mrsa-ramt. kenneth Sørensen har kvittet sit job på en svinefarm. Og han vender ikke tilbage til staldene, før MRSA-bakterien en dag er udryddet.
Foto: Michael Bo Rasmussen/Fagbladet 3F

mrsa-ramt. kenneth Sørensen har kvittet sit job på en svinefarm. Og han vender ikke tilbage til staldene, før MRSA-bakterien en dag er udryddet.

Sygdom

Kenneth blev smittet med svine-MRSA: »Folk reagerede som om, jeg havde pest«

33-årige Kenneth Sørensen har fået nok. Han vil ikke arbejde med svin længere.

Sygdom

Kenneth Sørensen havde ellers altid elsket sit job. Omgangen med grisene, livet i stalden og ansvaret for som daglig leder at få produktionen af smågrise til at køre på den store svinefarm et sted i Nordjylland.

I 15 år havde han som faglært landmand arbejdet med svin på forskellige landbrug, og han havde bestemt ikke forestillet sig, at han i en alder af 33 år ville trække sig tilbage.

Men sådan blev det.

Det hele begyndte med, at en kollega på farmen blev gravid. Hun skulle derfor rutinemæssigt testes for den multiresistente bakterie MRSA CC398, også kendt som svine-MRSA. Hun var positiv, og derfor skulle resten af medarbejderne også undersøges. Alle blev erklæret smittet, og flere familiemedlemmer fik også konstateret smitten, heriblandt Kenneth Sørensens kæreste, som er socialpædagog og arbejder med psykisk handicappede børn og unge.

»Først blev vi nervøse, fordi den gravide var blevet sygemeldt omgående af sin læge, og min rumænske kollega valgte at sige op, da han ikke måtte komme med til sin kones kejsersnit, når han havde svine-MRSA«, fortæller Kenneth Sørensen.

»Men så fik vi besøg af en hygiejnesygeplejerske på gården, og hun sagde, at vi trygt kunne arbejde videre, og at det ikke var noget særligt at være smittet med svine-MRSA - hvis det ene antibiotikum ikke virkede ved en eventuel infektion, kunne lægen bare bruge noget andet. Vi fik det helt klare indtryk, at det var en bagatel at være bærer af den her bakterie«, husker han.

Læger udsatte operation

Da Kenneth Sørensen et år senere skulle opereres i knæet, var det et noget andet indtryk, hospitalspersonalet gav. Så snart, han nævnte, at han var bærer af svine-MRSA, blev operationen udskudt, og Kenneth Sørensen måtte på stærkt smertestillende medicin vente i mere end to uger, indtil lægerne på Hjørring Sygehus havde besluttet, at de godt turde operere ham, så længe Kenneth Sørensen var den sidste på operationsprogrammet den pågældende dag, og selve stuen blev gjort ekstra grundigt ren bagefter.

»Det var første gang, jeg følte, at jeg blev behandlet som en med pest. Lægerne stod i rumdragt med visir, og ingen gav hånd til mig. Både min kæreste og jeg var forskrækkede over reaktionen fra hospitalspersonalet og begyndte at spekulere nærmere over, hvad det her egentlig var for en bakterie. Havde vi fået sandheden at vide, da hygiejnesygeplejersken fremstillede den som en ren bagatel«, spurgte Kenneth Sørensen og kæresten sig selv.

Til tandlæge efter lukketid

Knæoperationen blev det første af flere møder med sundhedssystemet, hvor parret igen og igen blev konfronteret med foruroligende reaktioner fra personalet.

Da Kenneth Sørensen kort efter skulle til tandlægen, blev han mødt ude i døren af klinikassistenten, som bad ham gå igen. Vi kan ikke lukke dig ind her. Du har jo MRSA, sagde hun beklagende. I stedet måtte han gå hjem med tandpine og få en ny aftale efter lukketid, så han ikke udsatte andre patienter for smitte, og klinikken kunne gøres ekstra ren efter hans besøg.

»Tandlægen stod med visir, mundbind, forklæde og handsker. Jeg fik lavet min tand, men det var SÅ pinligt! Igen følte jeg mig som en med pest, og jeg var forvirret over kontrasten til, at jeg jo i første omgang havde fået at vide, at svine-MRSA var for ingenting at regne«.

Ugleset på hospitalet ved søns fødsel

Samme følelse af at være pestbefængt opstod, da kæresten skulle føde deres første barn. Forinden havde lægerne forsøgt at fjerne bakterien fra kærestens krop fire gange med en omfattende desinfektionskur, hvor hun skulle smøre sig med antibiotikasalve i næsen og vaske kroppen i klorhexidinsæbe gentagne gange gennem flere døgn.

Men lige lidt hjalp det, og da hun fødte drengen, skete det derfor på en isoleret stue, hvor begge forældre fik besked på kun at bruge ét bestemt toilet, som var lukket af for alle andre, og de måtte ikke røre dørhåndtagene på sygehuset.

Dagene på barselsgangen efter fødslen foregik også på en isoleret stue med afskærmet bad og toilet, hvor den lille, nybagte familie under ingen omstændigheder måtte komme i nærheden af andre barslende.

»Vores søns fødsel var jo en glædelig begivenhed, men samtidig en rigtig træls oplevelse. Vores gæster kunne ikke få en stol at sidde på, fordi det krævede ekstra rengøring, hvis der skulle møbler ind på vores stue. Det var frygteligt pinligt, at vores venner og familie måtte stå op, fordi vi var uglesete på hospitalet«, husker Kenneth Sørensen.

I den kommende tid oplevede parret at blive mere og mere bevidste om, at »vi var sådan nogle, der kunne smitte«, som Kenneth Sørensen udtrykker det.

»Det lå hele tiden i baghovedet. Når vi bevægede os rundt i det daglige, kunne vi ikke lade være med at overveje, om det var okay at give hånd eller knus. I sundhedssystemet blev vi jo hele tiden mødt af folk, som ikke ville give os hånden - jeg synes ellers, det er helt almindelig pli at byde folk velkommen ved at give hånd og sige goddag«.

Turde ikke besøge sygt familiemedlem

I efteråret 2013 opstod den svære situation, at et nært familiemedlem blev alvorligt syg og indlagt på hospitalet gennem et halvt år.

»Vi havde ikke været helt klar over det før, men nu stod det pludselig fuldstændig klart for os, at vi rendte rundt med en tikkende bombe. Svine-MRSA kan forårsage livsfarlige infektioner hos folk, der i forvejen er syge, så vi blev nødt til at træffe det frygtelige valg, at vi ikke turde besøge vedkommende. Det var en meget, meget skidt og ekstremt ubehagelig situation«, siger Kenneth Sørensen med grødet stemme og forklarer, at det stadig er så følsomt for ham at tale om, at han ikke har lyst til at komme nærmere ind på omstændighederne.

»Vi anede ikke, om vi ville komme til at se vedkommende igen. Vi kunne kun tale i telefon. Det var forfærdeligt«.

Infektion i operationssår blev afgørende

Kenneth Sørensen begyndte under familiemedlemmets indlæggelse alvorligt at overveje at forlade svinebranchen, så han selv og kæresten forhåbentlig kunne blive renset for svinebakterien. Det er nemlig sådan, at så længe en person har daglig omgang med smittede grise, er det næsten umuligt for personen og andre i hans husstand at komme af med den multiresistente stafylokok.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der var efterhånden så mange sociale konsekvenser, og vi begyndte selvfølgelig også at spekulere over, hvad der ville ske, hvis vi selv blev syge af bakterien. Men det var en svær beslutning. Kunne vi klare os, hvis jeg var på dagpenge? Hvad skulle jeg lave, hvis jeg ikke skulle arbejde med svin længere?«

Imens Kenneth Sørensen og kæresten spekulerede over, om han skulle sige op, skete der noget, som med ét gjorde, at beslutningen ikke var svær længere.

Kenneth Sørensen skulle opereres for lyskebrok i forsommeren i år. Først afviste Frederikshavn Sygehus helt at operere »sådan en som ham«. I stedet blev han sendt til Hjørring Sygehus.

»Det var det samme som de andre gange - lægerne var i rumdragter, og jeg skulle ligge i isolation. Jeg havde ikke lov til at komme på opvågningsafdelingen, så jeg skulle blive liggende på operationsbordet, indtil jeg var helt vågen. Det var ikke spor sjovt«, husker Kenneth Sørensen.

»Men det var først, da jeg fik en infektion i operationssåret, at jeg for alvor blev bange«.

Læge: Desværre, jeg kan ikke hjælpe dig

Det skete efter udskrivelsen, da han genoptog arbejdet i stalden med de MRSA-inficerede grise. Såret hævede op, og det var ømt og rødt under forbindingen.

Kenneth Sørensen tog til sin egen læge, som podede såret. Som ventet var infektionen forårsaget af den multiresistente svinebakterie, men hvad der kom fuldstændig bag på den unge landmand, var lægens efterfølgende besked:

»Han sagde bare ’Desværre. Jeg har ikke noget antibiotika, der kan hjælpe dig. Bakterien er resistent for alt, hvad jeg har på hylden’. Sådan sagde han!«

Kenneth Sørensen lyder stadig ophidset og chokeret, når han husker tilbage på hændelsen hos lægen. Lægens eneste råd var, at Kenneth Sørensen måtte tage hjem igen, rense såret med brintoverilte og ellers krydse fingre for, at infektionen ikke ville brede sig og blive til en livstruende blodforgiftning.

»Jeg tog direkte hjem og ringede til min arbejdsgiver og sagde op. Jeg var skræmt fra vid og sans, og det var min kæreste også«.

Vender aldrig tilbage til svinestaldene

De følgende dage rensede han såret efter bedste evne, men infektionen blev kun værre. Efter en uge var såret blevet til en stor, smertefuld, væskende byld, og Kenneth Sørensen ringede desperat til lægen. Han fik fat på en vikar, da hans egen læge var på ferie. Vikaren henviste ham til Aalborg Sygehus, hvor det viste sig, at mikrobiologisk afdeling lå inde med en særlig type antibiotika, som de praktiserende læger ikke har mulighed for at udskrive.

»Det slog heldigvis bakterien ned. Men efter den oplevelse var jeg ikke i tvivl længere. Jeg skal aldrig arbejde i en svinestald igen. Ikke, før svine-MRSA forhåbentlig er udryddet en dag. Jeg er færdig med at have MRSA«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er nu næsten to måneder siden, Kenneth Sørensen sagde op og forlod jobbet som daglig leder på svinefarmen. I forrige uge modtog han sit første negative prøvesvar efter at være blevet podet for svine-MRSA, og både kæresten og sønnen er også testet negative. Der skal endnu to negative svar til, før de officielt kan erklæres raske om et halvt år, men de er jublende lykkelige.

»Afrensningskuren har hjulpet, og det er en kæmpe lettelse. Det har været en ekstrem psykisk belastning for os at være svine-MRSA-bærere. Nu er det slut«, erklærer han glad, men bliver straks mørk i stemmen igen.

»Nu er der selvfølgelig alt det andet, vi skal til at finde ud af. Foreløbig er jeg på dagpenge, så vi ved ikke, om vi kan blive i huset. Og hvad skal jeg i det hele taget lave? Alle de spørgsmål melder sig, og jeg er vred og frustreret over, at vi har skullet udsættes for det her«, siger Kenneth Sørensen, der nu som den første herhjemme har anmeldt MRSA-infektion som en arbejdsskade.

»Jeg har fået at vide, at det er den første sag af den type nogensinde, så det er umuligt at forudse udfaldet. Nu må vi se, men jeg synes i hvert fald, det er helt urimeligt, hvis man som ansat i en svinestald skal være indstillet på, at MRSA-infektion er en del af jobbet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden