Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

skræmmende. Selv en mindre operation kan ende med at blive dødelig, hvis såret bliver inficeret med multiresistente bakterier, som ikke kan slås ned med antibiotika. (Arkivfoto)
Foto: MIRIAM DALSGAARD

skræmmende. Selv en mindre operation kan ende med at blive dødelig, hvis såret bliver inficeret med multiresistente bakterier, som ikke kan slås ned med antibiotika. (Arkivfoto)

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hospitaler kæmper mod en sværm af multiresistente bakterier

Ikke kun svine-MRSA er et voksende problem i samfundet og på hospitalerne.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens opmærksomheden både blandt politikere og i medierne i øjeblikket er på bekæmpelsen af den multiresistente svinebakterie MRSA CC398, slås hospitalerne hver dag for at undgå spredning af en hel sværm af forskellige multiresistente bakterier. MRSA CC398 er blot en enkelt af de farlige bakterier, der i stigende grad florerer i samfundet, og som giver hospitalslægerne grå hår og sved på panden.

Bakterierne går under fællesbetegnelsen ’bogstavbakterierne’. De inddeles i fire hovedgrupper: MRSA, VRE, ESBL og CPE. Den første gruppe består af en lang række forskellige typer multiresistente stafylokokker – hvor CC398 er en af dem. Hver af de andre tre hovedgrupper dækker over forskellige typer af multiresistente tarmbakterier.

»Bekæmpelsen af de her bakterier fylder efterhånden rigtig meget i vores hverdag på hospitalerne. Alle patienter, der bliver indlagt, bliver stillet en række spørgsmål, der skal afdække, om de er i risiko for at være smittet med MRSA. Hvad angår tarmbakterierne, så er vi hele tiden i beredskab og isolerer patienter, der får konstateret en af bakterierne. Og alle patienter, der bliver overflyttet fra et udenlandsk hospital, kommer helt rutinemæssigt i isolation, indtil vi ved, om de er smittet med multiresistente bakterier eller ej«, fortæller professor Niels Frimodt-Møller, chef for Rigshospitalets afdeling for klinisk mikrobiologi.

Han oplyser, at især VRE volder problemer lige i øjeblikket, hvor der er udbrud på flere af Region Hovedstadens sygehuse, heriblandt Rigshospitalet. Men det gælder for samtlige af de multiresistente bakterier, at flere og flere bliver smittet med dem, og i yderste konsekvens kan det føre til en dødelig blodforgiftning, som ikke kan behandles, fordi ingen antibiotika virker på bakterierne.

»De multiresistente bakterier er noget rigtig skidt at få ind på hospitalerne, for per definition er de indlagte jo syge og svækkede og derfor mere modtagelige for at blive meget alvorligt syge eller ligefrem dø som følge af en infektion med en af de her bogstavbakterier«, forklarer Niels Frimodt-Møller.

Moderne hospitalsbehandling er truet

På Statens Serum Institut er overlæge Robert Skov, chef for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne, også dybt bekymret over udviklingen.

»Hele den moderne hospitalsbehandling er truet. Infektioner er en hyppig følge af såvel operationer som kræftbehandling, hvor man med kemoterapi slår immunforsvaret ned, og derfor er det helt essentielt, at vi fortsat kan behandle med antibiotika«, siger han.

Robert Skov understreger, at der er god grund til at have særligt fokus på svine-MRSA, fordi den er i stor vækst - i løbet af få år er den vokset fra næsten ingenting til at udgøre 43 procent af de næsten 3.000 MRSA-tilfælde, der blev konstateret i Danmark sidste år.

Men de andre multiresistente bakterier udgør også et stigende problem, og faktisk er der ingen, der ved, hvor mange, der reelt går rundt og er smittet. Bakterierne er nemlig så lumske, at raske personer kan bære rundt på dem i årevis uden at blive syge, men hvis så immunforsvaret dykker, bliver de syge af dem. I mellemtiden kan raske smittebærere intetanende smitte mindre robuste familiemedlemmer eller andre, de har omgang med.

Ingen kender antallet af smittede

I efteråret anslog forskere, at et sted mellem 6.000 og 12.000 danskere er smittet med svine-MRSA, uden de selv ved det, men hvad angår ESBL, VRE og CPE er der ingen bud på den reelle udbredelse. Det eneste, der er sikkert, er, at de hver især er i kraftig stigning, fastslår Robert Skov.

De seneste opgørelser fra Statens Serum Institut viser, at i 2013 fik 383 personer blodforgiftning med ESBL, 30 personer fik blodforgiftning med MRSA og 23 med VRE. Kun en enkelt fik blodforgiftning med CPE, men også den bakterie er i vækst. I 2013 blev der konstateret 18 tilfælde af CPE-bakterien - det var lige så mange som de foregående fem år tilsammen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

CPE-bakterier er så resistente, at der kun er et enkelt eller slet ingen antibiotika, der kan behandle infektionen.

»CPE er frygtet over hele verden og anses af ECDC (det europæiske sundhedsagentur, red.) som den alvorligste resistenstrussel i Europa«, oplyser Robert Skov.

Ifølge ham kan det ikke gå hurtigt nok med at få »bremset resistenstoget, der bare kører stærkere og stærkere«.

»Det er NU, vi skal slå til og sørge for at begrænse brugen af antibiotika hos både mennesker og dyr, så vi kun giver det, når det virkelig er nødvendigt, og der rent faktisk er tale om en bakteriel infektion. Antibiotika skal ikke gives for en sikkerheds skyld ved sygdomme, der lige så godt kan skyldes en virus«, understreger Robert Skov.

»Ellers ender det med, at vi slet ikke kan behandle infektioner længere, og folk kan i værste fald dø som følge af blærebetændelse, lungebetændelse og andre sygdomme, vi i dag anser for helt simple«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden