smitte. Den multiresistente bakterie VRE er i fremmarch på danske hospitaler. Kvinden på billedet er så vidt vides ikke smittet.
Foto: PETER HOVE (arkiv)

smitte. Den multiresistente bakterie VRE er i fremmarch på danske hospitaler. Kvinden på billedet er så vidt vides ikke smittet.

Sygdom

Dødelig hospitalsbakterie er i eksplosiv vækst

Den multiresistente bakterie VRE spreder sig især på sjællandske sygehuse.

Sygdom

Herlev Hospitals ortopædkirurgiske afdeling har den seneste halvanden uge haft 18 patienter i isolation på grund af et udbrud med den smitsomme, multiresistente bakterie VRE, vancomycin-resistent enterokok.

Ifølge ledende overlæge Steen Mejdahl er udbruddet nu under kontrol, idet der kun er tre smittede patienter tilbage, men det er hverken første og formentlig heller ikke sidste gang, afdelingen vil opleve, at VRE lynhurtigt spreder sig mellem de indlagte patienter.

Den potentielt dødelige tarmbakterie VRE er nemlig i eksplosiv vækst på danske hospitaler, især på Sjælland, oplyser Statens Serum Institut. Helt nye tal viser, at antallet af smittede næsten er tidoblet på bare to år, og stort set alle de smittede fik bakterien, mens de var indlagt på et af landets sygehuse.

I 2012 fik 53 danskere konstateret VRE, mens bakterien er fundet hos 423 danskere alene i de første 10 måneder af 2014 – og her er udbruddet på Herlev Hospital ikke talt med.

Omfanget af døde er ukendt

Statens Serum Institut opgør ikke, om der er dødsfald på grund af VRE, men den multiresistente bakterie kan i værste fald give blodforgiftning, som er meget svær at behandle. I 2012 var der 12 patienter, der fik blodforgiftning med bakterien, og i 2013 voksede antallet til næsten det dobbelte, nemlig 23. Der er endnu ikke opgørelser for 2014.

»Når patienter får alvorlige infektioner som blodforgiftning eller hjerteklapbetændelse med VRE, så har vi meget få behandlingsmuligheder, fordi bakterien er resistent over for næsten al antibiotika. Vi har ikke data for, hvor mange der er døde af VRE, men vi ved, at der er en betydelig dødelighed af de her bakterier«, siger chefen for den bakteriologiske overvågning på Statens Serum Institut, overlæge Robert Skov.

Hos raske personer med et godt immunforsvar, der bliver smittet med bakterien, forvolder den kun yderst sjældent skade, men for svækkede mennesker kan den give alvorlige urinvejsinfektioner, der er svære at behandle, og altså potentielt dødelige infektioner som hjerteklapbetændelse og blodforgiftning.

»Derfor er vi bekymrede over, at vi i øjeblikket ser en hastigt voksende spredning på hospitalerne, hvor mange af patienterne er svækkede«, konstaterer Robert Skov.

Eksperter har ikke styr på smitteveje

Bliver man smittet med VRE vil bakterien hos de fleste raske personer forsvinde spontant i løbet af et halvt til et helt år; hos personer med nedsat immunforsvar vil den i en del tilfælde blive længere, oplyser Robert Skov. Der findes ingen behandling for bærertilstanden, det vil sige for personer, der har bakterien i kroppen, men ikke er syge af den.

Ifølge professor i mikrobiologi og overlæge på Hvidovre Hospital Henrik Westh er der for hver person, der har en infektion med VRE, anslået 10-20 patienter, der er raske bærere af bakterien. De kan smitte svækkede personer i deres omgivelser, som risikerer at blive alvorligt syge.

»Vi ser i øjeblikket udbrud specielt på mave-tarm-afdelinger og på intensive afdelinger, hvor patienterne i forvejen er meget syge. Rigtig mange hospitaler har haft udbrud de seneste par år, og vi ved faktisk ikke nok om smittevejene. Vi tror, vi kan klare alt med rengøring og strenge hygiejneregler, men vi kender ikke omfanget af smitte direkte fra patient til patient, som der sagtens kan forekomme en del af«, siger Henrik Westh og oplyser, at man for at få mere viden har ansat en ph.d.-studerende på Hvidovre Hospital til specifikt at undersøge VRE.

»Vi formoder, at den smitter ved, at en patient får bakterierne på fingrene og derefter rører sig omkring munden. Men hvordan så mange patienter tilsyneladende får bakterier på fingrene, ved vi ikke nok om«, siger Henrik Westh og pointerer, at god håndhygiejne naturligvis er vigtig for såvel personale som patienter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce