Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SYGDOM. Spædbarn er mere tilbøjelige til at udvikle autisme og skizofreni, hvis de er over- eller undervægtige ved fødslen
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

SYGDOM. Spædbarn er mere tilbøjelige til at udvikle autisme og skizofreni, hvis de er over- eller undervægtige ved fødslen

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fødselsvægt hænger sammen med autisme og skizofreni

Over- eller undervægtige nyfødte har markant øget risiko for sindslidelser.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskerne har fra en overraskende kant fået ny viden, når det gælder om at forstå årsager til autisme og skizofreni.

Det drejer sig om en undersøgelse, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B. Den er udført af videnskabsmænd ved Københavns Universitet og det amerikanske Yale University – og det, videnskabsmændene har kigget efter, er fødselsvægt og fødselslængde.

Forskerne så på anonymiserede sundhedsdata fra 1.750.000 danskere født mellem 1978 og 2009 – og sammenholdt personernes vægt og kropslængde ved fødslen med medicinske data om deres senere tilbøjelighed til at udvikle lidelser inden for henholdsvis autismespektret og skizofrenispektret.

Og resultatet viste med stor sikkerhed, at børn, der er større og tungere end gennemsnittet ved fødslen, har en markant forøget risiko for at udvikle autisme. Ligesom børn, der ligger under gennemsnittet, statistisk set har en tilsvarende forøget risiko for at udvikle lidelser inden for skizofrenispektret.

»Opgjort i procent er den forøgede risiko i begge tilfælde omkring 20 procent, og dette er aldrig tidligere vist. Men præcis hvad, der er på færde, ved vi ikke«, siger lederen af den danske del af undersøgelse, professor Jacobus Boomsma fra Center for Social Evolution ved Københavns Universitet.

Professor: Tallene er meget tydelige

Tallene – der er renset for alle mulige faktorer, som kunne mudre billedet, herunder forældrenes alder, deres helbredsstatus og deres socio-økonomiske status – er meget tydelige, konstaterer Jacobus Boomsma:

»Vi kan altså sige, at der er disse sammenhænge. Herfra må andre forskere, der arbejder med at finde årsager til skizofreni og autisme og med at udvikle behandlinger mod disse lidelser, så tage over«.

Den helt store opgave bliver at finde ud af, hvilke gener, der mere specifikt er involveret – det ved man nemlig ikke. Men når man får hold på det, kan det muligvis pege på muligheder for blandt andet at udvikle nye former for behandling af disse lidelser, vurderer professoren.

Genetisk tovtrækning

Den dansk-amerikanske undersøgelse bekræfter en teori som to forskere – Christopher Badcock og Bernard Crispi – i 2008 fremsatte i det videnskabelige tidsskrift Nature. De foreslog, at små afvigelser i aktiviteten hos såkaldt prægede gener kan ’skubbe’ et foster i retning af henholdsvis autisme eller skizofreni.

De prægede gener udgør et klart mindretal, formentlig 100-200 af menneskets i alt cirka 20.000 gener – og man ved, at disse prægede gener påvirker barnets næringsoptagelse via moderkagen. Jacobus Boomsma forklarer, at der foregår en slags tovtrækning i moderkagen mellem den version af disse gener, fosteret har fået fra faren, og den version, som stammer fra moren:

»Vinder farens version, skrues der op for de ressourcer fosteret kræver af moren i form af næring. Vinder morens version, skrues der ned for de samme ressourcer. Moren har en interesse i at spare på ressourcerne til kommende graviditeter, mens farens interesse er at sikre, at hans gener går videre gennem et afkom, der er så livskraftigt som muligt – sådan har det udviklet sig hos pattedyrene i millioner af år«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er prægede gener også aktive i hjernen?

Som regel er der balance mellem de prægede gener, hvilket betyder, at barnet fødes inden for normalområdet hvad vægt og længde angår. Men i ekstreme tilfælde kan store ubalancer i de prægede gener i moderkagen føre til, at barnet enten er markant overvægtigt eller undervægtigt ved fødsel.

Efter Badcock og Crispis teori var offentliggjort, var spørgsmålet, om prægede gener også er aktive i hjernen, fortæller professor Boomsma:

»Museforsøg fra andre forskere tydede på, at det er tilfældet. Men den type forsøg kan man ikke udføre på mennesker, og derfor gennemførte vi vores undersøgelse. Selv om vi ikke har påvist konkrete prægede gener i hjernen, tyder alt på, at gener af den type er med til at påvirke udviklingen af både autisme og skizofreni. Sammen andre faktorer, herunder arvelighed«.

De prægede gener er kun aktive i moderkagen – og efter fødslen i barnets hjerne, siger han: »Det er nemlig i disse to områder, mulighederne for at påvirke barnets fysiske størrelse og dets senere psykiske udvikling er størst«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden