VILJESTYRKE. Undersøgelse viser, at viljestyrke og ansvarsfølelse er afgørende faktorer, når danskerne vurderer, om livsstilssygdomme bør behandles på egen regning eller ej.
Foto: THOMAS BORBERG

VILJESTYRKE. Undersøgelse viser, at viljestyrke og ansvarsfølelse er afgørende faktorer, når danskerne vurderer, om livsstilssygdomme bør behandles på egen regning eller ej.

Sygdom

Flertal: Fede bør selv betale for operation - lungesyge bør behandles på statens regning

Fede er selv ude om det. Rygerlunger skal behandles gratis, mener flertal.

Sygdom

Kun hver tredje dansker mener, at det offentlige skal bruge penge på fedmeoperationer, mens et markant flertal på 71 procent støtter gratis behandling af rygerlunger (KOL).

Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet, der for nyligt er publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Clinical Nutrition.

»Vores undersøgelser viser, at kun et mindretal af danskere mener, at folk, der har behandlingskrævende fedme, skal have behandlingen betalt af det offentlige«, siger sociolog og adjunkt Thomas Bøker Lund fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og en af forskerne bag undersøgelsen.

Resultatet overrasker

Man skulle tro, at den lave opbakning blandt danskerne til gratis fedmeoperationer ville gå igen ved andre sygdomme, der skyldes usund livsstil.

»Men når vi spørger til behandling af rygerlunger er der meget større opbakning til gratis behandling, selvom disse patienter også kan siges at have et ansvar for deres lungers tilstand«, siger Thomas Bøker Lund.

LÆS OGSÅ

Opbakningen er endnu mere markant for behandling af lungekræft, som hele 86 procent af danskerne mener, det offentlige skal betale. Det på trods af, at 90 procent af alle lungekræftpatienter ifølge Kræftens Bekæmpelse har været rygere.

Fede mangler viljestyrke

Undersøgelsen, som er en del af et tværvidenskabeligt projekt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet viser også, at danskernes begrundelse for at afvise offentlig finansiering af fedmeoperationer primært er, at fedme er selvforskyldt.

»Der er helt tydeligt noget voldsomt på spil, når det gælder fedme. Vi finder tydeligt at den manglende opbakning til gratis fedmeoperationer hænger sammen med en tilbøjelighed til at mene, at fede mangler viljestyrke og ansvarsfølelse, mens den holdning ingenting betyder for lungekræft og kun en lille smule for rygerlunger«, forklarer Thomas Bøker Lund.

»Det er nok mere oplagt at tro, at rygerelaterede sygdomme kan opstå af andre årsager, fx luftforurening eller dårligt fysisk arbejdsmiljø. Og vi kan måske derfor bedre acceptere, at det offentlige system skal punge ud ved lungesygdomme. Men det kan ikke være hele forklaringen. Mange ser tilsyneladende fede som personer, der mangler vilje og selvkontrol, mens de har lettere ved at undskylde rygerne«, forklarer professor i bioetik på Københavns Universitet Peter Sandøe,der har medvirket til undersøgelsen.

Foreningen for fedmeopererede, GB-foreningen, genkender den udbredte fordom, at de fede selv er ude om det.

»For mange ser det ud som om, at vi fede selv åbner munden og kaster mad i kæften. Men fedme er en sygdom og bliver anerkendt som sådan i dag. Det er et misbrug, som kan sidestilles med rygning, alkohol og stoffer. Vi har bare et madmisbrug«, forklarer Kim Jensen, næstformand i GB-foreningen.

Kold tyrker umulig for fede

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han vil ikke begive sig ud i en gradbøjning af, hvem der er mest selvforskyldte – de fede eller de lungesyge. Men han påpeger, at behandlingen af madmisbrug vanskeliggøres af, at mad er en livsnødvendighed.

»Det er ikke for at forklejne tobaks- eller alkoholafhængighed, slet ikke. Men vi madmisbrugere kan ikke holde helt op med at spise. Vi er bundet af at få mad dagligt, samtidig med at vi skal forholde os til vores misbrug«, påpeger Kim Jensen, der selv har været igennem en offentligt betalt fedmeoperation, som indtil videre har reduceret hans kropsvægt fra 245 kilo til 130 kilo.

Postdoc og forsker Martin Marchman Andersen fra Filosofi på Københavns Universitet har skrevet ph.d-afhandling om det vanskelige i at gøre patienter økonomisk ansvarlige for deres livsstilssygdomme.

»Det er en fristende tanke at lade patienter med visse livsstilssygdomme betale for egen behandling. Men det kræver, at vi som samfund kan godtgøre, at de rent faktisk er ansvarlige, for at det ikke bliver uretfærdigt. Men det er meget svært«, påpeger Martin Marchman Andersen.

Vi har ingen fri vilje

Det forudsætter nemlig, at nogle patientgrupper – fx fede - i højere grad end andre - fx rygere – har en fri vilje, der forhindrer dem i at spise for meget. Men det afvises af Martin Marchman Andersen.

»Folk har den opfattelse, at vi mennesker har en fri vilje, som giver os mulighed for at træffe fuldstændigt frie valg. Men det er meget svært at forestille sig, at det rene frie valg rent faktisk eksisterer. Som regel spiller både genetik og sociale forhold ind«, forklarer han.

Om undersøgelsen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I alt er 1003 danskere i alderen 18-65 år blevet spurgt om deres holdning til offentlig betaling af behandling af fedme, KOL og lungekræft. 7872 blev inviteret til at deltage i undersøgelsen.

Det giver en relativt lille svarprocent (12,8 procent). Derfor tager forskerne det forbehold, at den faktiske opbakning i befolkningen kan afvige lidt fra undersøgelsens resultat.

Tallene er justeret for alder og uddannelse, så besvarelserne bliver repræsentative. Undersøgelsen er baseret på internetbesvarelser indsamlet i 2012 og resultatet er offentliggjort i European Journal of Clinical Nutrition i 2014.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden