Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

bivirkninger. En meniskoperation kan potentielt være farlig, og den har kun ringe - om overhovedet nogen - effekt på tilstanden, viser nyt studie.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

bivirkninger. En meniskoperation kan potentielt være farlig, og den har kun ringe - om overhovedet nogen - effekt på tilstanden, viser nyt studie.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Risiko for dødsfald efter meniskoperationer

Meniskoperationer hjælper ikke, men bivirkningerne kan være meget alvorlige.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvert år vil omkring 100 danskere få en blodprop i lunge eller ben. 36 får infektioner i knæet. Og 1 til 2 dør.

Det er ifølge en dansk forskergruppe den direkte konsekvens af de omkring 17.000 årlige meniskoperationer for smertefulde knæ.

»Man skal huske, at ved hver operation udsætter man patienten for en risiko, og det, mener jeg, er et vigtigt budskab«, siger ph.d. Jonas Bloch Thorlund, der er lektor på Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi ved Institut for Idræt og Biomekanik. Han står i spidsen for et dansk-svensk forskerhold, der i dag får offentliggjort en metaanalyse i et af de fineste lægevidenskabelige tidsskrifter, British Medicial Journal.

Forskerne konkluderer på baggrund af ni tidligere offentliggjorte videnskabelige studier, at operation for såkaldt degenerative menisker hos midaldrende og ældre kun har en marginal, kortvarig effekt på smerterne. Og ingen effekt på knæets funktionsevne. Operation blev målt i forhold til patientgrupper, der fik ikkeoperative indgreb såsom træning eller placebokirurgi.

Professor tror ikke på resultaterne

Professor Andy Carr fra Oxford University skriver i en videnskabelig leder i det lægevidenskabelige tidsskrift, at det videnskabelige grundlag bag kikkertoperation »er kendt for at være svag«.

Han mener, at det dansk-svenske forskerhold nu med metaanalysen tilfører »substantielt til debatten« ved også at se på sammenhængen mellem effekt og risikoen for bivirkninger fra operation hos midaldrende og ældre med knæsmerter og degenerative menisker.

For, som han understreger, så har et kirurgisk indgreb effekt, sådan som både patienter og kirurger oplever. Problemet er bare, at effekten i kvalitetsstudier ikke er påvist bedre end de ikkekirurgiske kontrolbehandlinger. Til gengæld er der risikoen for bivirkninger.

»Et substantielt antal liv kunne blive reddet og blodpropper undgået hvert år, hvis denne behandling bliver stoppet eller reduceret i antal«, skriver Oxford-professor Allan Carr.

Voldsom debat mellem forskere

Den danske professor i idrætskirurgi og artroskopi på Bispebjerg Hospital Michael Rindom Krogsgaard støtter ikke forskergruppens konklusioner. Han er fortsat fortaler for kikkertoperationerne også til midaldrende og ældres knæsmerter.

»Når det viser sig, at kikkertoperation faktisk er den bedste behandling (studiet viser en marginal effekt på smerterne i en periode, red.) bruger man nu komplikationerne til kikkertoperation som argument for, at man ikke skal operere«, siger han.

Professor Krogsgaard mener, at undersøgelsens forfattere ser bort fra, at blodpropper og andre alvorlige komplikationer forekommer spontant i hele gruppen af patienter.

»De skriver jo selv, at de ikke har undersøgt, hvor hyppigt disse komplikationer ses ved ikkekirurgisk behandling, så det hænger ikke sammen med, at de konkluderer, at det er komplikationer til kikkertoperation«, siger han.

Der har i årevis været en voldsom debat især mellem visse grupper af ortopædkirurger på den ene side og fortalere for ikkekirurgisk behandling af knæsmerter på den anden side. Sidstnævnte er fortalere for eksempelvis brugen af træning, vægttab og patientinformation, sådan som også den officielle anbefaling er fra Sundhedsstyrelsen til slidgigt og let til moderate knægener.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I 2014 førte debatten til, at læger og en lederartikel i tidsskriftet Arthroscopy ligefrem anklagede et af de førende lægevidenskabelige tidsskrifter, New England Journal of Medicine, for at være forudindtaget imod knæoperationer.

Det interessante ved den nye danske metaanalyse er, at den også medtager resultater fra tre videnskabelige studier, hvor effekten fra de normale meniskoperationer bliver sammenlignet med såkaldt placebokirurgi, hvor patienter tror, at de er blevet opereret, men hvor lægerne i virkeligheden kun åbner og lukker knæet og efterlader et ar efter operationen. Uden at røre ved selve menisken eller knæets indre.

»Når vi sammenligner resultater på smerte og funktion mellem placebokirurgi og almindelig kirurgi, er der ingen forskel. Derfor er den effekt, som mange faktisk oplever efter en rigtig meniskoperation, formentlig i et eller andet omfang styret af forventningen om et bestemt resultat«, siger Jonas Bloch Thorlund og fortsætter:

»Deres oplevelse af effekt stammer ikke fra selve det kirurgiske indgreb, men nok snarere fra oplevelsen af at have været på et hospital og mødt nogle kompetente kirurger og sygeplejersker. Man forventer, at det vil hjælpe, og derfor oplever man en effekt til at begynde med. Vores studie viser, at denne lille effekt varer 3-6 måneder, hvorefter vi ikke kan dokumentere en forskel«.

Bedring skyldes ikke indgreb

Ifølge forskeren er det netop placeboeffekten, der gør, at mange ortopædkirurger har svært ved at acceptere den øgede mængde forskning, der publiceres i disse år, og som sætter alvorlige spørgsmålstegn ved de hyppige kirurgiske indgreb for slidgigt og anden naturlig nedslidning, der sker med kroppen over årene, herunder gener fra en degenerativ menisk.

»Ortopædkirurgerne kan jo se på patienterne, at det virker. De får det bedre. Og det gør de. Men vores forskning viser, at det ikke skyldes selve indgrebet. Hvad det så skyldes, er mere uklart. Men manges smerter forsvinder af sig selv, ligesom mange oplever, når de får behandling, at det hjælper: placeboeffekten«, siger Jonas Bloch Thorlund.

Sundhedsstyrelsen er netop gået i gang med at vurdere det faglige grundlag for meniskoperationer. Ved årsskiftet kommer en national klinisk retningslinje, siger enhedschef Søren Brostrøm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Næstformand i Dansk Ortopædisk Selskab Morten Schultz Larsen hilser det velkommen, at det faglige grundlag ses efter i sømmene. Han understreger, at »når der kommer nye retningslinjer, vil både selskabet og den enkelte kirurg rette sig efter det«.

Metaanalysen medtager ikke meniskoperationer efter ulykker eller sportsskader. Jonas Bloch Thorlund understreger, at der kan være patienter, »der har en reel gavn af kirurgien, men vi har ingen evidens for, hvilke grupper af patienter det måtte være«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden