Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dosis. De officielle doser for medicin mod skizofreni er ikke høje nok til at hjælpe patienter på lukkede afdelinger, siger Henrik Day Poulsen. (arkivfoto)
Foto: LINDA JOHANSEN

Dosis. De officielle doser for medicin mod skizofreni er ikke høje nok til at hjælpe patienter på lukkede afdelinger, siger Henrik Day Poulsen. (arkivfoto)

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kendt psykiater: Tredobbelt dosis medicin er helt okay

Vi kan ikke behandle de sygeste patienter fagligt forsvarligt, siger psykiater.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ingen risiko ved, at svært syge patienter på lukkede psykiatriske afdelinger får antipsykotisk medicin i doser, der er op til tre gange højere end den dosis, som myndighederne som udgangspunkt anbefaler.

Sådan lyder det kontroversielle budskab fra psykiater Henrik Day Poulsen i et DIREKTE tv-interview med Politiken.

Han er ledende overlæge på den psykiatriske afdeling i Bispebjerg, hvor en patient for nylig begik et brutalt overfald på en medpatient. Personalet havde ikke kunnet give overfaldsmanden medicin mod hans svære sindsygdom, da Patientklagenævnet var i gang med at behandle patientens klage over Day Poulsens beslutning om tvangsmedicinering.

Ventetid i klagesager og for lave doser medicin

Han nævner to problemer: For det første ventetid på flere uger på at give patienten medicin mod hans vilje, når vedkommende har klaget. Det er uetisk, da patienten i forvejen er blevet tvangsindlagt med henblik på medicinsk behandling, mener han på linje med psykiaternes faglige selskab.

LÆS ARTIKEL

For det andet får psykiaterne ofte nej fra Patientklagenævnet til at give medicin i doser, der overskrider de officielle retningslinjer fra landets øverste sundhedsfaglige myndighed, Sundhedsstyrelsen. Men medicindoserne i disse vejledninger er fastsat ud fra forsøg med patienter, der slet ikke er ligeså syge som de patienter, der befinder sig på lukkede psykiatriske afdelinger, siger Henrik Day Poulsen.

Et blodigt overfald på en lukket psykiatrisk afdeling skaber debat om medicin og rettigheder. Vi må ikke behandle de mest syge, siger Henrik Day Poulsen. Kilde: politiken.tv / Anders Legarth Schmidt & Peter Vintergaard

»For nogle af præparaterne er der ingen risiko ved at give doser, som ligger over de anbefalede grænser. Derfor er der ikke tale om overmedicinering, for der er ingen risiko. For eksempel foreligger der sikkerhedsdata fra det firma, der producerer det antipsykotiske præparat Zyprexa, der viser, at der ikke er noget problem ved at give en dosis på 60 milligram«, siger psykiateren.

Stof i centrum i sag om overmedicinering

Zyprexa er det mest udbredte præparat i Danmark og i det meste af den vestlige verden til behandling af skizofreni. Den maksimale dosis i myndighedernes anbefalinger er 20 milligram i døgnet. Altså tre gange lavere end de 60 milligram, som Henrik Day Poulsen mener er en forsvarlig og sikker dosis. Det kan dog »i særlige tilfælde« være nødvendigt og forsvarligt at øge til højst 40 milligram i døgnet, står der om Zyprexa i opslagsværket promedicin, som myndigheder og Patientklagenævnet tager afsæt i.

LÆS ARTIKEL

Netop Zyprexa var et af de stoffer, der var i centrum i de senere års største skandale om overmedicinering i psykiatrien, hvor patienter indlagt på Psykiatrisk Center Glostrup systematisk fik doser, som var betydeligt højere end de 20 milligram. Men højere doser end de anbefalede er nødvendigt for at kunne behandle akutte psykoser, siger Henrik Day Poulsen.

»De normale doser i promedicin er lavet ud fra undersøgelser af patienter, som er stille og rolige. De mest syge patienter er ikke med. Dem under tvang er ikke med. De retspsykiatriske patienter er ikke med. Ingen patienter på lukkede psykiatriske afdelinger opfylder kriterierne for at være med i de undersøgelser, der fastsætter de normale doser. Men alligevel er det de doser, som loven og Patientklagenævnet lægger sig op ad«, siger Henrik Day Poulsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Giv os redskaber, så vi kan stoppe psykosen

Ifølge overlægen er konsekvensen, at det i dag ikke er muligt for psykiaterne i Danmark at give de mest syge patienter den behandling, som de har brug for. Det er skadeligt for patienterne og fagligt set utilfredsstillende for lægerne, siger han. Og det fører til flere voldelige situationer på afdelingerne, siger han. Han bliver bakket op af Dansk Psykiatrisk Selskab, der er psykiaternes faglige talerør.

Omvendt mener både politikere på Christiansborg og en række organisationer, at psykiaterne bruger for meget antipsykotisk medicin og i for høje doser. Men Henrik Day Poulsen har følgende opfordring til beslutningstagerne.

»Jeg vil godt spørge Sundhedsstyrelsen og politikerne, om de vil give os nogle redskaber, sådan at vi sammen kan få de her patienter bragt ud af den forfærdelige tilstand, som det er at være psykotisk. Det at have en sindssygdom er noget af det mest forfærdelige, du kan forestille dig«.

LÆS ARTIKEL

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden