Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trine blev screenet for sent: »Måske kunne jeg have undgået, at kræften spredte sig«

Trine Tofft er en af de mange, Region H har indkaldt for sent til brystkræftscreening.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I marts i år fik 68-årige Trine Tofft sit livs chok. Ved den almindelige brystkræftscreening, som alle landets kvinder i hendes aldersgruppe bliver indkaldt til hvert andet år, fik hun konstateret tre knuder i det ene bryst.

»Jeg reagerede sikkert ligesom de fleste andre, der får kræft; jeg var fuldstændig i chok over, at det skulle ramme netop mig. Jeg har jo altid passet mine screeninger, og jeg følte mig overhovedet ikke syg«.

Selv om der er gået mere end et halvt år, lyser vantroen stadig ud af Trine Toffts livlige grønne øjne, når hun fortæller om den dag, hun fik beskeden.

Vantroen skifter til vrede, da hun går over til at fortælle om forleden dag, hvor hun sad hjemme i lejligheden på Frederiksberg og læste Politiken. Da fik hun nemlig endnu et chok. Politiken bragte historien om, at Region Hovedstaden ikke overholder tidsfristerne for, hvornår regionens kvinder mellem 50 og 69 år skal indkaldes til brystkræftscreening. De skal indkaldes med maksimalt to år og tre måneders mellemrum, men lige nu bliver en del af kvinderne først indkaldt mellem en og to måneder senere, end de skulle have været. Hvor længe, forsinkelserne har stået på, er uvist, men regionen oplyser, at de er opstået over de seneste to år, og at man er ved at undersøge det nærmere. Regionen er også ved at undersøge, hvor mange af de 205.000 kvinder i screeningsprogrammet, der er ramt af forsinkelserne.

»Jeg tænkte selvfølgelig straks, om jeg kunne være en af dem, der var blevet indkaldt for sent«, fortæller Trine Tofft.

Hun skyndte sig at tjekke, og fandt ud af, at der var gået to år og fire måneder mellem de to seneste indkaldelser.

»Jeg var lamslået. Jeg blev SÅ ked af det. Hvis jeg var blevet indkaldt til tiden, kunne jeg måske have undgået, at kræften spredte sig. I forvejen er det jo gået rigtig stærkt med, at kræften har udviklet sig fra ingenting til tre knuder i tidsrummet mellem de to screeninger, så hvem ved - hvis kræften var blevet opdaget bare en måned før, kunne jeg måske have undgået spredning til lymferne«, siger Trine Tofft med henvisning til, at hun ligesom alle andre kvinder i programmet senest skulle have været indkaldt to år tre måneder efter den foregående screening.

Ville gerne have haft besked om forsinkelserne

På grund af spredningen måtte Trine Tofft gennemgå ikke bare en, men to operationer. Først en, hvor de tre knuder blev bortopereret og senere en, hvor lægerne fjernede 17 lymfeknuder. Hun måtte efterfølgende også have 25 strålebehandlinger.

»Jeg ved jo ikke, hvor meget af det her, der kunne have været undgået, hvis regionen havde indkaldt mig til screening i tide. Men det er under al kritik, at regionen indkalder os kvinder for sent - og så endda uden at gøre opmærksom på det. Havde jeg bare kendt til forsinkelserne, så kunne jeg selv have holdt øje med, hvornår det var tid til, at jeg skulle til screening igen. Så havde jeg kunnet presse på for at få en tid, eller jeg kunne selv have betalt for at få lavet en mammografi i privat regi«, siger Trine Tofft, der heldigvis har fået gode nyheder fra lægerne ved den seneste kontrol, hvor kræften ikke var at spore længere.

Næsvis behandling af regionen

Tidligere havde hun med egne ord en »tyrkertro på, at systemet fungerede«, men den forsinkede screeningsindkaldelse har efterladt hende med en følelse af at have gået rundt med en falsk tryghed, hvor hun var sikker på, at det offentlige nok skulle holde øje med, hvornår hun skulle undersøges næste gang. Og det videre forløb, hvor hun har forsøgt at kontakte regionen for at gøre opmærksom på sin situation, har gjort hende endnu mere utryg.

»Jeg ringede til Sekretariatet for Mammografiscreening i Region Hovedstaden, men de havde slet ikke hørt om, at regionen er ved at undersøge, hvor mange der er indkaldt for sent og eventuelt er blevet syge i perioden. De kunne blot bekræfte, at screeningsprogrammet kører med forsinkelser, og at det bliver det ved med, så længe der ikke er flere ressourcer«, fortæller Trine Tofft.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg blev helt tung i kroppen. Tænk, at de mennesker, der sidder og administrerer screeningsprogrammet, ikke engang ved, hvad der foregår. Det virker ustruktureret«.

Trine Tofft vil holde nøje øje med, at hun næste gang bliver indkaldt til screening inden for tidsfristen på to år og tre måneder, og i mellemtiden vil hun søge erstatning hos Patienterstatningen.

»For mig handler det ikke om erstatning, men det er trods alt et plaster på såret, hvis det offentlige anerkender, at det her ikke er gået rigtigt for sig«.

Men ansøgningen om erstatning skal Trine Tofft sandsynligis ikke regne med at få noget ud af. Den generelle melding fra Patienterstatningen lyder, at kvinder, der er blevet indkaldt for sent til screening på grund af mangel på penge og andre ressourcer i programmet, ikke kan få erstatning.

Kræftudvalgsformand: Det er uacceptabelt

Formanden for Region Hovedstadens kræftudvalg Mette Abildgaard (K) beklager, at loven er sådan, og hun beklager også den behandling, Trine Tofft fik, da hun ringede til regionens sekretariat for mammografiscreening.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at personalet ikke er klædt på til at tage sig af de kvinder, der måtte ringe ind og være bekymrede over det her og har spørgsmål til deres egen situation. Jeg vil følge op på det med det samme«, lover hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mette Abildgaard ville også ønske, at Trine Tofft havde fået et brev om, at screeningsprogrammet kører med forsinkelser, så hun selv kunne have taget stilling til, om hun ville betale for en mammografi på en privat klinik.

»I den ideelle verden, havde hun fået sådan et brev. Sagen er bare, at vi først for nylig er blevet klar over, at vi har et problem med forsinkede indkaldelser«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden