Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Kim Nielsen
Foto: Kim Nielsen

sent. Når de fleste kvinder bliver klar over, at de er gravide i 5. eller 6. uge, er det for sent med folintilskud. Forstrets neuralrør lukker sig i 4. uge eller før

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læger vil have B-vitaminberiget mel til gravide

Årligt skades 76 fostre af mangel på B-vitaminet folinsyre. Myndigheder afviser berigelse.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvert år får 76 fostre rygmarvsbrok eller misdannelser og/eller ender i en provokeret abort, fordi mødrene ikke i tide har fået nok af B-vitaminet folinsyre.

Det får nu to danske læger bag en ny undersøgelse om problemet til at opfordre myndighederne til at berige morgenmadsprodukter og mel med folinsyre på linje med, hvad 70 andre lande allerede gør. Oplysningskampagner hjælper nemlig ikke tilstrækkeligt mange, og undersøgelsen viser, at de fleste gravide kom for sent i gang med at tage tilskud af folinsyre.

De to læger er Katrine Friberg og Finn Stener Jørgensen fra Herlev Hospital og Hvidovre Hospital. Baggrunden for deres opfordring er en artikel i Ugeskrift for Læger, der blandt andet viser, at de fleste gravide først begynder at tage folinsyretilskud, når det faktisk er for sent.

LÆS ARTIKEL

Danske kvinder får nemlig ikke nok folinsyre i rette tid - selv om foldere og kampagner siden 1999 har opfordret kvinder, der ønsker at blive gravide, til at spise det allerede mindst fire uger før de planlægger at blive gravide.

»Nogle kvinder begynder at tage piller med folinsyre i 5. eller 6. uge, når de finder ud af, at de er blevet gravide. Men det er for sent, for neuralrøret i fosteret, som kan blive misdannet, lukker sig allerede fire uger efter undfangelsen. Og kampagner om at spise folinsyre før graviditeten virker kun lidt. Derfor foreslår vi, at Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen kigger på kostberigelse som en mulighed«, siger læge Katrine Friberg, der er tilknyttet Gynækologisk-obstetrisk afdeling G på Herlev Hospital.

For lidt folinsyre kan medføre alvorlige misdannelser af ryggen (rygmarvsbrok) og kraniet. Symptomerne afhænger af placeringen og sværhedsgraden af defekten. Nogle giver svære symptomer, andre er uforenelige med liv. Skade på centralnervesystemet kan blandt andet give nedsat intelligens, lammelser, tab af blærekontrol og afføringskontrol samt vand i hovedet.

»Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt cirka 600 gravide kvinder, der mødte til nakkefoldsscanning på Hvidovre Hospital. Undersøgelsen viste, at de fleste startede med at spise folinsyre for sent. De burde spise det mindst én måned før de bliver gravide, eller før de dropper præventionen. Men det får de ikke gjort«, siger Katrine Friberg.

Hun forklarer, at det er muligt at spise sig til de ønskede 0,4 mg folinsyre om dagen ved at omlægge kosten, så den for eksempel indeholder blomkål, broccoli, avocado, spinat, nødder og kornprodukter. Men Fødevarestyrelsen har ifølge Katrine Friberg lavet en kostanalyse, der viser, at kun 5-10 procent af de fødedygtige kvinder får 0,4 mg folinsyre gennem kosten.

»Det er svært for rigtig mange at spise sig til den anbefalede daglige dosis af folinsyre. Men det vil selvfølgelig øge andelen af kvinder der får nok, hvis vi beriger morgenmadsprodukter eller mel«, siger Katrine Friberg.

»Kostberigelse med folinsyre kan forhindre at neuralrørsdefekter opstår, hvilket er meget bedre end at gravide, hvor fosteret har disse misdannelser, vælger at få foretaget provokeret abort. Vi håber, at Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen nu tager et nyt initiativ i sagen og får dette gennemført«, siger hun.

USA og Canada har gode erfaringer

Mere end 70 lande har allerede taget beslutning om berigelse af morgenmadsprodukter eller mel med folinsyre, og resultaterne er gode, forklarer Katrine Friberg.

»Der er færre tilfælde af neuralrørsdefekter efter folinsyreberigelse af kosten i blandt andet USA, Canada og Australien, og folinsyre er et naturligt forekommende B-vitamin«, siger Katrine Friberg.

Myndighederne har tidligere været bekymrede for, at kostberigelse med folinsyre kunne skjule symptomer hos personer, der har anæmi på grund af B12-vitaminmangel - men den frygt har ifølge Katrine Friberg vist sig ubegrundet.

»Undersøgelser fra Canada og USA har vist, at intet tyder på, at bekymringerne holder stik. I dag har vi en grænseværdi, der siger, at man maksimalt må indtage 5 mg folinsyre om dagen, men den vil man ikke komme i nærheden af med kostberigelse«, siger Katrine Friberg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun henviser til, at kostberigelsen i USA og Canada i gennemsnit giver kvinderne 0,1 til 0,2 milligram mere folinsyre om dagen. Derfor vil det stadig være nødvendigt at anbefale kvinderne at spise folinsyre før og lige efter, at de bliver gravide.

»Men erfaringen er, at kampagner desværre kun hjælper lidt«, siger hun.

Men det har ikke fået de danske myndigheder til at ændre mening. I Fødevarestyrelsen afviser kontorchef kontorchef, Else Molander, at berigelse af visse fødevarer med folin ville have en gavnlig virkning set under et:

»Når det kommer til berigelse af fødevarer, så mangler vi simpelthen noget viden. Vi ved for eksempel ikke, hvilken effekt berigelsen faktisk vil have på det danske marked, om vi faktisk ville nå de gravide, der ikke tager kosttilskud med mere berigelse af fødevarer, eller hvor stor risikoen er for, at nogen får for meget folsyre, hvis der var tilsat folsyre til for eksempel alle morgenmadsprodukter. Men det skal siges, at det rent faktisk er tilladt at berige mel med folsyre«, siger Else Molander i en mail til Politiken.

Else Molander mener, de fleste gravide er dækket ind ved hjælp af almindelige vitaminpiller:

»I Danmark anbefales alle gravide at tage folsyre som kosttilskud. Vi ved, at danskerne er glade for at tage vitaminpiller. Cirka halvdelen af alle danskere tager således multivitaminpiller regelmæssigt, og da vi har en formodning om, at gravide er ekstra opmærksomme på at få vitaminer nok, mener vi, at størstedelen af de gravide får den anbefalede folsyre gennem vitaminpiller – enten ved de vitaminpiller, der er målrettet gravide, 'rene' folsyrepiller eller ved multivitaminpiller, der for langt de fleste typers vedkommende faktisk dækker gravides behov for folsyre«, siger Else Molander i en mail til Politiken.

Else Molander læner sig op af et notat fra 2011 fra DTU Fødevareinstituttet forfattet af seniorforsker Lone Banke Rasmussen.

Her konkluderer hun på grundlag af den eksisterende forskning, at »Folsyretilskud nedsætter risikoen for, at kvinder bliver gravide med et foster med neuralrørsdefekt. (...) En mulig risiko ved at tage folsyretilskud eller ved at spise mad beriget med folsyre kan ikke udelukkes, herunder en mulig risiko for kræft. Folsyreberigelse kan følgelig ikke tilrådes«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men notatet problematiserer ikke, at mange gravide kommer for sent i gang med at tage folinsyretilskud. Politiken har spurgt Fødevarestyrelsen, hvordan den forholder sig til det.

»Vi er enige i, at det kan være problematisk, når gravide først begynder at tage piller med folinsyre fem-seks uger inde i graviditeten i stedet for at begynde allerede, når de planlægger at blive gravide. Men det må være sundhedsvæsenets opgave at informere de unge kvinder om, at de bør tage folsyre som kosttilskud, for eksempel når de alligevel henvender sig om prævention eller andet«, siger kontorchef i styrelsen, Else Molander.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden