Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
HASH. "Folk tror jo nærmest, at det er vitaminpiller", siger overlæge Merete Nordentoft. Illustration: Aslak Kelkka

HASH. "Folk tror jo nærmest, at det er vitaminpiller", siger overlæge Merete Nordentoft. Illustration: Aslak Kelkka

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere og flere unge ryger hash

Eksperter: Det stigende hashforbrug blandt unge kan have permanente konsekvenser.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Unge ned til 11-12 år indberettes for massivt hashmisbrug’. ’25 drenge bortvist fra efterskole for at ryge hash’. ’Gymnasier slår hårdt ned på hash’. ’Hash er både billigere og stærkere end i 1980-90’erne’.

Nyhedsoverskrifter som disse har de seneste måneder sat fokus på unges stigende hashmisbrug. Samtidig dokumenterer en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse om de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af hashmisbrug, at der er al mulig grund til at tage problemet alvorligt.

Sløvhed. Koncentrationsbesvær. Hukommelsessvigt. I værste fald psykoser resten af livet og varigt tab af hjernefunktioner. Det er nogle af de konsekvenser, det kan få for unge at tænde en joint, læne sig tilbage i sofaen og suge cannabissens beroligende dampe ned i lungerne flere gange om ugen.

LÆS ARTIKEL

Alligevel har 15.000-16.000 danske unge mellem 15 og 25 år, svarende til mindst hver tiende, røget hash daglig eller næsten daglig inden for den seneste måned, viser rapporten ’Cannabis og sundhed’ fra Vidensråd for Forebyggelse, som er etableret af TrygFonden og Lægeforeningen. Den fastslår også, at forbruget er stigende. I 2010 var der 7,2 procent af de unge mellem 16 og 24 år, der røg hash, mens tallet i 2014 var steget til 10,3 procent.

Stigningen skyldes normalisering

»Det faktum, at forbruget er stigende, synes jeg, er særligt bemærkelsesværdigt«, siger Merete Nordentoft, klinisk professor og overlæge og formand for udarbejdelsen af rapporten, og uddyber:

»Det er ikke en stor stigning, men den er der. Og problemet består i en kombination af, at der er lidt flere, der bruger det, og der er lidt flere, der bruger det hyppigt. Men også, at koncentrationen af det aktive stof i hash, der hedder THC, er stigende. Det tilsammen betyder, at der vil være en større gruppe, der er i risiko for at komme ud for noget, der er skadeligt«.

Ifølge Merete Nordentoft skyldes de unges misbrug blandt andet, at de mangler viden om, hvilke konsekvenser et hashmisbrug kan have:

»Det er vigtigt at få oplyst de unge om, at et hashmisbrug gør det sværere at få en uddannelse og passe et arbejde. At sådan noget er kendt i ungdomsmiljøet, har en betydning, og lige nu er hash blevet for normalt. Folk tror jo nærmest, at det er vitaminpiller eller sådan noget«.

Professor fra Center for Rusmiddelforskning Mads Uffe Pedersen, der har været med til at udarbejde rapporten, er overrasket over det høje antal af unge, der ryger hash, og han er enig med Merete Nordentoft i, at stigningen blandt andet skyldes øget normalisering af rusmidlet.

»Der har været meget diskussion omkring legalisering både i Danmark og i eksempelvis USA, og det smitter af på de unge, som har en tendens til at tænke, at hvis selv USA, som ellers har strenge regler angående rusmidler, vælger at legalisere det, kan det da ikke være så farligt«, forklarer Mads Uffe Pedersen.

Formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk ser ikke stigningen som bemærkelsesværdig, men han er enig i, at de unge ser rusmidlet som ufarligt, og at forbruget er et problem.

»Man skal passe på med at tro, at det er en kæmpestor stigning. Det er blot et udtryk for, at der stadigvæk er et problem, og at der er behov for en indsats. Det, der sprang mig i øjnene, var, at der er en meget stor gruppe blandt de unge, der har prøvet at ryge hash. Og der er en stor gruppe blandt de udsatte unge, der ryger alt for meget. Det er problematisk«, siger Morten Grønbæk.

Misbruget truer de unges fremtid

I rapporten bliver det dokumenteret, at hashmisbrugets mange mulige bivirkninger muligvis aldrig forsvinder igen hos de unge rygere, selv om de lægger rusmidlet på hylden. Og et hashmisbrug som ung kan derfor have store konsekvenser senere i livet.

»De kognitive problemer som for eksempel indlæringsproblemer og hukommelsessvigt ser ikke ud til at gå i sig selv igen blandt unge, som de gør blandt voksne. De unge er mere sårbare«, siger Merete Nordentoft og forklarer, at konsekvenserne af hashmisbruget kan medføre en »betydelig risiko« for, at de unge ikke kan blive færdige med deres uddannelse eller holde fast i et arbejde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er der formentlig to grunde til. De har sværere ved at koncentrere sig og lære nyt, og de har nedsat energi, hvis de har et hyppigt hashmisbrug. Et af problemerne med hashmisbruget er derfor, at det truer de unge menneskers fremtid«.

Misbrugsekspert Henrik Rindom er ansat som speciallæge inden for psykiatri på Stofrådgivningen i København. Han er enig med Merete Nordentoft i, at de blivende konsekvenser hos de unge gør rusmidlet ekstra problematisk.

»Jo yngre man er, når man begynder at ryge, jo mere skadeligt er det. De unge på mellem 15 og 20 år er i en rigtig vigtig periode af deres tilværelse, hvor deres hjerne er maksimalt gearet til indlæring, og hvor de ud over at gå i skole skal lære social adfærd. Når deres hjerne er bedøvet af hash, kan de ikke følge med. Der skal derfor overhovedet ikke herske tvivl om, at hash er et lortestof, når unge bruger det for at få det bedre. Vi skal hjælpe de her unge med at komme ud af deres misbrug. Ellers koster det megen menneskelig elendighed på lang sigt«, siger Henrik Rindom.

Ifølge ham er det typisk de unge, der er »socialt belastede«, der får smag for at ryge hash. De oplever, at de får det bedre og har nemmere ved at klare eksempelvis mobning, hvis de ryger hash, forklarer han.

»Et dagligt forbrug over flere måneder er svært invaliderende for unge, og det er det endnu mere, hvis der er konkurrerende årsager som psykisk sygdom eller dårlig trivsel. Samtidig får de langt sværere ved at holde op igen, fordi deres grundproblemer forværres«, siger Henrik Rindom. Ifølge ham skal de unge hjælpes med de problemer, der ligger til grund for deres misbrug i stedet for at blive udsat for en kriminalisering, »der ikke har nogen virkning«.

Magtesløse forældre

En af dem, der er med til at løfte opgaver på det praktiske plan, er Christopher Schmitz, der har arbejdet med hashmisbrugere i over ti år. Ud over at drive firmaet Kompash, som behandler hashmisbrugere og coacher deres forældre, er han koordinator for Netværk af Danske Cannabis Behandlere, en sammenslutning af behandlere og andre, der i deres job møder hashrygere. Den blev dannet sidste år for at løfte behandlingskompetencen og være en stemme i en debat, som efter hans mening »er stærkt præget af flertalsmisforståelser«.

»Jeg er fuldstændig uforstående over for den måde, man snakker om hash på. Trods den viden, vi har, omtales det som et blødt stof. Som om det er uskyldigt og har mindre alvorlige konsekvenser. Det er et svigt, også fra politisk side«, siger Christopher Schmitz.

Han håber, at den nye rapports videnskabelige dokumentation af »de ting, vi godt vidste på forhånd«, vil rokke ved retorikken, for som det er nu, betaler børnene prisen, og forældrene ved ikke, hvad de skal stille op.

»De er ekstremt bekymrede og føler sig magtesløse. Den omsorg, der ligger til grund, bliver typisk til omklamring og forsøg på styring, men det får den unge hashryger til at reagere lige modsat af deres ønsker«, siger Christopher Schmitz, der har skrevet en selvhjælpsbog til forældre og til september holder workshop for forældre til unge, der ryger hash.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han advarer mod kun at fokusere på unge fra erhvervsskoler, som det ofte sker, for hashrygning er bestemt også udbredt blandt f.eks. gymnasieelever:

»Der er tradition for at være mere lukket om problematikken for at fremstå som læresteder med styr på tingene, men det glansbillede afspejler ikke virkeligheden. Jeg ville personligt hellere sende mine døtre på et gymnasium der klart melder ud, »i også oplever misbrugsproblemer blandt vores unge, men vi forholder os til det via en plan, hvor aktivt at gå i dialog med den unge og familien, når og hvis det sker«, end et gymnasium, der siger »ingen problemer her«.

Ungdomsforsker Birgitte Simonsen fastslog sidste år i rapporten ’Hash som et pædagogisk problem’, at det i 50 procent af de tilfælde, hvor en ung bortvises eller falder fra en ungdomsuddannelse, skyldes problemer, der relaterer sig til hash.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden