Depression. Louise Hornbøll røg ned i et dybt hul, da hun først var flyttet hjemmefra, og ikke længere skulle tage sig af sin mor.
Foto: ANDERS RYE SKJOLDJENSEN

Depression. Louise Hornbøll røg ned i et dybt hul, da hun først var flyttet hjemmefra, og ikke længere skulle tage sig af sin mor.

Sygdom

Barn af psykisk syg: »Ingen talte med mig om min mors sygdom«

Louises mors psykoser og selvmordsforsøg førte til, at hun selv fik en depression.

Sygdom

Da Louise Hornbøll var cirka 8 år gammel, stod hun nede i husets stueetage og holdt vejret. Oppe på 1. sal var der kaos. Hendes mor græd rigtig meget.

Hun ville have de levende slanger ud af sin krop. Ud af sin mave. Ud af sine arme og ben. Hun havde slanger overalt i kroppen, og i et panisk forsøg på at komme af med dem begyndte hun at sprætte sig selv op med en kniv.

Det blødte voldsomt, og hendes mand, Louise Hornbølls papfar, løb desperat rundt for at finde plaster og holde sammen på sin kone.

Nedenunder var Louise Hornbøll helt stille.

»Jeg troede jo, at hun havde slanger i kroppen, for jeg havde aldrig fået en forklaring på, hvad min mor fejlede«, fortæller den nu 22-årige Louise Hornbøll, som er vokset op i Korsør.

Siden hun var helt lille, har hun levet med sin mors sygdom. Men først for otte år siden blev der sat navn på sygdommen: Skizoaffektiv, lød diagnosen fra psykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus.

Her har moderen været fast patient i mange år, nogle gange i et par dage, andre gange op til flere måneder.

Louise Hornbøll og hendes lillesøster er kommet der meget. Alligevel har ingen talt med dem om deres mors sygdom og deres situation som børn.

»Vi vidste, at vores mor var syg, men vi vidste ikke, hvad det betød. Der er aldrig nogen, der har talt med os, men i dag tænker jeg på, at sygeplejerskerne skulle have talt med os«, siger Louise Hornbøll.

I Danmark er der ingen systematiske tilbud til børn af psykisk syge forældre. SF har stillet forslag om en obligatorisk indsats i sundhedsvæsenet for børn som pårørende. Forslaget blev førstebehandlet 19. februar og skal til afstemning i Folketinget inden for de næste par uger, oplyser forslagstiller Özlem Cekic, SFs psykiatriordfører.

Psykiatrifonden vurderer, at mindst hvert femte barn i Danmark vokser op i en familie med psykisk sygdom. Og cirka halvdelen af dem udvikler selv psykiske problemer senere i livet. Disse tal bygger på en undersøgelse, som Psykiatrifonden den 14. april 2015 har valgt at trække tilbage, fordi der er sået tvivl om metoden bag undersøgelsen og om analysefirmaet Corcoms troværdighed.

Kunne ikke vække sin mor

Moderens psykotiske perioder har præget Louise Hornbøll gennem hele barndommen, og de har også trukket familien igennem nogle dramatiske selvmordsforsøg.

Som dengang hun kom hjem fra skole - hun var 13 år - og kunne ikke vække sin mor. Hun blev rigtig sur på hende.

»Jeg ville gerne have min mor til at hjælpe mig med at flytte rundt på mit værelse, og da jeg ikke kunne vække hende, satte jeg mig ned og græd. Så kom min papfar hjem, og fandt ud af, at der ikke var liv i hende. Ambulancen kom. Jeg så, hvordan de koblede hende til apparater og kørte væk med hende. Men vi snakkede ikke om det. Min papfar vidste ikke, hvordan man gjorde. Og det gjorde mine bedsteforældre heller ikke. Ingen talte om det«, fortæller Louise Hornbøll.

Hun bebrejder ikke sin familie noget.

Men er smerteligt bevidst om, at det er ekstra skadeligt for børn at vokse op med psykisk sygdom i familien, når ingen ved, hvordan de skal tale om det. Når både skolelærere og de professionelle behandlere i psykiatrien lader som ingenting.

»Min familie havde brug for hjælp, men vi fik ingen. Når folk spurgte, svarede jeg altid, at det gik fint, for jeg kendte ikke til andet. Det var vores liv. Jeg var vant til at sidde i skolen og bare vente på det opkald, der fortalte, at min mor var blevet indlagt igen«.

Louise Hornbøll vænnede sig også til at være mor for sin mor.

»Jeg er en meget omsorgsfuld person, og derfor var det nemt for mig at tage rollen som mor. Jeg tog hjem efter skole for at hjælpe min mor, for eksempel med at købe nye sko til min lillesøster. Ansvaret for at passe på hende var et ansvar, jeg gav mig selv. Ingen bad mig om det. Jeg tog heller ikke venner med hjem for ikke at forstyrre min mor. Og det sidder stadig dybt i mig, at jeg bliver helt bange, hvis min mor ikke tager telefonen«.

Den 22-årige sygeplejerskestuderende ville ønske, at hun var blevet tvunget til at tale om moderens sygdom.

»Jeg skulle ikke have haft lov til ikke at tale om det. Og min familie skulle have haft hjælp til at snakke om det. Min mor og papfar søgte hjælp i kommunen, men der var ingen tilbud«, siger Louise Hornbøll.

Louise Hornbøll er selv blevet en del af statistikken, der siger, at hvert 2. barn af en psykisk syg selv får psykiske problemer. Få måneder efter, at hun er flyttet hjemmefra, 18 år gammel, begynder symptomerne.

Hun er lige begyndt at læse til sygeplejerske i Odense. Hendes drømmestudie. Alligevel græder hun meget. Hver dag græder hun. Og en morgen kan hun ikke komme ud af døren.

»Jeg kan ikke overskue noget. Jeg synes, at alting er noget lort. Den morgen tænker jeg, at sådan skal det ikke være«, fortæller hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hendes hurtige reaktion og med hjælp og støtte fra sin mor, kommer Louise Hornbøll hurtigt i behandling for det, der viser sig at være en alvorlig depression.

»Jeg var måske lidt bange for at ende som min mor. Jeg skulle ikke være førtidspensionist og sidde derhjemme. Det er nok derfor, at jeg reagerede så hurtigt«.

Hendes mor har på det tidspunkt haft det godt i cirka to år, og kan støtte sin datter.

»For første gang kunne hun være min mor. Hun hjalp mig med at vaske tøj, gøre rent, jeg spiste hos hende, og hun bekymrede sig for, hvordan jeg havde det. Det var faktisk meget rart at få den omsorg fra hende«, husker Louise Hornbøll tilbage.

En kombination af antidepressiv medicin og samtaleterapi hos en psykolog en gang om ugen i et års tid fik hende igennem sygdommen. Men ikke kun det. I dag er hun nærmest en ny person.

»Det var ligesom at gå til en svær eksamen og komme ud med et 12-tal. En sten faldt fra mit hjerte, men jeg vidste slet ikke, at jeg havde den sten. Undervejs talte jeg også med min mor om hendes sygdom. For eksempel om, at det ikke var hende, der ønskede at dø, men hendes sygdom, der ønskede det. Det var en utrolig lettelse«, siger Louise Hornbøll.

Hun har også deltaget i en pårørendegruppe under foreningen Bedre Psykiatri.

»Det var helt vildt godt at tale med andre, som havde helt de samme følelser, og som forstod en«, siger den 22-årige kvinde.

I dag bor hun i en lejlighed i Sydhavnen sammen med to veninder, som har været en stor støtte for hende. Hendes mor har haft det godt i seks år. Faktisk siden hendes sidste psykose, hvor hun en »smuk og solrig« efterårsdag forsvandt og var væk en hel dag og aften.

Iklædt varmt tøj og lommelygter var Louise Hornbøll og hendes familie ude at lede efter hende, men det var politiet, der sporede moderens telefon og endelig fandt hende ved 21-tiden. Siddende under en lygtepæl. Grædende og helt fjern.

»Da min mor var hjemme, gik vi alle i seng, og næste dag gik min søster og jeg i skole. Vi talte aldrig om det«.

Hendes mor kan intet huske fra den dag. Men det kan Louise Hornbøll:

»Det sidder dybt i mig, så hvis min mor og jeg skændes over noget, så er jeg helt vildt bange for, at hun forsvinder ud i skoven igen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frygten og nervøsiteten går nok aldrig over.

»Jeg har altid gået på tæer og altid bekymret mig for min mor, og det har gjort mig til et ekstremt sårbart menneske. Jeg får stadig perioder, hvor jeg bliver rigtig ked af det og får rigtig meget trykken for brystet, men jeg har lært, at jeg skal tale med andre om det«.

Den erfaring tager hun med sig i sin uddannelse som sygeplejerske. Hendes mål er at arbejde med børn og unge i psykiatrien.

»Jeg vil gerne bruge alt det forfærdelige, jeg har oplevet, til at hjælpe andre børn og unge. Så giver det hele så meget mere mening. Både for mig og for min mor«, siger Louise Hornbøll.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce