presset. Økonomiske bekymringer førte til stress, som fremkaldte angstanfald hos Patrick Mortensen. Han har været sygemeldt i et år nu.
Foto: Sara Galbiati

presset. Økonomiske bekymringer førte til stress, som fremkaldte angstanfald hos Patrick Mortensen. Han har været sygemeldt i et år nu.

Sygdom

Angst: Når frygten for det ufarlige tager over

Angst er blevet en folkesygdom. Op mod hver tredje af os rammes i løbet af livet.

Sygdom

Patrick Mortensen, 29 år, kører på Holbækmotorvejen. Han sidder bag rattet, holder øje med trafikken og passer sit arbejde som chauffør, som han har gjort i årevis. Som lyn fra en klar himmel sætter en nerve sig i klemme i ryggen. Den »giver tæsk«, som han udtrykker det. Men her stopper det ikke. Dér bag rattet i lastbilen får den unge chauffør også et voldsomt tryk på brystkassen. Den næste følelse er lammelse i halsen. Og det sortner for øjnene.

»Jeg mistede min far, som døde af for højt kolesterol. Jeg tænkte bare, at nu er det min tur«, fortæller han.

Men det er ikke hans tur. For han får sit køretøj manøvreret op på en afkørsel. Får øje på en ambulance. Stopper den.

»Jeg fortæller dem, at den er helt gal. Jeg stortuder og spørger, om skal jeg dø nu. Jeg var hamrende bange«, fortæller Patrick Mortensen. Han bliver indlagt på Holbæk Sygehus, hvor de tjekker ham igennem. Han fejler intet.

»Hvorfor har jeg så så ondt i brystet og har det sådan her? De sagde bare, at jeg måtte tale med min egen læge«.

LÆS ARTIKEL

Patrick Mortensen finder først ud af det halvt år senere efter flere lignende episoder: Oplevelsen på motorvejen var et angstanfald. Den 29-årige chauffør er blevet en af de mellem 13 og 29 procent af danskere, der ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen og professor, overlæge, dr.med. Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup skønnes at blive ramt af en angstlidelse i løbet af livet.

»Forekomsten af angstlidelser i befolkningen er grundigt undersøgt – og fundet meget høj. Der er i den grad tale om en folkesygdom«, fastslår Poul Videbech.

Angst er et fælles begreb. Nogle lider af panikangst, hvor anfaldene rammer voldsomt og tilsyneladende ud af det blå, som det skete for Patrick Mortensen. Andre lider af generaliseret angst, som er en mere vedvarende bekymrings- og frygttilstand. Andre igen af fobier, der er frygt for specifikke ting som højder eller sociale sammenkomster.

ANGST

»Angst rammer alle grupper. Hyppigst kvinder. Oftest unge voksne«, siger Poul Videbech og forklarer, at når kvinder oftere rammes end mænd, er det formentlig, fordi de er mest følsomme over for stress. Desuden vil mennesker, der er meget samvittighedsfulde og perfektionistiske, hyppigere opleve indre konflikter, herunder angst og stress, påpeger Poul Videbech.

Bekymringer og angst er nært beslægtet. Men bekymringer kan tippe over og blive ’sygelige’.

»Bekymringer kender vi alle til. Men de bliver til en egentlig lidelse, når de vokser sig så store og vedholdende, at de hindrer dig i at leve det liv, du gerne vil«, forklarer angstforsker Mia Skytte O’Toole fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

En del af vores biologi

Ifølge angstforskeren bruger rigtig mange mennesker bekymringer til at være på forkant med angsten. En slags planlægningsværktøj i hverdagen. Men den patologiske bekymring er en hindring i hverdagen.

»Det er en glidende overgang, men når din største drøm er at komme på safari i Afrika, og du sidder i hjørnet og ryster ved tanken om at flyve dertil, står det i vejen for den måde, du gerne vil leve på, og så kan det være en lidelse«, forklarer Mia Skytte O’Toole.

Når alle kan blive ramt af angst, er det ikke en løs floskel, understreger psykolog Kamilla Lange, der til daglig behandler angstramte danskere på Fobiskolen.dk i København.

»Det er ikke som i ’ja ja, alle kan også få kræft'«, siger psykologen.

»Vi har alle sammen under de rigtige omstændigheder opskriften i os til at udvikle angst. Det er en del af vores biologi«, forklarer hun. For angst er en overlevelsesmekanisme og en grundfølelse – på linje med vrede og glæde – som vi mennesker er født med.

»Alle vores følelser er som udgangspunkt hensigtsmæssige. Angst fortæller os, at der er fare på færde, som vi skal være opmærksomme på. Uden angst ville vi blive slået ihjel, før vi får set os om«, siger Mia Skytte O’Toole.

Stress medfører angst

Da Patrick Mortensen tre uger efter sit første anfald får et tilsvarende, men nu på Køge Bugt-motorvejen, er det ikke trafikken, han er bange for, eller andre reelle farer. Angstanfaldet skyldes en helt anden form for fare, som er særligt udbredt i vores moderne samfund: stress.

»Det meste af menneskets historie har vi levet i et samfund, hvor det har været rimelig overskueligt og begrænset, hvad vores opgave har været – nedlægge et bytte eller slås mod fjender. Rimelig hurtigt overstået«, forklarer psykolog Kamilla Lange.

Det er bare sjældent, at det er sådan i dagens Danmark, forklarer psykologen. Når man er færdig med én arbejdsopgave, står der altid en ny og venter.

»Når angst er så udbredt i dag, skyldes det et uheldigt miks af den verden, vi er udviklet til gennem tusinder af år, og den verden, vi lever i nu. De to ting kan for alle mennesker gå skævt af hinanden under de rette omstændigheder«, forklarer Kamilla Lange.

De ’rette omstændigheder’ er f.eks. længerevarende stress. Forud for Patrick Mortensens angstanfald lå to-tre år som provisionslønnet chauffør og vedvarende stress. Hans kæreste var studerende. De boede dyrt, og der var ikke noget at lave i transportfirmaet. Derfor kørte økonomien af sporet.

»Det var enormt stressende. Jeg tænkte på alle de regninger, der skulle betales. Der hvilede et stort pres på mig«, fortæller han, der derfor arbejdede helt op til 60-70 timer om ugen, når der var mulighed for det.

Ifølge professor Poul Videbech udvikler folk angst af mange årsager. F.eks. i forbindelse med andre psykiske og fysiske sygdomme, ved graviditet og fødsel, ligesom der kan være genetiske årsager. Men miljøet fylder generelt meget.

Der findes ingen undersøgelser, der dokumenterer en stigning i antallet af angstramte i Danmark, men ifølge Poul Videbæk rammes formentlig flere og flere, netop fordi stressen stiger.

»Når flere får angst, skyldes det blandt andet mere stress i samfundet. Stress medfører angst«, siger Poul Videbech.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Læger er blinde for angst

Der gik et halvt år med jævnlige hjerteskanninger på Hvidovre Hospital, før Patrick Mortensen endelig mødte en læge, der fortalte ham, at det var angst, han led af.

Ifølge professor Poul Videbech er det kun et mindretal af personer med angstlidelser, der opsøger behandling hos deres praktiserende læge. Når de endelig gør det, diagnosticeres kun omkring en tredjedel af dem. Kun en mindre del tilbydes relevant behandling.

»Konsekvensen er stor lidelse, nedsat livskvalitet, invaliditet, selvmord eller førtidspensionering«, lyder det fra Poul Videbech.

GUIDE

Patrick Mortensen fik bevilget en ugentlig samtale med en psykiater. Angsten nåede at blive så slem, at han ikke længere turde gå ud at handle eller f.eks. køre bil af frygt for at få et anfald. Han har dog trænet sig vej tilbage til bilen, men tør stadig ikke at tage en bus eller gå i biografen. Det seneste år har han været sygemeldt fra sit arbejde.

Det er meget forskelligt, hvor hårdt angst rammer. Ifølge Sundhedsstyrelsen rapporterer 8-16 procent af danskerne, at de inden for det seneste år har døjet med en angstlidelse. Langt flere bliver ramt af enkeltstående anfald. Hvor hurtigt man søger hjælp, er meget individuelt.

»Nogle griber ind og søger hjælp allerede efter første angstanfald. Andre intellektualiserer det og siger: Jeg kan ikke lide elevatorer, så tager jeg bare trappen. Andre igen tænker, at angsten er et bevis på, at de ikke kan noget som helst«, forklarer psykolog Kamilla Lange.

Angst kan arves og smitte

Man ved meget lidt om, hvorfor angst opstår hos nogle og ikke hos andre. Dog mener man, at der både kan være arv og miljø involveret.

»Man kan arve bestemte gener, der giver en sårbarhed til at udvikle angst. Men man arver ikke bestemte angstlidelser. Derefter skal der være noget i miljøet, der trigger den sårbarhed«, forklarer angstforsker Mia Skytte O’Toole. Det kan være enkeltstående hændelser som en voldsom trafikulykke eller en række hændelser, som tilsammen udløser en angstlidelse, f.eks. at vokse op i et utrygt hjem.

Forskerne ved også, at angst kan smitte. Særligt fra forældre til børn.

»Hvis en mor lærer barnet sit verdensbillede – at det er farligt at røre ved håndtag på offentlige toiletter – risikerer barnet at lære det også«, forklarer Mia Skytte O’Toole. Ubehandlet kan angst føre til, at hjernen med tiden bliver bange for mere og mere.

»Jo længere tid man går med ubehandlet angst, des mere alvorlige bliver konsekvenserne for helbredet og éns sociale liv«, siger professor Poul Videbech.

Men man kan sagtens gå rundt med en relativt mild form for angst hele livet uden at søge hjælp, påpeger psykolog Kamilla Lange. Så længe angsten ikke går ud over éns muligheder for at forsørge sig selv.

»Man kan være plaget af bekymringer hele livet, men stadig godt varetage sit liv. Måske finder man påskud for at ringe til vuggestuen dagligt bare for at få vished om, at lille Sofus stadig er i live. Du kan godt leve sådan, men det er plagsomt for dig«, supplerer Mia Skytte O’Toole.

Geigertæller for trivsel

Patrick Mortensen har lidt af angst i et års tid nu. Andre, han har mødt, har lidt i 40 år.

»Jeg skal ikke have det sådan her de næste 50 år. Så gider jeg ikke være her. Jeg skal turde udfordre det«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ifølge eksperterne netop det, der skal til. Medicinsk behandling i form af antidepressiva kan være nødvendigt for nogle, men ifølge professor Poul Videbech er det dokumenteret, at kognitiv psykologisk terapi er effektivt, fordi den ramte lærer at håndtere angsten. Ifølge psykolog Kamilla Lange handler kognitiv terapi om at knytte bro mellem krop og sind, så man ikke bliver forskrækket over, hvad der sker i kroppen, når man bliver angst.

»Angstramte skal lære, at deres krop kan have den her reaktion i metermål, uden at der sker noget. Paradoksalt nok mindskes angsten, når man giver den lov til at være der«, forklarer Kamilla Lange.

»Det kan godt være, at det ikke går helt væk, men i stedet kan angsten blive en god kilde til at vide, om man har det godt og trives. Angsten kan bruges som en geigertæller for din trivsel«, siger psykolog Kamilla Lange.

For Patrick Mortensen er der stadig stykke vej ud af angsten. Han har af sin kommune fået bevilget et intensivt kursus i angsthåndtering, men han bliver aldrig provisionslønnet chauffør igen.

»Det er ikke det værd. Hellere være rig på livet og have det godt end rig på kontoen og leve under pres«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce