Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
UNDERSØGELSE. At opspore og behandle modermærkekræft konsekvent i tidlige stadier kan skade mere end det gavner, mener seniorforsker dr.med. Karsten Jørgensen.
Foto: JACOB EHRBAHN

UNDERSØGELSE. At opspore og behandle modermærkekræft konsekvent i tidlige stadier kan skade mere end det gavner, mener seniorforsker dr.med. Karsten Jørgensen.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker: Kræftlæger overbehandler og skaber frygt

Tusinder sygeliggøres unødigt, mener forsker, der revser lægers »succeshistorie«.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På trods af voldsom vækst i antallet af danskere, der får modermærkekræft, så dør der stort set ikke flere.

Nye tal viser, at den store stigning i modermærkekræft primært er sket blandt kræftsvulster i de tidlige og mere ufarlige stadier.

Derfor siger lægerne, at det er deres fortjeneste, at dødeligheden bliver holdt nede, fordi de tidligt opsporede kræftsvulster endnu ikke er nået at vokse sig dødbringende.

De kalder det faktisk »en succeshistorie«.

»Der er meget kræft, man ikke dør af«
Men på Det Nordiske Cochrane Center, en uafhængig forskningsenhed ved Rigshospitalet, sidder seniorforsker dr.med. Karsten Juhl Jørgensen og er komplet uenig med lægernes konklusion.

Når flere får modermærkekræft, mens antallet af danskere, der dør, stort set er stabilt, så skyldes det for hovedparten, at lægerne overdiagnosticerer kræftsvulster, der aldrig ville have tage livet af folk. Dermed sygeliggøres tusindvis af danskere unødigt, fastslår han:

»I deres iver efter at gøre godt, gør læger tit mere skade end gavn, det er et udbredt problem blandt kræftlæger. Men de kan ofte ikke selv se det«, siger han.

Karsten Juhl Jørgensen er modstander af systematiske screeninger for modermærkekræft, hvor folk regelmæssigt skal undersøge sig selv eller tjekkes hos en læge:

»Selvfølgelig skal man kende sin hud. Sker der noget unormalt, skal man søge læge. Det er alle enige om. Men vi kritiserer, at der skabes frygt for, at vi har en epidemi af modermærkekræft, når man i tallene kan se, at den sandsynligvis ikke er reel. For den store stigning afspejler, at folk får undersøgt huden alt for meget, så ufarlige tumorer diagnosticeres og behandles, og vi får pumpet en epidemi op, skabt af læger, mens dødeligheden er konstant«, siger Karsten Jørgensen.

Fordi chancen for at overleve store tumorer er dårligere end for de små, er det ikke videnskabeligt indlysende, at alle små skal findes, pointerer han.

»Der er meget kræft, man ikke dør af. Myndighederne fravælger screening for mange kræftformer, herunder modermærkekræft, netop på grund af risiko for overdiagnostik og krav om solid dokumentatioon for, at det gør mere gavn end skade«, siger han.

Han pointerer, at i Australien, hvor forekomsten af både hud- og modermærkekræft er meget høj, anbefaler man ikke selvundersøgelser eller screening.

»Jeg kan godt forstå, at de læger, der ser unge mennesker dø af modermærkekræft i deres iver efter at gøre noget, roder sig ud i udokumenterede interventioner. Men det kan skade mere end det gavner. Det store fokus på modermærkekræft har øget forekomsten, fordi kræft bliver fundet og behandlet, men dødeligheden viser tydeligt, at vi har at gøre med en sygdom, der i sin grundform er ret konstant«, siger han.

Hvis man kan finde modermærkekræft i tidlige stadier, skal man så ikke det?

»Nej. For problemet er jo, at modermærkekræft nok er mange forskellige sygdomme, der skyldes forskellige mutationer, der så udvikler kræftforløbet forskelligt. Nogle svulster bliver i samspil med den enkeltes immunforsvar dødelig, mens andre mennesker kan holde kræften i skak og leve fint med den. Men nu gør vi alle til behandlingskrævende patienter«, siger han.

»Kræftens Bekæmpelse og lægernes øgede indsats for at finde modermærkekræft har fået skabt mange flere kræftpatienter. At dødelighedens konstante niveau så skulle være deres fortjeneste, mener jeg er en ekstrem usandsynlig forklaring. Men det kan jo ikke udelukkes«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De bliver helbredt

Lisbet Rosenkrantz Hølmich, overlæge på Herlev Hospital og formand for Dansk Melanom Gruppe, er enig i, at rigtig mange patienter naturligvis bliver angste og bange, når de får diagnosen og er i behandling, men ellers giver hun ikke meget for synspunkterne fra Cochrane-folkene:

»De bliver helbredt og kan leve resten af deres liv uden sygdom og efterlades blot med et lille ar. Alene fordi, at de bliver fundet på et tidligt tidspunkt. Det er jo fantastisk. Derfor er oplysning om modermærkekræft så vigtigt, og derfor skal vi holde øje med vores hud«, siger hun.

Hvis det primært er de tidlige stadier af modermærkekræft, der ikke er så farlige, der er i vækst, gør I læger så ikke bare en masse danskere unødigt bange og til kræftpatienter med al den angst, det medfører?

»Nej, for al modermærkekræft kan blive dødeligt. Nogle tumorer vokser hurtigt og bliver hurtigt dødelige, andre vokser langsomt. Men alle former for modermærkekræft, også de små tumorer, er potentielt dødelig og skal derfor findes og behandles«

»Blandt unge kvinder er modermærkekræft den hyppigste kræftform. Skal vi undlade at finde disse kræftformer, lade stå til og vente til kræften er vokset, og de har fået spredning og dør? Bør vi ikke være opmærksomme på den eneste kræftform, der kan ses med det blotte øje? Det synes jeg altså, at vi skal«, siger Lisbet Rosenkrantz Hølmich.

Kræftens Bekæmpelse har i en årrække opfordret danskerne til at være opmærksomme på deres modermærker. Og det vil de fortsætte med:

»Alle vores kampagner om at være opmærksom på eventuel kræftsygdom, udsætter vi altid for et kritisk lys, så vi ikke gør befolkningen unødigt bekymrede. Opmærksomhedskampagner skal have en beviselig effekt på sygdommen, og det har det med modermærkekræft«, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen og fortsætter:

»Hvis man kommer ind tidligt, er indgrebet mindre, og i langt, langt de fleste tilfælde har det endnu ikke udviklet sig alvorligt. Så det er rigtig godt, når den lægelige indsats og befolkningens opmærksomhed trækker i samme retning, så vi ikke får den stigning i alvorlig sygdom og død, som man ellers kunnet have frygtet. Det har en effekt, når danskerne opdager sygdommen på et tidligt tidspunkt – på samme måde som med bryst- og tarmkræft eksempelvis«.

Landets førende ekspert i modermærkekræft Krysztof Drzewiecki, overlæge på Rigshospitalet kalder det »en succeshistorie«, når kræftforekomsten stiger, mens dødeligheden er stabil:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Heldigvis stiger dødeligheden for modermærkekræft meget lidt, fordi vi får sat flere og flere i behandling i de tidlige stadier og fjernet tumorer, før de udvikler sig til dødelig modermærkekræft,« siger han.

I 2013 havde syv procent af samtlige 2.302 patienter modermærkekræft, der havde spredt sig til lymferne eller resten af kroppen. I disse tilfælde er sygdommen væsentlig mere farlig og potentielt dødelig.

I 1951 døde 41 personer af sygdommen. I 2009 var det 247.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden