Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

OVERBEHANDLING? Der er tilstrækkelige beviser for, at falsk-positive svar kan have negative psykologiske konsekvenser for kvinder. Men fordelene er altså større end ulemperne, lyder den overordnede konklusion påWHO's undersøgelse.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

OVERBEHANDLING? Der er tilstrækkelige beviser for, at falsk-positive svar kan have negative psykologiske konsekvenser for kvinder. Men fordelene er altså større end ulemperne, lyder den overordnede konklusion påWHO's undersøgelse.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

WHO: Brystscreening sænker kræftdødelighed med 40 procent

WHO har været igennem alt, hvad man ved om effekten af mammografiscreening.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der har længe været stillingskrig mellem tilhængere og modstandere af brystscreening af kvinder.

Modstanderne peger på, at der er for mange falske positive test, hvilket skaber frygt og bekymring i mange år efter det falske testresultat og den opfølgende behandling, mens tilhængerne siger, at screeningerne faktisk fanger mange reelle kræfttilfælde, som ellers ikke ville være opdaget.

Nu viser en stor international sammenfattende undersøgelse af samtlige hidtil offentliggjorte videnskabelige undersøgelser fra Europa, Australien og Nordamerika, at fordelene er større end ulemperne, fordi langt flere kvinder overlever sygdommen.

LÆS ARTIKEL

Det konkluderer Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) under Verdenssundhedsorganisationen WHO.

De internationale eksperter slår fast, at der i dag er tilstrækkelig dokumentation for, at mammografiscreening er en effektiv metode til at formindske brystkræftdødeligheden - rent faktisk med omkring 40 procent for kvinder i alderen 50 til 69 år.

Adskillige undersøgelser viser ifølge samme eksperter også, at mammografiscreening reducerer dødeligheden af brystkræft blandt kvinder i alderen 70 til 74 år.

På den anden side medgiver de, at der er risiko for overbehandling - altså hvor kvinder bliver behandlet for brystkræft, fordi screeningen viser en knude i brystet, som ellers aldrig ville være blevet diagnosticeret eller ville forvolde nogen skade, hvis kvinderne ikke var blevet screenet.

Der er også tilstrækkelige beviser for, at falsk-positive svar kan have negative psykologiske konsekvenser for kvinder, og at der er øget risiko for strålefare fra screeningsudstyret.

Men fordelene er altså større end ulemperne, lyder den overordnede konklusion.

Kræftens Bekæmpelse: Mere skånsom behandling

Ifølge projektchef, overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse er den væsentligste fordel ved mammografiscreeningerne, at man kan opdage forandringer i brystet helt ned til få millimeter. Dermed kan diagnosen stilles tidligt og kvinderne få en mere skånsom behandling.

»Tiden er bestemt også inde til at udvide tilbuddet til alle 70 - 74 årige danske kvinder. Ikke mindst set i lyset af, at eksperterne dokumenterer, at mammografiscreening også reducerer dødeligheden for denne målgruppe«, siger Iben Holten til Kræftens Bekæmpelses nyhedsbrev.

Til gengæld udtaler de internationale eksperter, at man ikke kan anbefale mammografiscreening til kvinder i alderen 40 til 49 år. Her mangler man viden.

I dag tilbydes alle danske kvinder mellem 50 og 69 år screening for brystkræft hvert andet år. I andre lande er tilbuddet øget til kvinder op til 74 år.

Hvert år får ca. 4.700 danske kvinder brystkræft. Overlevelsen er relativ god, men dog omkring otte pct. lavere end for eksempel i Sverige.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden