Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

virkningsløst. Der foretages 17.000 meniskoperationer i Danmark om året, men de virker ikke. Arkivfoto.
Foto: FINN FRANDSEN

virkningsløst. Der foretages 17.000 meniskoperationer i Danmark om året, men de virker ikke. Arkivfoto.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Privathospitaler får tvivlsomme meniskoperationer til at boome

Landets privathospitaler driver det stigende antal meniskoperationer frem.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Meniskoperationer er et af de hyppigste ortopædkirurgiske indgreb i Danmark, men efter alt at dømme er de stort set uden effekt.

Det kunne Politiken berette i går på baggrund af dansk-svensk forskning præsenteret i det anderkendte lægevidenskabelige tidsskrift British Medical Journal.

Forskerne konkluderer, at operation for degenerativ meniskeproblemer hos midaldrende og ældre kun har en kortvarig marginal effekt på knæsmerterne og ingen effekt på funktionsevne, når det måles i forhold til såkaldt non-invasive indgreb som træning eller placebo-kirurgi.

Antallet af meniskoperationer er ellers næsten fordoblet siden årtusindskiftet, så der i dag foretages cirka 17.000 meniskoperationer om året.

Privathospitalerne står for stigningen

De offentlige hospitaler har hele tiden behandlet omkring 10.000 patienter om året, så det er primært privathospitalerne, der har drevet udviklingen frem.

I 2000 stod privathospitalerne for sølle én procent af alle meniskoperationer.

I 2013 var det 5031 eller 30 procent af det totale antal operationer, viser tal fra Landspatientregistret.

»Der er ingen tvivl om, at den store stigning i antallet af meniskoperationer ikke er drevet af videnskabelige grunde«, siger ph.d. Jonas Bloch Thorlund, der er lektor på Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi ved Institut for Idræt og Biomekanik.

Han forklarer, at den ene artikel efter den anden har sat spørgsmålstegn ved effekten af meniskoperationer på midaldrende og ældre patienter.

»Og den største stigning i antal operationer ses netop hos de midaldrende og ældre patienter«, siger han og pointerer, at tre ud af fire meniskoperationer i Danmark foretages på folk over 35 år.

Sundhedsforsikringer og behandlingsgaranti

Jonas Bloch Thorlund har nogle mulige forklaringer på, hvorfor det primært er på de private hospitaler, der er set den store stigning i antallet af operationer:

»I 2002 blev patienter udstyret med patientrettigheder. Hvis ikke det offentlige kunne tilbyde operation inden for to måneder, kunne de vælge et privathospital. Det blev så i 2007 sat ned til én måned. Samtidig gik vi fra, at omkring 200.000 danskere i 2003 til knap 1.4 millioner i 2011 havde en sundhedsforsikring, der sikrer hurtig behandling i privat regi«. siger Jonas Bloch Thorlund.

Når nu folk har ondt, hvad er der så galt i, at der opstår et privat marked, der tilbyder disse behandlinger?

»Der er intet i vejen med det private marked - eller tilbuddet om operation på de offentlige hospitaler. Det handler om, hvorvidt den store stigning og de mange meniskoperationer er fagligt begrundede. Både vores studie samt flere tidligere sætter store faglige spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet skal foretage disse operationer, når der ikke er tale om akutte traumer (skader, red.). Det faglige grundlag bliver mindre og mindre«, siger Jonas Bloch Thorlund.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Privathospitaler: Vi behandler de rette

Bent Wulff Jakobsen, formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, er det fornuftigt, når privathospitaler i den grad har været med til at drive antallet af knæoperationer i vejret, som forskerne nu sætter spørgsmålstegn ved?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har i høj grad behandlet borgere i den arbejdsduelige alder, hvor en behandling faktisk gør, at de kan komme hurtigt tilbage på arbejde – tømreren, fodboldspilleren og maleren. Det er de unge, og de skal altså stadig opereres på den rette indikation (helbredsmæssig grund til en bestemt behandling, red.), for de har ikke de degenerative meniskskader, som vi ser hos de ældre med knæsmerter«, siger han.

Privathospitalernes formand tror derfor, at hvis færre skal knæopereres, vil det primært være de offentlige hospitaler, der skal skære ned på antallet af operationer. Samtidig understreger han, at dem, der opereres privat, er henvist fra det offentlige sundhedsvæsen, hvor læger har vurderet, at patienten er egnet til operation.

»Vi er – ligesom lægerne på de offentlige sygehuse – meget optaget af, at det er den faglige vurdering, der afgør, om man skal opereres. Og samtidig skal vi passe på ikke at gøre tingene for sort-hvide. Blandt fagfolk er det helt almindeligt kendt, at vi ikke skal behandle de degenerative meniskskader, med mindre der er et mekanisk problem i knæet. Vi gør det altså ikke for sjov«, siger han.

Professor: Vi accepterer mindre, og godt for det

Ortopædkirurg Michael Rindom Krogsgaard, professor i idrætskirurgi og artroskopi på Bispebjerg Hospital, deler heller ikke forskergruppens kritiske syn på de mange meniskoperationer hos midaldrende og ældre.

Han mener, at de fortsat skal foretages.

»Der er sket en stigning i alle typer behandling af disse patienter, mest fordi ingen længere accepterer, at knæsmerter reducerer en aktiv livsstil. Jeg tror, der er sket en større stigning i træning, akupunktur og indsprøjtning, end der er i kikkertoperation, men der er meget dårlige tal for, hvad der bruges af penge og ressourcer på ikke-kirurgisk behandling«, siger han og fortsætter:

»Jeg tror ikke, patienterne er dumme, og jeg tror ikke, at nogen ønsker at blive opereret, hvis der er andre muligheder. De fleste har prøvet andre ting uden succes, når vi ser dem, og der er jo effekt af kikkertoperation (en mindre kortvarig smertereduktion, red), så jeg kan ikke se nogen grund til at ændre praksis«.

Professor Krogsgaard anerkender, at der har været en stigning i alle former for behandlinger mod knæsmerter de seneste 15 år.

»Det er kun en god ting, for det er udtryk for, at vi holder os aktive højt op i alderen, hvilket er til gavn for den enkelte og for samfundet. Jeg har ikke set holdepunkter for, at kirurgerne har fået lettere til kniven - tværtimod er der en stor bevidsthed hos patienterne om, at der er flere behandlinger, og de tider er jo slut for længst, hvor det var kirurgerne, der bestemte behandlingen«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jonas Bloch Thorlund, når I ikke mener, at operation er løsningen for knæsmerter ved degenerativ menisk hos midaldrende og ældre, skal folk så bare leve med smerterne resten af livet i stedet for at gøre noget?

»Studierne viser, at træning giver nedsat smerte og forbedret funktion, og træning er ikke forbundet med risiko for komplikationer. Desuden vil mange af disse patienter have artrose eller begyndende artrose (slidgigt, red.). Her anbefaler både danske og internationale retningslinjer superviseret træning, patientinformation og vægttab, hvis nødvendigt«, siger han.

Antallet af meniskoperationer toppede i 2010 og er faldet svagt med seks procent, så 16.727 fik en meniskoperation i 2013.

I 2013 kostede en meniskoperation 10.582 skattekroner, uanset om den blev udført på et offentligt hospital eller privatklinik, hvis patienten var henvist af det offentlige.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden