SENT. Kvinder, der overvejer at blive gravide, bør anbefales at tage et tilskud af D-vitamin allerede på dette tidspunkt. Hvis man først tager tilskuddet, når man er blevet gravid, kan det tage flere måneder, før niveauet er forsvarligt.
Foto: JANUS ENGEL

SENT. Kvinder, der overvejer at blive gravide, bør anbefales at tage et tilskud af D-vitamin allerede på dette tidspunkt. Hvis man først tager tilskuddet, når man er blevet gravid, kan det tage flere måneder, før niveauet er forsvarligt.

Sygdom

Mange spontane aborter skyldes mangel på D-vitamin

Ny forskning kan føre til ændrede anbefalinger og berigelse af fødevarer med D-vitamin.

Sygdom

En ny dansk undersøgelse viser, at mangel på D-vitamin tidligt i graviditeten er forbundet med over dobbelt så høj risiko for tidlig spontan abort i forhold til gravide med et tilstrækkeligt D-vitaminniveau.

Studiet er baseret på 1.683 kvinder fra Odense Børnekohorte, som fik målt D-vitamin i den tidlige graviditet, hvoraf 59 efterfølgende havde en spontan abort.

Undersøgelsen er tankevækkende, idet mange gravide har et lavt D-vitamin-niveau.

Hver fjerde gravid har for lidt D-vitamin

»I et tidligere studie påviste vi, at over en fjerdedel af de deltagende kvinder i Odense Børnekohorte havde for lave niveauer af D-vitamin i den tidlige graviditet«, siger læge og ph.d. studerende Louise Bjørkholt Andersen, der står bag den nye undersøgelse, til Politiken.

Ifølge netdoktor.dk kan D-vitaminmangel blandt andet føre til knogleskørhed, øget tendens til infektioner og muligvis også en række psykiske sygdomme som depression og skizofreni samt sklerose og diabetes 1. Nu er en øget risiko for spontane tidlige aborter hos gravide altså føjet til listen over risikofaktorer ved for lidt D-vitamin.

»Nu ser vi i den nye undersøgelse, at gruppen af gravide kvinder med lavt D-vitaminniveau har to en halv gange højere sandsynlighed for at abortere spontant inden tolvte graviditetsuge. Det er et overraskende fund, da alle gravide tilrådes D-vitamin tilskud. Problemet kan ligge i, at aborterne forekommer tidligt i graviditeten, før D-vitamin tilskuddet rigtigt når at virke. De fleste spontane aborter kommer faktisk endnu tidligere i graviditeten, end vi kunne påvise«, siger Louise Bjørkholt Andersen.

LÆS ARTIKEL

Det er ikke tidligere påvist i større studier, at lavt D-vitamin-niveau kan medføre højere risiko for abort.

På den baggrund råder Louise Bjørkholt Andersen myndighederne til at ændre D-vitaminanbefalinger på to punkter:

For det første skal kvinder, der overvejer at blive gravide, anbefales at tage et tilskud allerede på dette tidspunkt.

»Man skal være opmærksom på, at med det anbefalede tilskud på 10 mikrogram til gravide vil det tage op til flere måneder, før niveauet er på et fornuftigt leje«, siger Louise Bjørkholt Andersen

For det andet bør anbefalingerne hæves fra de nuværende 10 mikrogram.

»Det er en lidt konservativ anbefaling, og man kunne godt sætte den højere, især da vi ved, at der skal meget større mængder til, før der er risiko for en skadelig effekt af tilskuddet«, siger hun.

Professor i pædiatri, Henrik T. Christesen, der er medforfatter på studiet, er enig og peger på tendenser i udlandet:

»Der er internationale guidelines under udarbejdelse, som anbefaler, at tilskuddet til gravide øges til 15 mikrogram dagligt«, siger han til Politiken.

Det anbefales ikke, at alle danskere får D-vitamin tilskud. Det gælder kun personer over 60 år. Det betyder, at for eksempel de fleste multivitaminpiller ikke indeholder D-vitamin.

I dag anbefales gravide kun at tage D-vitamin (10 mikrogram) når de ved, de er gravide, men der er ikke anbefalinger for tilskud, når man ønsker graviditet, i modsætning til fx folinsyre.

»Det ville være helt ufarligt og effektivt at udvide anbefalingen om tilskud«, siger Louise Bjørkholt Andersen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

D-vitaminberigelse virker

Sidste år viste en dansk undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, at det var effektivt at tilsætte D-vitamin til brød og mælk i et forsøg, hvor 200 familier deltog.

Ifølge blodprøver taget undervejs i forløbet faldt D-vitamin status gennem perioden kun lidt blandt de deltagere, der fik berigede produkter. Ved forsøgets afslutning var D-vitaminstatus kun hos 1 procent faldet til under det niveau, der defineres som mangel. Blandt deltagere, der ikke fik berigede produkter, led 25 procent derimod af D-vitaminmangel, da forsøget var forbi.

Men et videreanalyse af resultaterne fra denne undersøgelse har vist, at der er stor forskel på, hvordan mennesker reagerer på øget indtagelse af D-vitamin, og at det for nogle måske slet ikke kan lade sig gøre af genetiske årsager.

Nogle personer med nogle bestemte genetiske variationer havde kun i meget lille grad eller slet ikke gavn af de berigede fødevarer. Det vil sige, at vores D-vitamin niveauer i blodet ikke kun afhænger af, hvor meget sol vi får, og hvor meget D-vitamin, der er i vores kost (eller kosttilskud), men at vores gener spiller en væsentlig rolle.

Der er altså af flere årsager stor uenighed om det hensigtsmæssige i at berige fødevarer med D-vitamin. Flere eksperter anbefaler det, men for eksempel de politiske partiers sundhedsordførere var i efteråret stort set enige om ikke at anbefale at tilsætte D-vitamin til fødevarer.

Fødevarestyrelsen er i øjeblikket ved at overveje både ændrede anbefalinger og berigelse af fødevarer, og i styrelsen oplyser man, at man blandt andet venter på en rapport fra Kræftens Bekæmpelse, »som vil indgå i det faglige grundlag for eventuelle nye anbefalinger«.

I Kræftens Bekæmpelse siger seniorforsker Anja Olsen, at rapporten først ventes færdig til næste forår.

»Paradoksalt nok ved vi ikke i dag, hvilke dele af befolkningen, der ligger lavt i D-vitaminniveau, og hvem der ligger højt«, siger Anja Olsen om noget af det, rapporten skal dokumentere. Og hun tilføjer, at det ikke er så ligetil at konkludere, at D-vitaminberigelse af fødevarer vil være en god ide.

»Man skal være meget opmærksom på, hvilke fødevarer, D-vitamin tilsættes, og hvilke befolkningsgrupper, der indtager de fødevarer. Hvis vi for eksempel tilsætter D-vitamin til mælk, kunne man forestille sig, at unge mænd, der er ude i solen det meste af dagen samt måske drikker tre liter mælk om dagen vil få for meget D-vitamin«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anja Olsen tilføjer, at ligesom det har vist sig at være skadeligt at have for lidt D-vitamin i blodet, er der noget der tyder på, at det også kan være skadeligt at få for meget af vitaminet.

»Der er meget stor forskel på, hvor meget D-vitamin forskellige mennesker får. Vi ved, at langt det meste fås fra solen, og for eksempel vil en anlægsgartner sjældent have problemer med for lidt D-vitamin - for ham vil kostens indhold af D-vitamin sandsynligvis være helt ligegyldigt - mens en kvinde, der bærer burka stort set skal have alt sit D-vitamin fra kosten. Så det er ikke så ligetil«, siger Anja Olsen.

Rapporten fra Kræftens Bekæmpelse skal forsøge at kortlægge i flere detaljer, end vi hidtil har set, hvordan det står til med danskernes D-vitamin status - hvor mange har for lidt D-vitamin i blodet, og hvordan hænger dette sammen med vores livsstil.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce