Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
viden. Mere viden om gener giver bedre behandlinger.
Foto: Astrid Dalum

viden. Mere viden om gener giver bedre behandlinger.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kræftekspert: Vi kommer aldrig til at udrydde sygdommen

Sundhedsredaktøren stiller 16 spørgsmål til en af Danmarks førende kræfteksperter, overlæge Hans Storm fra Kræftens Bekæmpelse.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor får flere kræft?

»Primært fordi vi lever længere. Riskoen for kræftsygdom stiger, jo ældre vi bliver. Men måden, vi lever på, har også en meget stor betydning, og den absolut væsentligste selvforskyldte årsag til kræft er røg fra tobak. Hvert tredje kræftdødsfald og hvert femte kræfttilfælde kunne undgås, hvis vi totalt udryddede tobaksrygning. Ikke halvhjertet, men helhjertet«, siger overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse.

Hvad kan man selv gøre for at undgå kræft?

»Man kan være biologisk disponeret for kræft, så man udvikler sygdommen, uanset hvor sundt og rigtigt man lever. Men du kan selv være med til at minimere din risiko ved at undlade at ryge, holde en normalvægt, spise lidt mindre kød, dyrke motion og reducere alkoholforbruget ganske betragtelig. Derudover kan du nedsætte din risiko ved at deltage i de forskellige screeningsprogrammer såsom forstadier til livmoderhalskræft kombineret med hpv-vaccinen, den nye tarmkræftscreening og mammografi for brystkræft. For vi kan finde forstadier eller tidlige kræfttilfælde, som vi kan behandle, før det udvikler sig til noget, man dør af«.

LÆS ARTIKEL

Hvad er kræft egentlig?

»Det er en lang række meget forskellige sygdomme, der alle er karakteriseret ved en ukontrollabel cellevækst. Disse celler kan invadere andet væv i kroppen og sprede sig, altså metastasere, hvilket reelt er det, man dør af. Det skyldes, at kroppens forsvarssystem af en eller anden grund ikke er i stand til at bekæmpe kræftcellerne, når de rejser rundt i kroppen. Vi ved fortsat ikke hvorfor, og det er ikke entydigt. Nogle kan have en lille metastase i leveren og dø hurtigt, mens andre kan leve meget længe med metastaser i hele kroppen. Så der er meget, vi endnu ikke ved om sygdomsbiologien. Men kræftcellerne, disse fremmedelementer, overtager alt, hvad kroppen ellers skal leve af og bygge på. Og det dør man så af. I gamle dage talte man også om ’svindsot’, fordi fremskreden kræft ofte er karakteriseret ved, at man taber sig voldsomt«.

Hvorfor overlever flere deres kræft-sygdomme i dag end for få år siden?

»Det er sket en kraftig stigning i overlevelsen. Da jeg startede som læge for mere end 30 år siden, var kræft en dødsdom. Det er det ikke længere. Nu er hver anden i live fem år efter diagnosen, og 5-års overlevelsen er det, vi normalt sætter som mål for, hvor mange der overlever eller lever med en kræftsygdom, der ikke udvikler sig mere. Den øgede overlevelse skyldes primært, at behandlingsindsatsen har udviklet sig markant gennem årene. Kemoterapien blev født i 1950’erne og er løbende udviklet, og i dag findes flere såkaldt biologiske medicintyper. Strålebehandlingen er forbedret betydeligt, operationsteknikker, bedøvelsesteknik og ikke mindst præcise diagnoser har skubbet til den udvikling – små, men mange fremskridt år for år. Forskningen har blandt andet skaffet os viden om de mange forskellige gener, der styrer kræftcellerne. Nogle – ’onkogenerne’ – stimulerer kræftudviklingen, andre – ’supressorgener’ – virker som bremseklodser. Alle disse mekanismer bruges til at stoppe kræftudviklingen, så vi i dag har mange flere forskellige muligheder i kræftbehandlingen. Og det har givet gode resultater«.

Er de forskellige kræftsygdomme præcis den samme lidelse?

»Nej. Kræft er slet ikke en homogen sygdom. Vi inddeler den i mere end 60 hovedtyper, og med vores nyeste viden på molekylært niveau kan vi konstatere, at hvert enkelt menneskes kræftsygdom er helt unik og speciel. Men alligevel ikke mere speciel, end at tarmkræft kan samles i en gruppe som én sygdom. Men det er ligesom med et fodboldhold: Nogle af spillerne er høje, andre tykke, tynde, lyshårede, tatoverede eller krøllede, men de spiller alle i ens tøj på det samme fodboldhold. I dag behandler vi alle på det ’fodboldhold’, vi kalder tarmkræft, på samme måde. Håbet er, at den nye viden om, at kræft er helt unik for hver patient, på længere sigt kan føre til en mere målrettet behandling af den enkelte, så endnu flere vil overleve sygdommen. Vi er faktisk blevet ret gode til at behandle tarmkræft overordnet set, hvor statistikkerne viser fremgang, men endnu ikke gode til at behandle den enkelte spiller præcist, så alle på holdet får samme chancer for overlevelse«.

Hvorfor bekæmper kroppen ikke selv kræftcellerne?

»Vi har milliarder af celler i kroppen, der hver især dagligt reparerer de mere end 10.000 skader i arvemassen, som helt naturligt forekommer. Cellerne rydder konstant op i vores krop, når der opstår mutationer, skader eller defekter. Kroppen har et fantastisk forsvarssystem, så vi kan modstå og bekæmpe infektioner, eksempelvis, men nogle celler forandres på en måde, så de vokser vildt og ukontrollabelt og bliver til egentlige kræftceller. Det særlige ved kræftcellerne er, at de ligner normale celler så meget, at immunforsvaret ikke opdager og bekæmper kræftcellerne, som derved får mulighed for at vokse og sprede sig. Men eksempelvis ved ondartet modermærkekræft har vi nu fundet ud af, hvordan vi kan lære immuncellerne at genkende kræftceller, så kroppen selv slår sygdommen ned. Det er nyt og virker ikke på alle, men viser, hvordan vi måske fremover skal bekæmpe kræftsygdom«.

Hvorfor bliver kræft betragtet som en kronisk sygdom?

»Vi har nu i flere år knoklet for at få kræft betegnet som en akut sygdom, for jo hurtigere og tidligere man finder sygdommen, des større er chancerne for, at man ved behandling bliver sygdomsfri i lang tid. Men du bliver aldrig helbredt psykologisk, da frygten vil følge dig. Derudover kan rester af kræft være tilbage i kroppen, så der kommer tilbagefald flere år efter. Så vi kan gøre folk sygdomsfri, men det er ikke det samme, som at de er kureret for kræft for altid. Andre kan også have sygdommen i årevis, hvor den holdes nede medicinsk. Sådan var det ikke dengang, da al kræft var en dødsdom«.

Hvilke kræftformer er de farligste?

»Lungekræft, hvor kun 10-15 procent er i live fem år efter diagnosen, og kræft i bugspytkirtlen er blandt de dødeligste, og så er der nogle tavse kræftformer, vi ikke får opdaget i tide: nyrekræft og æggestokkræft. De kan opdages så sent, at de har udviklet sig så meget, at vores behandlingsmuligheder ofte er indskrænkede«.

Findes der ufarlig kræftsygdomme?

»Ja, eksempelvis den ekstremt hyppige almindelige hudkræft, der rammer mere end 6.000 danskere årligt. Den spreder sig sjældent. Den kan opstå mange steder i huden, den opereres væk, så kommer der nye tilfælde senere, der også opereres væk. Næsten ingen dør af sygdommen, så længe kræften blot opereres væk«.

Er det rigtigt, at alle gamle mænd har prostatakræft?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, hvis du undersøger blærehalskirtlen, altså prostata, på alle gamle mænd, når de er døde, har de næsten alle enten forstadier eller egentlig lokal kræft i prostata. Den har de levet fint med i årevis, og den dør de med. For nogle få udvikler den sig til gengæld til en alvorlig og dødelig kræftsygdom, men vi har endnu svært ved at finde den kræft, der udvikler sig i en farlig retning«.

Hvorfor skal forstadier til kræft og tidlige stadier af kræft behandles, når det ikke er sikkert, at man dør af sygdommen?

»Det har en pris at være mere aggressiv i vores diagnostik, end vi var for få årtier siden – hvor også flere døde. Alle forstadier og egentlige kræftsvulster kan udvikle sig, så man dør. Men alle gør det ikke. Vidste vi, præcis hvilke forstadier til kræft der udvikler sig til egentlig sygdom og slår patienten ihjel, ville vi naturligvis kun behandle dem. Så kloge er vi desværre ikke endnu. Tænk på kræft som et kobbervandrør i huset. Du ser en grøn plet på røret og ved, at på et tidspunkt kommer der gennemtæring, så du får vandskade. Vil du vente og se tiden an og håbe, at det ikke sker, mens du bor i huset? Eller vil du ringe til blikkenslageren? Du kan jo godt nå at have solgt huset, inden gennemtæringen kommer – i denne analogi være død af noget andet. Det er jo ikke sikkert, at du når at dø af din kræftsygdom. Vi ved ikke præcist, hvornår den vil udvikle sig i en dødelig retning, men vi ved jo, hvor mange der er i live fem år efter diagnosen. Men jeg håber, at vi i fremtiden mere præcist vil kunne rådgive folk«.

I overbehandler jo, når I ikke ved, hvilke forstadier til kræft og tidlige kræftformer der bliver dødelige?

»Jo, det kan du sige. Tag livmoderhalskræft, hvor nogle forstadier vil udvikle sig til ondartet kræft og tage livet af kvinder i en ret ung alder, mens mange forstadier ikke udvikler sig. Vi kan desværre endnu ikke skelne mellem dem. Derfor opfordrer vi til, at alle med forstadier bliver behandlet. Gjorde vi ikke noget ved forstadierne, ville vi have mellem 1.200 og 1.500 tilfælde årligt af livmoderhalskræft, og omkring 500 ville dø inden for fem år. Selv med den behandling, vi giver i dag. Men på grund af screening og dermed behandling af forstadierne får kun omkring 500 kvinder livmoderhalskræft, og 100 dør i dag. Så det, du med en vis ret kan kalde overbehandling, fører altså til, at færre dør. Skulle vi undlade at behandle, alene fordi vi ikke ved, hvem der vil udvikle alvorlig kræft og dø, når de har et forstadium, der relativt let kan behandles uden alvorlige bivirkninger? Det ville da være uetisk«.

Dør nogle kræftpatienter ikke af komplikationer, som de i princippet aldrig ville være døde af, hvis man havde undladt behandling?

»Jo, det sker, men er heldigvis meget sjældent. Enhver operation og bedøvelse indebærer en lille risiko. Kræftbehandling er en alvorlig sag, ofte med stråler og kemisk krigsførelse, men nogle af de største landvindinger det seneste årti har været at få styr på bivirkninger samt forbedret behandling, så de uønskede virkninger på normalt væv bliver minimeret. Medicinsk dosis bliver fulgt nøje, så patienterne ikke kommer i risiko – men helt at fjerne den er nok ikke muligt«.

Hvorfor er vores kræftoverlevelse dårligere end i resten af Norden?

»I 1995 lavede vi vores første fællesnordiske sammenligning, som førte til den første kræftplan i 2000, for der var helt uacceptable forskelle. Vi troede, at Danmark havde det bedste sundhedsvæsen og de bedste resultater overhovedet. Det havde vi ikke. Vi lå og ligger dårligst i Norden. Problemet er, at danskere kommer senere til diagnostik end i de andre lande. Og vores livsstil med alt for meget rygning og alkohol fører til flere kræfttilfælde og andre sygdomme, der gør behandlingen vanskeligere. Vi ved ikke, om det er, fordi danskere i modsætning til folk i de andre nordiske lande går længere med symptomerne, før de går til læge, eller det er, fordi de praktiserende læger ikke er gode nok til at få øje på symptomer, der kan være tegn på kræft. Det er også svært, for symptomerne er i starten diffuse og virker banale. Men i ét ud af måske 100 tilfælde kan eksempelvis hoste, der virker helt uskadelig, være tegn på kræft i lungerne. Derfor har vi nu ændret systemet med kræftpakker og diagnostiske centre, hvor patienter med mistanke om kræft hurtigere får en hurtig og højkompetent diagnostik. For kom danskerne i behandling ved samme stadie af kræftsygdommen som i Sverige, ville behandlingsresultatet være næsten ens. Så behandlingen er god nok. Men vi kommer senere i gang, og kræften er oftere fremskreden, når kirurgen eller onkologen tager fat«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvor er vi om 20 år i kampen mod kræft?

»I 2003 blev hele det humane genom, vores dna, kortlagt. Det havde ingen troet få årtier før. Nu kan vi på et par timer kortlægge den enkelte patients totale gensammensætning. I fremtiden skal vi gerne behandle på genniveau – det vil sige udradere sygdommen ved roden. Får vi succes med det, vil det gå stærkt. Så kan vi behandle sygdomme hos den enkelte med præcis det, der skal bruges til netop vedkommendes gener. Vi kalder det personlig målrettet eller skræddersyet behandling. Det er den helt store vision i øjeblikket«.

Hvorfor tror du aldrig, at vi får udryddet kræft?

»Der vil hele tiden ske forandringer i kroppens celler, fordi vi bliver ældre. Og nogle af disse cellers gener vil mutere og gøre cellen til kræftcelle, og først der vil vi opdage det. Så vi vil ikke kunne undgå, at kræftceller opstår. Men drømmen er, at vi kan kontrollere det, så man ikke dør, men kan leve godt med sin sygdom«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden