Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Knæpatienter. Ny undersøgelse viser, at flere danske gymnsieelever har knæproblemer. Slidgigt er blandt andet en hyppig årsag til knæproblemer hos helt unge.
Foto: Søren Schnoor

Knæpatienter. Ny undersøgelse viser, at flere danske gymnsieelever har knæproblemer. Slidgigt er blandt andet en hyppig årsag til knæproblemer hos helt unge.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver tredje unge har knæsmerter

Knæsmerter hos unge skal tages alvorligt. Det er langtfra altid blot vokseværk.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De lyver ikke, når unge siger, at de virkelig har ondt i knæene.

En ny ph.d.-afhandling viser, at hver tredje gymnasieelev i Aalborg har knæsmerter. Halvdelen af de unge har ondt i knæene daglig eller flere gange om ugen:

»Det handler altså ikke om vokseværk. Der er tale om reelle knælidelser. Når knæsmerter optræder så hyppigt og gennem flere år, er de unge i høj risiko for at udvikle kroniske knæproblemer på sigt. Derfor skal vi tage disse fund alvorligt, for det tyder på, at unges knæsmerter er et større problem, end vi hidtil har troet«, siger fysioterapeut Michael Skovdal Rathleff, der netop er blevet ph.d. fra Klinisk Institut på Aarhus Universitet og nu arbejder på Aalborg Universitet.

LÆS ARTIKEL

Han er overbevist om, at andelen af unge med knæsmerter er et landsdækkende problem.

Reumatologer på Aalborg Universitetshospital diagnosticerede til forskerens forbløffelse 7 procent af gymnasieeleverne med patellofemorale smerter, altså diffuse smerter fortil i knæet. Mere end dobbelt så mange piger som drenge fik diagnosen. I snit havde eleverne haft knæsmerter i tre år. Resultaterne er publiceret i blandt andet det videnskabelige tidsskriftBMC Pediatrics .

Ifølge ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling, Gentofte Hospital, Claus Munk Jensen kan knæproblemer hos unge udvikle sig til egentlig slidgigt, selv om det kun sker sjældent:

»For omkring 5 procent med disse knæsmerter (patellofemorale smerter, red.) ved vi, at det langsomt udvikler sig til egentlig artrose (slidgigt, red.). Men de unge skal hverken opereres eller kikkertundersøges. Oftest går smerterne over igen. De bør få lagt et træningsprogram med en fysioterapeut, så de får styrket deres lårbensmuskler. Indlæg i sko kan også hjælpe«, siger han.

Ifølge Claus Munk Jensen er der flere grunde til, at unge får smerter i knæene ud over egentligt vokseværk.

Dels overbelaster unge ofte led, ledbånd og sener, når de pludselig giver den fuld gas i eksempelvis fitnesscenteret. Kroppen når ikke at tilpasse sig den øgede muskelstyrke. Derfor bør de unge skrue ned for intensiteten i en periode, men ikke stoppe.

Dels kan pigers knæsmerter skyldes, at de får en anden vinkling mellem lårbensknoglen og knæskallen, når de i den alder får bredere hofter.

Da forskerne undersøgte gymnasieeleverne to år efter, havde 65 procent fortsat patellofemorale smerter:

»Det pudsige er, når vi spørger voksne med artrose i leddet mellem knæskallen og lårbenet, så siger mange, at de har haft knæsmerter som børn. Vi skal nok til at revurdere ungdomsknæsmerter og ikke bare tro, at det er noget, der går over eller blot er vokseværk«, siger Michael Skovdal Rathleff.

Motionsstop hjælper

Mange unge med knæsmerter stopper med sport, og det hjælper, selv om det ifølge eksperterne ikke er løsningen.

De skal i stedet nedsætte intensiteten, hvis de løber, spiller fodbold eller dyrker styrketræning, så det kommer under smerteniveau, men fortsætte en sund og aktiv livsstil.

Pointen for fagfolkene er, at de unge kan blive smertefri – og fortsat leve et sundt og aktivt liv uden smerter – hvis de med professionel hjælp målrettet træner og styrker musklerne omkring knæet samt kropsholdningen.

Kun lidt over halvdelen af de unge med de særlige smerter havde talt med egen læge om det, viser afhandlingen. De fleste fik besked om at se tiden an. Michael Skovdal Rathleff mener derfor, at undersøgelsen er et signal til sundhedssektoren, forældre og de unge selv om, at knæsmerter hos teenagere ikke skal negligeres.

Han understreger, at det er en del af livet i ny og næ at have ondt i led og muskler, men ingen skal gå i længere tid og føle sig generet af smerter, før der skal reageres med besøg hos egen læge eller fysioterapeut, påpeger han.

Ledende overlæge på Gentofte Hospital Claus Munk Jensen er enig i, at unge bør træne, og der bør ske fremskridt, for ellers kan de tilhøre gruppen, der på sigt får kroniske knæproblemer:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis du som 20-25-årig fortsat har ondt i knæskallen, er der en større risiko for, at det kan udvikle sig til slidgigt«, siger han og pointerer, at der ikke sker noget ved at lade stå til – selv om det er uhensigtsmæssigt.

Selv om de unge med smerter i snit havde været smerteplaget i tre år, orkede mange ikke at tage deres knæproblemer så alvorligt, at de selv ville træne smerterne væk. Selv om de indgik i et videnskabeligt træningsforsøg.

»De unge dukkede ikke ofte nok op til træning. Men de, der trænende mest, havde også den bedste effekt«, siger Michael Skovdal Rathleff.

Som fysioterapeut ved han, at lette løsninger ofte er det, som folk med smerter i bevægeapparatet ønsker.

»Der var flere unge, der havde svært ved at acceptere, at de selv aktivt skulle gøre noget over en længere periode, før det fik effekt. Men det er altså dig, der skal behandle dig selv – for dine knæsmerter«.

Blandt de unge, der fulgte træningsanvisningen, følte 60 procent sig helbredt efter et år mod blot 20 procent, der havde taget træningen mindre seriøst. Ergo virker træning, konkluderede forskerne.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden