Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

rask. Det kan virke lidt mærkeligt, men mange kan få kureret tarmsygdomme ved at få lavet en fæcestransplantation.

rask. Det kan virke lidt mærkeligt, men mange kan få kureret tarmsygdomme ved at få lavet en fæcestransplantation.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan bruger man lort til at redde menneskeliv

Det er blevet muligt at transplantere afføring fra raske tarme over til syge. 90 procent kommer sig.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Patienten. For at komme i betragtning til en fæcestransplation, skal patienten have haft gentagne infektioner med den livsfarlige resistente diarrébakterie clostridium defficile.

Ukendt donor. Når en patient indstilles til FMT går jagten på en donor ind. Donoren findes blandt raske, der frivilligt og uden betaling donorer deres afføring. Ligesom bloddonorer. Første frasortering sker via spørgeskema. Donor må ikke lide af kroniske sygdomme. Der testes også for sygdomme som HIV, AIDS og hepatitis.

Kendt donor. Patienten har alternativt mulighed for at vælge en kendt donor. Typisk en nær slægtning. En ægtefælle, mor eller søskende. En beslægtet donor screenes på samme måde som en ukendt.

Opsamling

Donor får en 1-liters spand med låg med hjem til opsamling af afføring. Typisk består en afføring af 50-200 gram. Det er et krav til donor, at vedkommende har regelmæssig afføring hver morgen, så man er sikker på, at der er donormateriale på selve transplantations dagen.

Aflevering. Donor afleverer spanden med afføring på hospitalet højst to timer senere. I alt må der højst gå seks timer, fra afføringen er kommet ud af donor, til den er transplanteret til modtagerens tyndtarm.

I laboratoriet. Afføringen bliver opløst i vand efter målestokken 100 gram afføring til 500 ml vand. Det blendes i til en ensartet masse i en industriel steriliserbar blender. Massen filtreres gennem gazebind for kerner og andre større partikler. Resultatet er 500-1000 ml tyndtflydende brun væske.

Sonde

Patienten har på forhånd taget stilling til, hvordan transplantationen skal foregå. Der er to metoder. Enten føres afføringen i en sonde, der løber via næsen ned gennem spiserøret og ender nede i tyndtarmen. Sonden bliver typisk lagt dagen før og kontrolleret med røntgenundersøgelse. Patienten er vågen under transplantationen, som foregår lige for øjnene af dem.

Koloskopi. Ved den anden metode transplanteres afføringen via endetarmen op i tarmen under en kikkertundersøgelse. Patienten tager afføringsmiddel dagen før og møder ind på hospitalet fastende samme morgen som transplantationen. Patienten er vågen og får smertebehandling og afslappende medicin under transplantationen.

Observation. Efter transplantationen skal patienten blive på hospitalet i et par timer. Den første time skal de ligge og holde på den afføring, de har fået transplanteret. Nogle får feber og mavesmerter, men det varer kun en halv time. Herefter går patienten på toilettet og har en tynd afføring.

Udskrivning. Efter et par timer kan patienten forlade hospitalet igen. 80 procent af dem kan allerede nu kalde sig raske og helbredt for deres clostridium defficile-infektion.

Opfølgning Behandlingen følges op med afføringsprøver og lægesamtale uge 1 og 8 efter behandlingen.

Gentagelse For 20 procent af de transplanterede kommer infektionen dog tilbage efter 2-6 uger. Så gentages transplantationen. Her bliver halvdelen af de resterende 20 procent raske. I alt bliver 90 procent altså raske af transplantation.

Kilde: Christian Hvas, overlæge, Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden