BEHANDLING. Da Anita Carlsen blev ramt af en alvorlig depression, fik hun både hjælp af samtaler hos en psykolog og antidepressiv medicin.
Foto: Mads Nissen

BEHANDLING. Da Anita Carlsen blev ramt af en alvorlig depression, fik hun både hjælp af samtaler hos en psykolog og antidepressiv medicin.

Sygdom

Pillebruger: Jeg var rædselsslagen for, at en ny depression var på vej

Anita Karlsen forsøgte at trappe ud af antidepressiv medicin. Ophørssymptomer ramte hende dog så hårdt, at hun har opgivet indtil videre.

Sygdom

Det var 2½ år, siden Anita Karlsen var begyndt at tage piller mod den dybe depression, der månederne forinden havde holdt hende grædende i sengen det meste af tiden. Antidepressiverne og samtaler hos en psykolog havde hjulpet hende så godt, at hun nu følte sig parat til at kvitte pillerne og prøve livet uden deres dæmpende effekt på følelserne.

Derfor skrev hun i det tidlige forår en mail til sin praktiserende læge om, at hun godt kunne tænke sig at trappe ud af medicinen. Hun havde forventet, at lægen ville bede hende komme ind til en samtale, så de sammen kunne lægge en plan. Men lægen skrev bare en ultrakort besked tilbage om, at hun havde lagt en recept på apotekets server, så hun kunne hente den medicin, hun havde brug for til nedtrapningen.

LÆS ARTIKEL

Konstant uro i kroppen

I stedet lagde den 44-årige kvinde en plan sammen med sin psykolog om, at hun skulle gå ned på halv dosis straks og efter 3 uger kun tage medicin hver anden dag for så efter nogle uger helt at stoppe. Anita Karlsen fik hverken af lægen eller af psykologen oplyst, hvilke fysiske og psykiske reaktioner hun kunne forvente i forbindelse med nedtrapningen.

»Der var ingen, der fortalte mig, at jeg kunne få det så slemt, som jeg gjorde. Ingen havde fortalt mig, at de symptomer, jeg oplevede, faktisk er helt normale i forbindelse med at trappe ud af antidepressiv medicin. Jeg blev så bange«, fortæller Anita Karlsen, der undervejs skrækslagen søgte råd hos sin psykolog og blev beroliget til en vis grad.

Det ændrer ikke på, at hun i dag med gru husker tilbage på de cirka 3 uger, da hun gik rundt i en zombielignende tilstand med kraftige influenzasymptomer, svimmelhed og konstant uro i kroppen. Hun fik også ’stød’ i hjernen, hvis hun drejede hovedet hurtigere end uendelig langsomt.

»Jeg kunne slet ikke være i mig selv, og jeg kunne heller ikke klare at være i nærheden af andre mennesker. Jeg græd meget, og de depressive tanker begyndte at komme igen. Jeg var rædselsslagen for, at en ny depression var på vej«.

Anita Karlsen overvejede at gå tilbage på sin oprindelige dosis medicin igen, men hun turde ikke selv eksperimentere med det.

»Jeg følte mig helt hjælpeløs. Jeg havde ingen steder at gå hen og få vejledning, og jeg tænke kun på, at jeg havde lyst til at tage langt ud i en skov og bare blive der, til det hele var overstået«.

Efter de 3 uger, hvor hun daglig frygtede, at hun stod på randen af et nyt sort hul, begyndte nedtrapningssymptomerne langsomt at lette, men Anita Karlsen har ikke turdet tage det sidste skridt og slippe pillerne helt.

»Jeg er kommet ned i dosis, men jeg tager stadig en pille hver aften. Jeg har ikke modet til at stoppe helt, for tænk nu, hvis depressionen vender tilbage? Eller hvis jeg endnu en gang skal igennem så frygtelig en periode, som da jeg skar ned på medicinen i foråret? Det tog 3 måneder, før jeg følte mig stabil igen. Hvis jeg skal stoppe helt, bliver jeg nødt til først at finde en ny læge, som jeg har tillid til kan vejlede mig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce