Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Sara Galbiati
Foto: Sara Galbiati

frygt. Der findes mange typer angst. Læs her om de mest hyppige.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er de forskellige typer af angst

Professor Poul Videbech redegør for alle de mange ting, der kan give os angst.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Generaliseret angst

Ængstelig, tendens til bekymring, anspændthed og muskelspændinger. Virker trist og deprimeret. Ofte bekymringer om fremtiden, frygt for sygdom, ulykker eller egen økonomi. Angsten er der hele tiden, men i varierende grad. Giver ofte søvnvanskeligheder, koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær.

Søger typisk læge på grund af fysiske symptomer som sved, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed og ubehag i maven. Opstår som regel for folk sidst i 20’erne.

Dobbelt så mange kvinder som mænd rammes. 1-2 pct. af befolkningen lider af generaliseret angst.

Panikangst

Pludselige anfald af intens frygt og ubehag. Opstår helt uventet. Topper efter få minutter og går hurtigt over.

ANGST

Giver rysten, svedudbrud, hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed og åndenød. Hyperventilation og føleforstyrrelser i hænderne og omkring munden. Følelsen af at blive sindssyg eller dø af et hjerteanfald udløser stærkt ønske om hjælp. Den ramte føler sig rask mellem anfaldene, men udvikler angst for nye. Undgår steder/personer, som forbindes med tidligere anfald, 1 pct. af befolkningen lider af panikangst. 10 pct. har oplevet enkeltstående anfald. Rammer hårdest mellem 25 og 44 år og flest kvinder.

Specifikke fobier

Angst for bestemte dyr, højder, torden, mørke, trange rum, tandlæger eller blod, som opstår i veldefinerede situationer, som ikke indebærer reel fare.

Opstår hos nogle, efter de har oplevet noget ubehageligt i en bestemt sammenhæng, f.eks. indespærring i en standset elevator, som efterfølgende gør, at man undgår elevatorer for at mindske angsten. Tanken om at gå ind i en fobisk situation fremkalder normalt forventningsangst.

5 pct. lider af specifikke fobier. 20-30 pct. vil udvikle en fobi i løbet af livet. Flere kvinder end mænd er ramt. Opstår ofte i alderen 12-16 år.

GUIDE

Agorafobi

En underkategori til specifikke fobier.

Angst for at gå ud eller være på steder, hvor det er svært at komme hurtigt væk fra, for eksempel fly, biograf, bus, bil eller i folkemængder. Også angst for at være væk hjemmefra eller langt fra folk, der gør dem trygge.

Baggrunden er ofte angst for angsten, for eksempel at få et panikanfald, når man er ude at handle. Agorafobi kan føre til isolation i hjemmet, hvilket i sig selv kan være langt mere invaliderende end de egentlige angstanfald, som den ramte får.

6 pct. af befolkningen er ramt.

Social fobi

En underkategori til specifikke fobier.

Overdreven bekymring for, hvad andre tænker. Angst for at tage ordet i grupper, spise eller drikke på offentlige steder, henvende sig til fremmede, tale i telefon. Bange for at dumme sig. Fører til rødmen, sveden, rysten, tørhed i munden, hjertebanken, besvimelsesfølelse og frygt for, at andre bemærker det.

Minder om almindelig generthed, men er mere alvorlig. Kan føre til isolation og ensomhed. Rammer 2-5 pct. af befolkningen. Man har typisk symptomer i 10 år, før man søger hjælp.

10-15 pct. oplever i løbet af livet perioder med social fobi.

Helbredsangst

En underkategori til specifikke fobier. Overfortolkning af kropslige symptomer. Besat af bekymring for at få en alvorlig sygdom, og søger information fra internettet, som bestyrker mistanken. Overforbrug af sundhedsydelser, opslagsværker, selvundersøgelse. Rammer ca. 2 pct.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden