Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Veluddannede patienter får bedre hjælp efter kræftbehandling end socialt svage

Helt utilfredsstillende, mener sundhedsminister Nick Hækkerup.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var en annonce i avisen, der fik Henrik Fibiger til at tage kontakt til et genoptræningscenter for kræftramte.

Han fik konstateret prostatakræft i 2013, men ingen fortalte ham om muligheden for at få støtte og hjælp til genoptræning, mens kræftbehandlingen stod på.

Først efter vejledning fra genoptræningscentret fik Henrik Fibiger på eget initiativ sin læge til at give ham en henvisning, så han kunne få den nødvendige hjælp og støtte.

»Der var ikke rigtig nogen, der vidste noget om det. Så jeg har selv måttet tage affære«, siger Henrik Fibiger, der i dag følger et fitnessprogram, som fysioterapeuter fra genoptræningscentret har hjulpet ham med at lægge.

Her går han også til yoga og mindfullness og har deltaget i forskellige foredrag om kræftsygdommen.

Men han er ikke sikker på, at han ville have fået samme hjælp, hvis ikke han selv havde været i stand til at tale for sin sag.

»Jeg har en fornemmelse af, at det handler om at kunne manøvrere, når man møder offentlige institutioner. Dem, der taler bedst for sig, får mest ud af det«.

Henrik Fibiger er i dag pensioneret, men han har en mellemlang uddannelse bag sig. Og det kan ifølge en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune være grunden til, at han har fået den nødvendige hjælp og støtte efter kræftbehandlingen.

Undersøgelsen, der omfatter knap 14.000 kræftpatineter i København, viser, at chancerne for at få en henvisning til genoptræning efter et kræftforløb er helt op til 33 procent bedre for ressourcestærke, veluddannede patienter end for socialt svage.

Og på den måde er det danske sundhedsvæsen med til at skabe social ulighed.

Systematisk skævhed

Andre studier har før peget på en social skævhed i både kræftbehandling, rehabilitering og overlevelse efter kræft.

Men det er første gang, man har undersøgt, hvilke patienter der bliver henvist til genoptræning efter et kræftforløb.

»Selvom vi har et sundhedssystem med lige adgang til alle, viser vores undersøgelse, at der er en systematisk skævhed i forhold til hvem, der får tilbud om rehabilitering. Dem, der oftest bliver henvist, er dem med lange uddannelser«, siger seniorforsker Susanne Dalton.

LÆS MERE

Hun har ledet undersøgelsen for Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

»Sundhedspersonalet gør deres bedste, det er jeg sikker på. Men når man ikke henviser alle, så er det det her, der sker«, siger hun og tilføjer, at hun ikke mener, at der er tale om en bevidst skævvridning.

Det handler snarere om kommunikationen mellem patienten og sundhedspersonalet.

»Vi kan ikke se det ud fra de her data, hvad årsagerne er. Men sundhedspersonalet skal gøre sig klart, at man taler forskelligt med forskellige patienter. Nogle patienter er mere autoritetstro og ved ikke, hvilke tilbud der er, og så ved de heller ikke, at de kan benytte dem«, siger hun.

Omvendt er kan de ressourcestærke, veluddannede kræftpatienter være bedre til at stille krav, og sundhedspersonalet kan også have lettere ved at tale med personer, der minder om dem selv, mener Susanne Dalton.

Vigtigt at også socialt svage får genoptræning

På Center for Kræft og Sundhed i København, der blandt andet genoptræner patienter, der henvises fra hospitaler og praktiserende læger, har leder Jette Vibe-Petersen længe bidt mærke i, at der kommer flest ressourcestærke patienter på centret.

Hun opfordrer derfor til, at genoptræningen sættes i system, og at alle patienter får tilbudt en henvisning.

»Det er ikke de forkerte, der kommer hos os. Men vi kan se, at når vi får de patienter, der har få ressourcer, kan vi virkelig hjælpe dem videre. Dem, der er ressourcestærke, får i forvejen støtte og hjælp mange andre steder fra«, siger Jette Vibe-Petersen, der har samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse om undersøgelsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Derfor er det også vigtigt, at de får en henvisning«.

Også Susanne Dalton mener, at det ofte er ressourcesvage kræftpatienter, der har mest behov for hjælp.

»Noget tyder på, at kræftpatienter med kortere uddannelse gennemgår mere gennemgribende kræftbehandling. Her ses også tit flere andre livsstilssygdomme såsom sukkersyge og KOL«, forklarer hun.

Minister: Helt utilfredsstillende

Sundhedsminister Nick Hækkerup mener også, at det er »helt utilfredsstillende«, at socialt svage får dårligere hjælp efter et kræftforløb end de mere ressourcestærke og veluddannede patienter.

»Muligheden for at blive behandlet i Danmark skal være lige god, uanset hvad man tjener, hvor man bor, og hvilken uddannelse man har. Der skal gøres noget, og heldigvis bliver der gjort noget«, siger ministeren ifølge Ritzau.

Han peger på, at der allerede er afsat 134 millioner kroner, der kan styrke kommunernes rehabiliteringsindsats over for kræftpatienter.

»Der blev sat penge af i 2014, og kommunerne styrkede for alvor deres indsats i 2013. Derfor har vi til gode at se effekten af de initiativer, men jeg vil følge med i, at vi når til den reelle lighed«, siger ministeren videre til Ritzau.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden