Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kræftkanon. Kræftdødeligheden i Danmark er faldet til niveau med de lande, som vi gerne vil sammenligne os med, fortæller formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Kræftkanon. Kræftdødeligheden i Danmark er faldet til niveau med de lande, som vi gerne vil sammenligne os med, fortæller formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere får kræft, men færre dør

Kræftens Bekæmpelse tør nu slå fast, at milliardindsatsen på kræftområdet har haft en afgørende effekt. 14 procent færre dør af kræftsygdomme i forhold til årtusindskiftet.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne bliver ældre og ældre, og dermed får flere også stillet diagnosen kræft.

Alligevel dør færre af kræftsygdommene end for blot få år siden.

15.527 danskere døde af kræft i 2012, som er det år, hvor Kræftens Bekæmpelse har de nyeste, gennemanalyserede tal. Det er 14 procent færre dødsfald målt i forhold til årtusindskiftet.

Det opsigtsvækkende er, at faldet i kræftdødeligheden kommer samtidig med, at hele 20 procent flere danskere – 34.812 i 2012 – har fået stillet en kræftdiagnose i samme periode.

Milliardinvestering giver afkast

»Det er dybt tilfredsstillende, at vi nu er kommet derhen, hvor vi i dag er kommet på niveau med de lande, vi gerne vil sammenligne os med. Omkring årtusindskiftet lå vi alt for dårligt«, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

SYGDOM FOR SYGDOM

Tidligere opgørelser over kræftdødelighed og forekomst har vist samme tendens, men ifølge Hans Storm, lægelig vicedirektør i Kræftens Bekæmpelse, er eksperterne nu langt mere sikre på forklaringen: Milliardinvesteringer og et massivt politisk og lægefagligt fokus siden årtusindskiftet »er nu begyndt at give det afkast, vi forventede«.

På grund af den lægefaglige udvikling er en kræftdiagnose i dag ikke længere en dødsdom, sådan som det i de fleste tilfælde var for årtier siden

»Tidligere opsporing, bedre og hurtigere behandling, bedre medicin og målrettet behandling – fordi vi har fået en større og mere nuanceret forståelse for de forskellige kræftsygdomme – er væsentlige forklaringer«, siger Hans Storm.

Han understreger, at kræft »fortsat er en meget, meget alvorlig lidelse«.

»Men på grund af den lægefaglige udvikling er en kræftdiagnose i dag ikke længere en dødsdom, sådan som det i de fleste tilfælde var for årtier siden. Det er en succeshistorie, når så mange i dag overlever deres kræftsygdom«, siger Hans Storm.

Siden år 2000 er antallet af dødsfald relateret til brystkræft faldet med 23 procent, tarmkræft med 14 procent og lungekræft med 7 procent. Selv om dødeligheden for lungekræft ikke virker opsigtsvækkende, så er det en markant medvirkende årsag til, at færre danskere overordnet set dør af kræft, da netop lungekræft står for mere end hvert tiende kræftdødsfald – 3.745 i 2012.

Diagnoser skal blive bedre

Den første nationale kræftplan blev præsenteret af Nyrup-regeringen i 2000, og siden har skiftende regeringer haft et massivt fokus på kræftområdet med milliardinvesteringer, yderligere to kræftplaner og kræftpakkeforløb. Ingen kan præcist sige, hvor meget den særlige kræftindsats har kostet.

Men alene fra 2004 til 2009 har professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard tidligere beregnet, at området har fået øremærket mere end 7 milliarder kroner. Seneste milliardindsprøjtning til kræftområdet leverede SR-regeringen i efteråret. Den afsatte mere end én milliard kroner frem til 2018, så kræft kan opdages tidligere.

»Vi opdager grundlæggende fortsat kræft sent. Desværre. Derfor handler det om, at vi får det opdaget tidligere«, siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Det er regeringens ambition, at tre ud af fire patienter skal overleve deres sygdom i 2025 – mod kun halvdelen i dag.

Ifølge professor Peter Vedsted fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, der har forsket i kræftdiagnostik, er det et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men næste skridt er at blive bedre til at stille diagnosen for folk med uklare symptomer, hvis endnu færre skal dø af deres kræftlidelse i fremtiden.

»Vi er blevet gode til hurtigt at finde de patienter, hvis symptomer giver sig selv. Men vi skal være bedre til at stille kræftdiagnosen på alle de andre, og det kræver en endnu bedre adgang til hurtig diagnostik, når folk kommer til lægen med uklare symptomer. Det ville medføre det næste store kvantespring«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden