Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Færre bruger antidepressiv medicin

Nye tal viser for første gang fald i forbrug af antidepressiv medicin.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter flere års stejl stigning er forbruget af antidepressiv medicin nu på vej ned.

I de seneste to år er antallet af personer, der har købt antidepressiv medicin faldet med 7.000, viser nye tal fra Statens Serum Institut, som også peger på, at antallet af personer, der har anvendt antidepressiv medicin gennem flere år, er på vej ned.

I 2010 købte 462.663 danskere således antidepressiv medicin, mens tallet i 2012 var faldet til 455.389.

Faldet ses i alle aldersgrupper, men er størst blandt de unge mellem 13 og 17 år, hvor forbruget er faldet med 15 procent i løbet af de seneste to år.

Samlet set har næsten 1.000 færre unge købt antidepressiv medicin i 2012, hvor tallene er indsamlet, end i 2010.

»Dels kan man sige, at vi nok har ramt loftet for, hvor mange det er relevant at sætte i behandling, og dels kommer faldet samtidig med, at vi har indskærpet overfor de praktiserende læger, at de ikke må indlede behandling af unge med antidepressiv medicin uden en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatris vurdering«, siger Dorte Glintborg fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) hos Sundhedsstyrelsen.

DOKUMENTATION Se tallene her

Ofte ingen effekt på ældres depression
Ifølge Sundhedsstyrelsen ses det største forbrug af antidepressiv medicin blandt de ældre over 80 år - i denne aldersgruppe har næsten hver fjerde brugt antidepressiv medicin, og her sket et fald på omkring 1.500 brugere på to år.

En af årsagerne til faldet kan ifølge Dorte Glintborg være, at en undersøgelse, som IRF omtalte i 2011, viste, at der mange gange ikke var den store effekt af behandlingen af demente ældre med antidepressiv medicin.

»Det kan have affødt, at flere læger overvejer, om det overhovedet er relevant at behandle de ældre«, siger Dorte Glintborg.

Afgørende med nuanceret debat
Faldet er synligt, men mindre markant i gruppen midt imellem de helt unge og de gamle, og her er det ifølge Dorte Glintborg sværere at give en forklaring udover, at der er kommet større fokus på de antidepressive stoffer.

Hun forventer ingen dramatisk udvikling i de kommende år, men påpeger, at der kan komme ny viden eller andet, som påvirker forbruget.

»En programserie, som den DR bringer i øjeblikket, kan også have indflydelse«, siger Dorte Glintborg, som ikke vil forholde sig specifikt til programmet, men siger:

»Jeg synes, det er godt, at der kommer fokus på medicinen, men det er vigtigt, at vi får en nuanceret debat, og det kan være svært at få alle detaljer med. Men det er vigtigt, at det ikke går over i medicinforskrækkelse«, siger hun og understreger, at det er afgørende, at folk ikke bare stopper med medicinen, men altid gør det i samråd med lægen.

Stadig højt niveau

På trods af faldet vurderer Sundhedsstyrelsen stadig, at forbruget af antidepressiv medicin er højt - cirka otte procent af befolkningen anvendte fortsat præparaterne i 2012, det samme niveau som i Sverige, mens nordmændene har et noget lavere forbrug.

Til gengæld har Norge et dobbelt så stort forbrug af de såkaldte benzodiazepiner, som er angst- og urodæmpende medicin, som Danmark har reduceret markant.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden