SELVHJÆLP. 60-årige Kirsten Lind er blevet glad for at træne. Hun har oplevet en tiltrængt bedring i sine knæsmerter, siden hun begyndte for otte uger siden .
Foto: Miriam Dalsgaard

SELVHJÆLP. 60-årige Kirsten Lind er blevet glad for at træne. Hun har oplevet en tiltrængt bedring i sine knæsmerter, siden hun begyndte for otte uger siden .

Sygdom

Lindring: Kirstens træning gør smerterne tålelige

På Frederiksberg træner gigtpatienter sig til et liv uden medicin og kirurgi.

Sygdom

Kirsten Linds øjne er stift rettet mod det store spejl foran hende. Koncentreret går hun ned i knæ med højre ben ud til den ene side. Hun kniber øjnene let sammen, mens hun nærmer sig de ti gentagelser, hun skal op på.

Smerten i venstre knæ får hende til at knibe læberne sammen, men det er ikke hverken farligt eller forkert, at det gør en smule ondt. Det er meningen, ved hun.

»Flot. Meget flot, Kirsten«, siger fysioterapeut Mads Langelund.

»Du er virkelig ved at få styr på det. Husk, at den her kan du også træne derhjemme ved spisebordet«.

Kirsten Lind nikker. Hun er en af de 832.000 danskere, der er ramt af artrose, bedre kendt som slidgigt. En lidelse, 7.000 patienter sidste år fik en knæoperation for at lindre, men som videnskabeligt bevist kan behandles effektivt og ganske risikofrit ved hjælp af træning.

Belater bevidst leddene

I dag er fire kvinder med slidgigt i knæet mødt op til eftermiddagstræning hos Artose Fys på Frederiksberg, hvor Mads Langelund guider dem igennem deres individuelle programmer. Målet er at belaste de smertende led og at styrke musklerne omkring dem for at mindske generne.

»Mange associerer slidgigt med noget, der er slidt, og som derfor skal passes på. Men det er faktisk lige omvendt«, siger Mads Langelund, der sammen med sin kollega har trænet omkring 45 patienter, siden de åbnede i efteråret.

I forløb af seks ugers varighed lærer gigtpatienterne en række simple øvelser, der kan gøre dem uafhængige af medicin og kirurgisk behandling.

»Det føles supergodt at kunne gøre noget selv«, siger 60-årige Kirsten Lind, da hun har fået vejret:

»Jeg anede ikke, at træning kunne være vejen frem, men jeg kan tydeligt mærke en forskel, fra før jeg gik i gang. Jeg har fået stor effekt med en relativt lille indsats«.

Afhængig af smertestillende

Slidgigten i venstre knæ har givet hende smerter i snart ti år. I efteråret var det blevet så slemt, at hun gik til lægen i håb om at blive henvist til en knæoperation.

Men her fik hun besked om, at det ikke var grelt nok til at operere på, når hun ikke var afhængig af smertestillende piller hver dag. Hun gik hjem og begyndte at søge informationer om artrose på nettet, hvor hun fandt ud af, at træning måske kunne hjælpe hende til et bedre liv med gigten.

»Jeg har aldrig rigtig trænet, så jeg følte mig enormt slap. Men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg blev stærkere, og nu kan jeg for eksempel gå på trapper uden de store problemer. Det kunne jeg ikke før«, fortæller Kirsten Lind.

»Der er ingen sammenligning«

Ved siden af hende sidder 73-årige Hanne Olsen. Hun ved udmærket, hvad Kirsten Lind taler om. I efteråret vågnede hun pludselig en morgen og havde så ondt i knæet, at hun havde svært ved at stå ud af sengen.

De følgende måneder blev det kun værre. Hanne Olsen måtte sove med en pude under benene, fordi hun ikke kunne strække dem ud, og at gå på trapper var ganske udelukket.

»Slid i menisken«, lød dommen, da hun blev røntgenfotograferet. Men lægerne på Hvidovre Hospital ville ikke operere. I stedet henviste de hende til træning hos Artrose Fys.

»Åh gud, der er ingen sammenligning«, kommer det prompte, da Hanne Olsen skal sætte ord på sin tilstand før og efter, at hun gik i gang med elastikker, bold og trappetræning i de højloftede lokaler på Frederiksberg:

»Jeg havde ikke troet, at det kunne gøre så meget for mig, men i dag kan jeg gå på trapper uden problemer. Det gør ondt, men ikke nær så ondt som førhen«.

Betaler af egen lomme

Hanne Olsen betaler ligesom Kirsten Lind selv de 230 kroner, hver holdtræning koster. Hun synes, det er forkert, at gigtpatienter kan blive opereret på det offentliges regning, mens træningen skal betales af egen lomme.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Flere af dem, jeg går til gymnastik med, ville helt sikkert have glæde af træningen, men de har ikke råd. Det er jeg glad for, at jeg har, for der er jo ikke andet at gøre end at betale«, siger Hanne Olsen.

Hos Artrose Fys har Mads Langelund og hans kolleger haft en del patienter, der er blevet skrevet op til operation. Men træningen har fået dem på andre tanker.

»Vi har ikke haft en eneste patient, der oprindelig var skrevet op til operation, som alligevel har ladet sig operere efterfølgende«, siger fysioterapeuten.

»Smerterne er et vilkår«

På endevæggen er Kirsten Lind i gang med den øvelse, hun kalder »den ondeste«. Den består i at træde op på et godt 20 centimeter højt trin og ned igen. Som at gå på trapper, der for mange gigtpatienter er noget af det værste, fordi knæet her belastes af hele kropsvægten på en gang.

Da Kirsten Lind startede sin træning, gik hun på trapper som et barn med det raske ben forrest hele tiden. I dag er musklerne omkring det gigtramte knæ blevet så stærke, at hun sagtens kan bruge det. Hun tror ikke på, at hun kan blive helt smertefri, men det er heller ikke pointen, siger hun:

»Smerterne er et vilkår. Men humlen for mig er, at jeg kan bevæge mig normalt og bruge mine ben. Og samtidig vide, at det ikke er spor farligt, når det gør lidt ondt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce