Kræftkanon. Kræftdødeligheden i Danmark er faldet til niveau med de lande, som vi gerne vil sammenligne os med, fortæller formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Kræftkanon. Kræftdødeligheden i Danmark er faldet til niveau med de lande, som vi gerne vil sammenligne os med, fortæller formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

Sygdom

Flere får kræft, men færre dør

Kræftens Bekæmpelse tør nu slå fast, at milliardindsatsen på kræftområdet har haft en afgørende effekt. 14 procent færre dør af kræftsygdomme i forhold til årtusindskiftet.

Sygdom

Danskerne bliver ældre og ældre, og dermed får flere også stillet diagnosen kræft.

Alligevel dør færre af kræftsygdommene end for blot få år siden.

15.527 danskere døde af kræft i 2012, som er det år, hvor Kræftens Bekæmpelse har de nyeste, gennemanalyserede tal. Det er 14 procent færre dødsfald målt i forhold til årtusindskiftet.

Det opsigtsvækkende er, at faldet i kræftdødeligheden kommer samtidig med, at hele 20 procent flere danskere – 34.812 i 2012 – har fået stillet en kræftdiagnose i samme periode.

Milliardinvestering giver afkast

»Det er dybt tilfredsstillende, at vi nu er kommet derhen, hvor vi i dag er kommet på niveau med de lande, vi gerne vil sammenligne os med. Omkring årtusindskiftet lå vi alt for dårligt«, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

SYGDOM FOR SYGDOM

Tidligere opgørelser over kræftdødelighed og forekomst har vist samme tendens, men ifølge Hans Storm, lægelig vicedirektør i Kræftens Bekæmpelse, er eksperterne nu langt mere sikre på forklaringen: Milliardinvesteringer og et massivt politisk og lægefagligt fokus siden årtusindskiftet »er nu begyndt at give det afkast, vi forventede«.

På grund af den lægefaglige udvikling er en kræftdiagnose i dag ikke længere en dødsdom, sådan som det i de fleste tilfælde var for årtier siden

»Tidligere opsporing, bedre og hurtigere behandling, bedre medicin og målrettet behandling – fordi vi har fået en større og mere nuanceret forståelse for de forskellige kræftsygdomme – er væsentlige forklaringer«, siger Hans Storm.

Han understreger, at kræft »fortsat er en meget, meget alvorlig lidelse«.

»Men på grund af den lægefaglige udvikling er en kræftdiagnose i dag ikke længere en dødsdom, sådan som det i de fleste tilfælde var for årtier siden. Det er en succeshistorie, når så mange i dag overlever deres kræftsygdom«, siger Hans Storm.

Siden år 2000 er antallet af dødsfald relateret til brystkræft faldet med 23 procent, tarmkræft med 14 procent og lungekræft med 7 procent. Selv om dødeligheden for lungekræft ikke virker opsigtsvækkende, så er det en markant medvirkende årsag til, at færre danskere overordnet set dør af kræft, da netop lungekræft står for mere end hvert tiende kræftdødsfald – 3.745 i 2012.

Diagnoser skal blive bedre

Den første nationale kræftplan blev præsenteret af Nyrup-regeringen i 2000, og siden har skiftende regeringer haft et massivt fokus på kræftområdet med milliardinvesteringer, yderligere to kræftplaner og kræftpakkeforløb. Ingen kan præcist sige, hvor meget den særlige kræftindsats har kostet.

Men alene fra 2004 til 2009 har professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard tidligere beregnet, at området har fået øremærket mere end 7 milliarder kroner. Seneste milliardindsprøjtning til kræftområdet leverede SR-regeringen i efteråret. Den afsatte mere end én milliard kroner frem til 2018, så kræft kan opdages tidligere.

»Vi opdager grundlæggende fortsat kræft sent. Desværre. Derfor handler det om, at vi får det opdaget tidligere«, siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Det er regeringens ambition, at tre ud af fire patienter skal overleve deres sygdom i 2025 – mod kun halvdelen i dag.

Ifølge professor Peter Vedsted fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, der har forsket i kræftdiagnostik, er det et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men næste skridt er at blive bedre til at stille diagnosen for folk med uklare symptomer, hvis endnu færre skal dø af deres kræftlidelse i fremtiden.

»Vi er blevet gode til hurtigt at finde de patienter, hvis symptomer giver sig selv. Men vi skal være bedre til at stille kræftdiagnosen på alle de andre, og det kræver en endnu bedre adgang til hurtig diagnostik, når folk kommer til lægen med uklare symptomer. Det ville medføre det næste store kvantespring«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce