Smittede med svine-MRSA føler sig som spedalske

Det har voldsomme sociale konsekvenser at være smittet med svinebakterie.

Sygdom

Læger og tandlæger, der er klædt i rumdragter, når de skal behandle dig. Isolationsstue, hvis du er indlagt på hospitalet. Dagplejemødre, der ikke vil passe dine børn. Forbud mod at besøge familie og andre kære på sygehuset.

De sociale konsekvenser af at være smittet med den multiresistente bakterie svine-MRSA er mange og alvorlige, fortæller gruppeformand i 3F’s Aalborg-afdeling Lars Mark Jensen, som i løbet af de seneste år har været i kontakt med mange oprevne staldarbejdere i lokalområdet, som har fået konstateret svine-MRSA.

»Det har kæmpestore personlige konsekvenser for dem, der må leve med smitten; både dem, der arbejder med svinene og deres familier. De kan ikke besøge pårørende på hospitalet, og hver gang, de er i kontakt med sundhedsvæsenet, føler de sig som spedalske og andenrangsborgere«, beretter han.

»Jeg har flere medlemmer, der går til psykolog for at klare belastningen, og i foreløbig ét tilfælde har psykologen erklæret, at et af vores medlemmer har fået posttraumatisk stresssyndrom på grund af den stigmatisering, vedkommende har været udsat for ved at være smittet«, siger Lars Mark Jensen.

De smittede er afmægtige

Ifølge Statens Serum Institut er mellem 70 og 80 procent af de mennesker, der arbejder med MRSA-inficerede svin, smittet med bakterien. Ingen ved præcis, hvor mange danske svinefarme, der har fået bakterien inden for stalddøren, men senest har fødevareminister Dan Jørgensen (S) meldt ud, at det er sandsynligt, at mindst halvdelen af besætningerne er befængt med svine-MRSA.

I alt arbejder cirka 9.000 mennesker i svinestalde rundt omkring i landet med at passe Danmarks mere end 12 millioner slagtesvin, og Lars Mark Jensen finder det »fuldstændig urimeligt«, at ansatte i svinebranchen skal leve med at være smittet med en multiresistent bakterie, der potentielt kan være dødelig for dem selv eller deres nære.

»De smittede føler total afmagt. De kan ikke gøre andet end at sige op, hvis de skal gøre sig håb om at slippe af med bakterien. Jeg kender til mindst 10 i mit distrikt, der har valgt at sige op på grund af svine-MRSA, og andre holder det hemmeligt, at de er smittede, fordi de ikke kan holde omverdenens reaktion ud«, siger Lars Mark Jensen, som ikke lægger skjul på, hvad han selv ville gøre, hvis han var smittet.

»Jeg ville helt sikkert også sige op og tage mig en anden uddannelse. Landbruget må tage fat om nældens rod og arbejde målrettet på at få udryddet smitten i besætningerne. Det her kan da heller ikke være sjovt for den enkelte landmand, som sikkert også selv er smittet, og hvis ansatte og familie også bliver smittet. Vi må gøre fælles front og finde en løsning«, siger Lars Mark Jensen, som mener, at landbruget kunne have stor hjælp af at oprette arbejdsmiljøudvalg på bedrifterne sammen med de ansatte.

»Så kunne man forestille sig, at der i det mindste ville blive taget stilling til problemet med MRSA«.

Landbruget: De ansatte må vænne sig til det

I Landbrug & Fødevarer forsikrer direktør i organisationens Videncenter for Svineproduktion Claus Fertin, at arbejdsgiverne har fokus på svine-MRSA og konsekvenserne for de ansatte.

»Jeg forstår godt, at mange er bekymrede. Et stort problem er, at mange af vores ansatte og deres familier oplever en stigmatisering på grund af MRSA-bakterien«, siger han.

»Vi tager situationen meget alvorligt, og vil bidrage til at reducere spredningen af bakterien fra vores stalde ved at holde et højt hygiejneniveau. Men det er ikke realistisk helt at fjerne bakterien, selv hvis vi slog alle de inficerede svin ihjel. Problemet er, at MRSA også er udenfor svinestaldene, og bakterien kommer ind igen, uden vi ved hvordan. Både gårdejerne og de ansatte må lære at leve med, at smitten er der. Bakterien er der nu, og det vil den også være i fremtiden«.

For Lars Mark Jensen og hans medlemmer i 3F er det slet ikke godt nok.

»Samarbejdet med landbrugsorganisationerne er frustrerende, for vi har en følelse af, at de ikke har respekt for, hvordan det påvirker folk«, lyder hans kommentar.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce