Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
kirkekig. Der er langt ned, men højdeskrækken er kun en del af Mortens angst, som gør, at han hele tiden tror, alt går galt for netop ham.
Foto: Line Felholt

kirkekig. Der er langt ned, men højdeskrækken er kun en del af Mortens angst, som gør, at han hele tiden tror, alt går galt for netop ham.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tur i kirketårn skal gøre Morten tryg ved sin angst

30-årige Morten har oplevet vold og ulykker hele livet og har udviklet angst.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fødderne er solidt plantet på græsset foran Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Om lidt skal 30-årige Morten op i tårnet af kirken med den udvendige trappe.

»Der er meget vind nu, synes jeg«.

Vi kigger op. 90 meter er der til toppen af kirketårnet. Solen skinner, og himlen er blå.

»Fokus på din grounding, Morten. Kan du mærke, at du slår rødder i jorden«, spørger Sarah Gottlieb, der er skuespiller, men arbejder som såkaldt eksponeringscoach for angstramte.

LÆS ARTIKEL

Morten lider af generaliseret angst. Han er ikke bange for noget specifikt. Han har en udpræget bekymringstankegang, der får ham til at tænke, at det værste altid sker for ham. Det er lige præcis ham, som trappen i tårnet ikke holder til.

»Det er altid mig. Jeg er så uheldig. Sådan har det altid været«, siger han om et liv, han selv betegner som hårdt, fuldt af kriminalitet, et par trafikulykker og en bedste ven, der blev slået ihjel.

Når han får angstanfald, oplever han en stærk uvirkelighedsfølelse, så han frygter at miste forstanden. Han har også udviklet højdeskræk, men den er ikke problemet. I dag bruger Sarah Gottlieb og Morten blot højdeskrækken til at fremprovokere et af de angstanfald, som han skal lære at håndtere i sin hverdag. Der er allerede et på vej. Og det forhindrer ham i at mærke de rødder, eksponeringscoachen taler om.

»Du skal holde dit fokus alene på dine fodsåler«, siger hun til ham, mens vi går rundt i en cirkel på græsset.

Morten laver også vejrtrækningsøvelser. Trækker vejret ind i fire sekunder. Holder vejret i fire. Ånder ud i fire.

»Hvor ligger din angst lige nu«, spørger eksponeringscoachen ham.

»Lige nu har jeg det egentlig meget fint«, svarer Morten, for åndedrætsøvelserne begynder at virke.

Vi gør os klar til at gå op i tårnet, og Morten fortæller om sidste gang, han gennemførte en eksponeringsøvelse. I Rundetårn i sidste uge. Det var »slemt«.

Angstskalaen

Der er 400 trin op til toppen af Vor Frelsers Kirke. Morten skal ikke hele vejen op, hvis han ikke kan, siger Sarah Gottlieb. Men det protesterer han imod. Han vil helt op.

På vej op stopper vi ved et vindue. Der er allerede langt ned.

»Hvor ligger din angst nu«, spørger Sarah Gottlieb.

Morten kigger ud.

5, vurderer han på en skala, der går til 10, som er et stadium, hvor man typisk ligger på gulvet og ryster.

Man kan ikke se umiddelbart se det på ham, men små tegn afslører ham alligevel. Lige inden vi forlader kirkens øverste etage for at træde op på trætrappen til selve tårnet, står vi på det sidste stengulv.

»Jeg synes, det giver sig«, siger han.

Vi går alligevel videre op. Til de øverste 150 trin, der snor sig uden på kirketårnet. Morten går helt skråt, lænet ind mod tårnet og holder fast i en lille liste i tårnets messingbeklædning. Han stoler ikke på sin egen balance. Heller ikke på bygningens holdbarhed. Heller ikke på sit eget held til at overleve turen.

Og så er vi helt oppe.

»Shit«, siger han og sætter sig ned lige under tårnets øverste guldkugle.

Sarah Gottlieb beder igen Morten sætte karakter på sin angst. Han siger selv, at det er en 7’er. Sara vurderer ham til en 6’er, for han klarer det faktisk ret godt.

»Kender du angstkurven«, spørger hun.

Den illustrerer, hvordan angsten stiger støt, indtil man næsten når toppen – karakteren 10.

»Lige der, inden angsten topper, der har man den største tendens til at flygte. Men bliver man i stedet i situationen, vil man lære, at angsten altid falder igen«, forklarer hun.

Og det er netop det, hele øvelsen går ud på. At få tillid til, at angsten altid falder igen.

Vi går nedad, og Morten er tydeligvis lettet og sludrer på vejen. Nede på græsset evaluerer Morten og eksponeringscoachen turen. For Morten er det stadig et paradoks, at han ikke er bange for alle de ting, andre mennesker er bange for. Til gengæld er han bange for ting, andre ikke er.

»Jeg har været i masser af farlige situationer i mit liv. Jeg er blevet kørt over to gange. Det, jeg er bange for, er småting i forhold til alt det, jeg har oplevet«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden