og ældre danskere, eksempelvis skete der en tredobling for patienter over 55 år i perioden.

»Folk vil have et quick fix, og det leveres af læger, der selv tror på netop deres indgreb. Det er også i tidsånden, at det ikke må gøre ondt uanset, hvor gamle vi er. Og vi vil behandles hurtigt. Og det bliver vi så. Operation er jo også en enkel løsning for den enkelte frem for træning og livsstilsændringer«, siger Jakob Kjellberg.

Træning er den bedste 'anti-aging'

Han støttes af Ewa Roos, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet:

»Vi ved alle, at man ikke kan skære alderen bort. Træning er og bliver det bedste 'antiaging-medicin'. Der har jo konsekvenser at blive ældre, det begynder at gøre ondt i kroppen, og der er altså ingen quick fix. Men man kan gøre meget selv - det skal alle være klar over. Og her er motion nok det bedste redskab«, siger hun.

Ifølge professor Jakob Kjellberg vil fagfolk altid diskutere, hvad der giver faglig mening, operation eller træning og til hvem og hvornår. Men stigningen skyldes ifølge ham dels presset fra utålmodige patienter, dels den simple årsag, at der er kapacitet:

»Stigningen er kommet – fordi man kan«, siger Jakob Kjellberg og fortsætter:

»Når der er kapacitet og nogle udbyder en behandling, så kommer efterspørgslen. Der er intet rigtigt niveau, det handler alt sammen om efterspørgsel«.

Godt at se tiden an

Professor i idrætskirurgi og artroskopi på Bispebjerg Hospital Michael Rindom Krogsgaard er enig i, at folk med ondt i knæet – hvor der ikke er tale om sportskader eller ulykker – ikke skal bruge deres sundhedsforsikring eller behandlingsgaranti til at få en operation med det samme. Men virker vægttab og motion ikke, kan operation være en fornuftig løsning:

»Vi skal også huske på, at de 70-årige altså ikke er, som de 70-årige var i 2000. Vi finder os generelt i mindre og i kortere tid. Og operation kan – hvis andre muligheder er udtømte – hjælpe nogle gange. Det skal folk da ikke nægtes«, siger professor Michael Rindom Krogsgaard.

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg forklarer, at sundhedsvæsenet blev holdt i et meget stramt økonomisk greb gennem særligt 80’erne og 90’erne, og det førte til lange ventelister.

»Men der blev virkelig åbnet for de økonomiske sluser i 00’erne. Særligt i starten af 00’erne. Kapaciteten blev udvidet, og så kom efterspørgslen. Også for meniskoperationer«, siger professor Jakob Kjellberg.

»Hospitalerne bruger de penge, som tilføres. I 00’erne med introduktionen af behandlingsgaranti og takststyring blev operationer politisk belønnet. Der kom fokus på, at antallet af operationer skulle op, og ventelister ned. Det har ført til voldsomme stigninger for mange forskellige former for operationer, ikke kun meniskområdet. Problemet er så, hvis det ikke giver faglig mening, og man ikke vurderer området nøje, så vil takststyring og behandlingsgarantier føre til flere unødige indgreb«, forklarer han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sundhedsforsikringer kan føre til overbehandling

Formanden for Dansk Ortopædisk Selskab, det videnskabelige selskab for de læger, der foretager knæoperationerne, Søren Overgaard, er enig i, at den voldsomme stigning i operationer hænger sammen med de muligheder, der kom gennem 00’erne for behandling:

»Patienterne får en rettighed (behandlingsgaranti, red.), som de bruger, hvis de har ondt i knæet. Samtidig er der kommet flere patienter med privatforsikringer. Patienterne lægger dermed et pres på systemet: ’Jeg har en rettighed, jeg betaler min skat og vil have gjort noget’. Dette pres kan være problematisk og føre til overbehandling til ulempe for både patienter og sundhedsvæsen«, siger Søren Overgaard.

Han pointerer dog, at der naturligvis er patienter, også blandt de ældre, der har gavn af indgrebet, alligevel har systemet en bagside:

»Når behandlingsgarantien tilsigter kort ventetid vil produktionsapparatet blive gearet til et øget volumen. Derved kan der let opstå et skred i, hvilke patienter der tilbydes behandling«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden