Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jan Grarup
Foto: Jan Grarup
Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken på skolebænken: Sådan driver man klapjagt på angst-tanker

På Fobiskolen får man timer i at håndtere et af livets 'grundfag': angst.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Underviseren står ved tavlen med kridtet i hånden. Hun grifler tre-fire stikord ned og forbinder dem med sjuskede pile. I lokalet sidder fem elever med hver sit ringbind og en notesblok foran sig.

De kunne lige så godt være til teoriundervisning på en køreskole. Men det er ikke trafikken, de skal lære at færdes i. Det er livet.

»Føler I jer alene med jeres angst«, spørger Kamilla Lange, der er psykolog på Fobiskolen.dk i København, hvor de fem elever hver dag i otte uger følger et kursus i angsthåndtering.

En kvinde i 30’erne med langt lyst hår og briller svarer:

»Jeg føler mig alene med den grad af angst, jeg har. Jeg har det hele tiden. Det er blevet en del af mig. Jeg kan slet ikke forestille mig selv uden«.

Hun forklarer, at angst ikke er noget, hun har. Den er hende. En teori, underviseren gennemhuller på stedet.

»Hvis jeg tager ti angstpatienter, vil de have det forbløffende ens. Det er ikke angsten, der gør os unikke«, fortæller Kamilla Lange og tilføjer:

»Det er, hvad vi kan lide at spise, og hvem vi stemmer på«.

»Angsten bor i jer, men den er ikke et bevis på noget om jer. Den er bevis på det at være menneske«, lyder hendes pointe, som viser sig at være helt central, som dagen skrider frem.

Eleverne i klasselokalet har netop angsten til fælles. Ingen af dem er særlige tilfælde.

De lærer at forstå, at angst er en af grundfølelserne i alle mennesker. Angsten er tæt koblet til en stærk naturlig skepsis, som er designet til at holde os i live helt fra tidernes morgen.

»Det nytter jo ikke at tænke, at når den bjørn gik forbi mig, går alle bjørne nok forbi mig. Derfor er vi indrettet til ikke at give slip på angsten for tidligt. Når angsten er begrundet, beskytter den os«, forklarer Kamilla Lange sine elever.

LÆS ARTIKEL

Angstens undtagelser

Men for de fem i lokalet beskytter angsten dem ikke mod nogen reel fare. Den er med lærernes ord »gået i rundhyl« som en falsk alarm i kroppen.

»Når angsten er ubegrundet, skader den os«, forklarer hun.

Kamilla Lange kigger på den yngre kvinde med det lange lyse hår og brillerne.

»Angsten vil finde undtagelser. Den siger ’Jaaa, det kan godt være, at alle har det ens, men jeg har det lige præcis sådan her’. Det er en del af angstsymptomerne, at den nægter at give slip«, lyder budskabet fra Kamilla Lange.

Hun forklarer, at hvis man er bange for elevatorer og alligevel oplever, at det gik meget godt at være i en, kommer alle undtagelserne:

»Det er bare, fordi det var en stor elevator, en glaselevator, eller fordi psykologen var med«, forklarer Kamilla Lange.

Efter lektionen skal eleverne forberede næste dags feltarbejde. For at lære at give slip på angsten skal de ud i virkeligheden og prøve den af i en af mange ’eksponeringsøvelser’.

»Når vi placerer os selv nok gange i situationer, vi er bange for, slipper vi efterhånden skepsissen. Og så daler angsten«, forklarer Kamilla Lange, der bruger politikeren Naser Khader som eksempel på folk, der eksponerer sig selv hele tiden.

»Han sveder tran ret ofte, når han er på tv. Han kan sidde og tørre sved væk konstant. Men han går alligevel på tv«.

En ung mørk pige i 20’erne har været tavs, men byder nu ind.

»Jeg har prøvet at holde et oplæg, hvor jeg rystede så meget, at min stemme nærmest forsvandt. Folk kunne slet ikke genkende mig«, fortæller hun.

Kamilla Lange svarer, at noget af det værste for folk med social angst netop er oplæg og præsentationsrunder.

»Hvis der er noget, sindet kan hidse sig op over, er det at sidde der og vente på sin tur. Nu er der fire før mig, nu er der tre, to, en«.

Hun forklarer, at det i de situationer handler om at mærke angsten, notere sig, at den er der, acceptere den – og blive ved alligevel.

»Folk må gerne se, at I har en reaktion«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Holdet taler om eksponeringsøvelser, de har haft, hvor skepsissen har modarbejdet dem. Kvinden med briller tog toget i går.

»Der fandt jeg faktisk ro«, fortæller hun og lader derefter angsten tale:

»Men der var heller ikke så mange mennesker med«.

En ung mand i 30’erne med tatoveringer op ad begge arme vil gerne op i Vor Frelsers Kirkes tårn. Kamilla Lange fortæller, at tårnet er sat i stand for nylig og blandt andet er blevet ’pudset’.

»Så er der nok glat«, lyder det prompte fra fyren. Holdet griner og lader ham forstå, at det ikke er selve trinnene, der er blevet pudset.

»Jeg er bange for, at jeg falder ud over kanten. At det styrter sammen. Det er jo noget gammel lort«, lyder hans bange tanker.

»Hvilke beviser har du for, at du er så særligt udvalgt, at det lige netop styrter sammen i det øjeblik, du er deroppe«, spørger Kamilla Lange manden.

»Der er jo en chance for, at det kan ske. Jeg altid er så uheldig. Det har jeg været hele mit liv«, lyder svaret.

»Ved tårnet, at det er dig, der er deroppe«, spørger Kamilla Lange.

»Dit sind begynder at brainstorme på, hvad der kan gå galt i tårnet. Det er superfint. Hvis du husker at sætte sandsynlighed på. Men det glemmer du«.

Angste tanker jages

Kvinden med brillerne skal også planlægge sin eksponering i morgen.

»Hvilken angsttanke vil du gerne sparke i røven«, spørger Kamilla Lange hende.

»At jeg bliver rød i hovedet«, svarer hun. De aftaler, at hun i morgen skal gå i Fakta med røde kinder, f.eks. malet på med rouge.

»Jeg ved ikke, om jeg tør«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg er bange for, at andre lægger mærke til det og skal tænke dårligt om mig«.

»Hvordan kan du se, at de gør det«, spørger Kamilla Lange.

»Ved at de kigger på mig. Eller kigger den anden vej«, lyder svaret. Planen er, at hun skal have vidner med i Fakta. De andre kursusdeltagere skal holde øje med kundernes reaktion på de røde kinder. En lignende øvelse er foregået i Torvehallerne, hvor vidnerne filmede eksponeringen:

»Der ændrede sig intet i deres ansigtsudtryk«, minder Kamilla Lange om og afslutter dagens lektioner med ordene:

»En stor del af behandlingen er, at vi hele tiden laver denne her klapjagt på jeres angsttanker«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden