Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Psykologer: Grænsen mellem harmløs doktorleg og seksuelle overgreb er hårfin

Gråzonerne er mange, når børn udforsker det seksuelle, siger eksperter.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis en 14-årig leger seksuelle lege med en 5-årig, er de færreste i tvivl om, at de skal gribe ind. Men hvad med fætrene på 10 år, der onanerer sammen i legehuset? Eller pigerne på 8 og 10 år, der stikker ting i hinanden?

Der er en ganske fin grænse mellem de harmløse, helt naturlige lege mellem børn og seksuelle overgreb, og det kan være svært at vide, hvornår man som voksen skal tage affære, og hvornår man skal lade børnene udforske sig selv og hinanden i fred. Det siger Mimi Strange, der er psykolog og leder af JanusCentret, der behandler børn og unge, som har krænket andre børn seksuelt.

»Det er vigtigt, at man hverken overreagerer eller underreagerer. Men det kræver, at man som voksen har den fornødne viden om den normale barnlige seksualitet for at anerkende det, der er okay og spotte det, der ikke er«, siger hun.

Ligeværdighed gør en forskel

Man anslår, at hvert tredje seksuelle overgreb mod børn under 18 år bliver begået af andre børn. Men i mange tilfælde kommer krænkelserne ikke frem, fordi ingen opdager dem, og offeret ikke selv fortæller, hvad der er sket. Det er dybt problematisk, mener forfatter og journalist Anna Louise Stevnhøj, der de seneste 20 år har beskæftiget sig med børns seksualitet og blandt andet har udgivet bogen ’Må vi lege doktor?’, der er en håndbog til forældre om børns seksuelle adfærd.

»Det er en kæmpeudfordring for voksne at skelne de sunde lege fra de usunde. Det er svært at lave en direkte facitliste. Det handler i høj grad om at slippe berøringsangsten og tale med børnene om, hvad de oplever«, siger hun.

For eksempel er der ingen problemer i, at jævnaldrende børn kysser, piller og eksperimenterer med hinanden. Men kun så længe, alle legens deltagere har lyst, understreger Anna Louise Stevnhøj. Alle former for tvang, pres og bestikkelse skal få alarmklokkerne til at ringe.

»Alfa og omega er at kigge på relationen mellem børnene. Hvis de er lige gamle, lige stærke, lige kloge, gode venner og socialt velfungerende, er der ikke grund til at være utryg. Men hvis den ene er stærkere, ældre eller udviser generelt grænseoverskridende adfærd, skal man ikke lade det passere«, siger hun.

20 procent taget på fersk gerning

I knap 60 procent af sagerne på JanusCentret er overgrebene kommet frem, fordi ofret uopfordret har fortalt om det til en forælder, pædagog eller lærer. I godt 20 procent af sagerne har en voksen afsløret børnene midt i handlingen.

»At så mange af vores klienter er blevet taget på fersk gerning, siger noget om, at børn ikke er udspekulerede på samme måde, som voksne krænkere kan være det. Jeg tror, vi kunne opdage flere sager, hvis pædagoger og forældre blev mere opmærksomme, når de får en fornemmelse af, at noget måske ikke er helt, som det skal være«, siger Mimi Strange.

Forskning viser, at børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, udtrykker sig vidt forskelligt og ofte diffust. De kan for eksempel få ondt i hovedet eller benene, få en aggressiv opførsel, indadvendt adfærd eller begynde at tisse i bukserne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ofte forstår de ikke, at det er noget seksuelt, de har været udsat for, så det er vigtigt, at man som voksen ikke kun kigger efter seksuelt udtrykt adfærd«, siger psykolog Katrine Zeuthen, lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns Universitet. Hun understreger, at det ikke er pædagoger og læreres opgave at lede efter mistænkelig adfærd, der kan tyde på seksuelle overgreb.

»De skal ikke gå og få mistanker. De skal blive bekymrede, hvis de ser et barn, der mistrives, og så reagere på det«, siger hun.

Lov: Underretning skal undersøges inden for 24 timer

I 2013 gennemførte regeringen en overgrebspakke til 268 millioner kroner. Den indeholder en lang række initiativer, som har til formål at beskytte børn og unge mod blandt andet seksuelle overgreb. Med pakken fulgte lovændringer, der betyder, at underretninger om børn skal undersøges og vurderes af kommunen inden for 24 timer. Katrine Zeuthen siger:

»Pædagoger og lærere skal kunne beskrive deres bekymring på en nuanceret måde, når de laver underretninger. Men det er ikke deres opgave at tage stilling til, hvad der ligger bag et barns mistrivsel«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden