Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

smitte. Den multiresistente bakterie VRE er i fremmarch på danske hospitaler. Kvinden på billedet er så vidt vides ikke smittet.
Foto: PETER HOVE (arkiv)

smitte. Den multiresistente bakterie VRE er i fremmarch på danske hospitaler. Kvinden på billedet er så vidt vides ikke smittet.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dødelig hospitalsbakterie er i eksplosiv vækst

Den multiresistente bakterie VRE spreder sig især på sjællandske sygehuse.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Herlev Hospitals ortopædkirurgiske afdeling har den seneste halvanden uge haft 18 patienter i isolation på grund af et udbrud med den smitsomme, multiresistente bakterie VRE, vancomycin-resistent enterokok.

Ifølge ledende overlæge Steen Mejdahl er udbruddet nu under kontrol, idet der kun er tre smittede patienter tilbage, men det er hverken første og formentlig heller ikke sidste gang, afdelingen vil opleve, at VRE lynhurtigt spreder sig mellem de indlagte patienter.

Den potentielt dødelige tarmbakterie VRE er nemlig i eksplosiv vækst på danske hospitaler, især på Sjælland, oplyser Statens Serum Institut. Helt nye tal viser, at antallet af smittede næsten er tidoblet på bare to år, og stort set alle de smittede fik bakterien, mens de var indlagt på et af landets sygehuse.

I 2012 fik 53 danskere konstateret VRE, mens bakterien er fundet hos 423 danskere alene i de første 10 måneder af 2014 – og her er udbruddet på Herlev Hospital ikke talt med.

Omfanget af døde er ukendt

Statens Serum Institut opgør ikke, om der er dødsfald på grund af VRE, men den multiresistente bakterie kan i værste fald give blodforgiftning, som er meget svær at behandle. I 2012 var der 12 patienter, der fik blodforgiftning med bakterien, og i 2013 voksede antallet til næsten det dobbelte, nemlig 23. Der er endnu ikke opgørelser for 2014.

»Når patienter får alvorlige infektioner som blodforgiftning eller hjerteklapbetændelse med VRE, så har vi meget få behandlingsmuligheder, fordi bakterien er resistent over for næsten al antibiotika. Vi har ikke data for, hvor mange der er døde af VRE, men vi ved, at der er en betydelig dødelighed af de her bakterier«, siger chefen for den bakteriologiske overvågning på Statens Serum Institut, overlæge Robert Skov.

Hos raske personer med et godt immunforsvar, der bliver smittet med bakterien, forvolder den kun yderst sjældent skade, men for svækkede mennesker kan den give alvorlige urinvejsinfektioner, der er svære at behandle, og altså potentielt dødelige infektioner som hjerteklapbetændelse og blodforgiftning.

»Derfor er vi bekymrede over, at vi i øjeblikket ser en hastigt voksende spredning på hospitalerne, hvor mange af patienterne er svækkede«, konstaterer Robert Skov.

Eksperter har ikke styr på smitteveje

Bliver man smittet med VRE vil bakterien hos de fleste raske personer forsvinde spontant i løbet af et halvt til et helt år; hos personer med nedsat immunforsvar vil den i en del tilfælde blive længere, oplyser Robert Skov. Der findes ingen behandling for bærertilstanden, det vil sige for personer, der har bakterien i kroppen, men ikke er syge af den.

Ifølge professor i mikrobiologi og overlæge på Hvidovre Hospital Henrik Westh er der for hver person, der har en infektion med VRE, anslået 10-20 patienter, der er raske bærere af bakterien. De kan smitte svækkede personer i deres omgivelser, som risikerer at blive alvorligt syge.

»Vi ser i øjeblikket udbrud specielt på mave-tarm-afdelinger og på intensive afdelinger, hvor patienterne i forvejen er meget syge. Rigtig mange hospitaler har haft udbrud de seneste par år, og vi ved faktisk ikke nok om smittevejene. Vi tror, vi kan klare alt med rengøring og strenge hygiejneregler, men vi kender ikke omfanget af smitte direkte fra patient til patient, som der sagtens kan forekomme en del af«, siger Henrik Westh og oplyser, at man for at få mere viden har ansat en ph.d.-studerende på Hvidovre Hospital til specifikt at undersøge VRE.

»Vi formoder, at den smitter ved, at en patient får bakterierne på fingrene og derefter rører sig omkring munden. Men hvordan så mange patienter tilsyneladende får bakterier på fingrene, ved vi ikke nok om«, siger Henrik Westh og pointerer, at god håndhygiejne naturligvis er vigtig for såvel personale som patienter.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden