Bivirkninger. Antallet af indberettede bivirkninger stiger. 543 er klassificerede som alvorlige.
Foto: Sisse Dupont/Dupont Sisse Jyllands-Posten

Bivirkninger. Antallet af indberettede bivirkninger stiger. 543 er klassificerede som alvorlige.

Sygdom

Indberettede HPV-bivirkninger slår alle rekorder

Dansk Folkeparti truer med at vil »sætte vaccinen i bero«. Sundhedsstyrelsen tager de mange formodede bivirkning alvorligt og afventer ny EU-rapport.

Sygdom

Aldrig har så mange yngre kvinder frygtet, at de har fået bivirkninger, herunder meget alvorlige, fra den omdiskuterede vaccine mod livmoderhalskræft, HPV-vaccinen, som netop nu.

I første halvår af 2015 har Sundhedsstyrelsen fået indberettet 387 formodede bivirkninger, herunder 202 der er klassificerede som alvorlige, oplyste Sundhedsstyrelsen torsdag.

Dermed har der allerede været flere mulige alvorlige bivirkninger i dette første halvår, end der har været i alle de forgående år – når alle 12 måneder tages i brug. Modtager Sundhedsstyrelsen lige så mange indberetninger resten af året, bliver 2015 et rekordår.

»Vi er meget opmærksomme på, at vi har fået mange flere indberetninger, end vi plejer. Men det skyldes nok den store medieopmærksomhed, der har været på HPV-vaccinen. Mange har sammenkoblet deres symptomer med vaccinen, når de har hørt eller læst om problemerne i medierne og indberettet det. Det er velkendt«, siger Line Michan, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsens enhed for Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr og fortsætter:

»Det er dog ikke det samme som, at der er en sammenhæng mellem vaccine og de oplevede problemer, det skal vi alle holde os for øje. Men vi er meget opmærksomme på den store stigning«.

Totalt set har Sundhedsstyrelsen fået siden 2009, hvor vaccinen blev introduceret i børnevaccinationsprogrammet, fået indberettet 1586 potentielle bivirkninger, heraf 543 alvorlige.

Langt over 500.000 danskere har fået vaccinen mod den dødelige kræftsygdom, der slår omkring 100 ihjel årligt, halvdelen under 45 år. 6000 kvinder bliver årligt opereret for forstadier til livmoderhalskræft.

FORSTÅ HPV-PROBLEMATIKKEN:

Kun seks af de nye indberettede alvorlige bivirkninger har Sundhedsstyrelsen puttet i kategorien ’mulige’, altså hvor myndigheden vurderer, at der rent faktisk kan være en mulig sammenhæng mellem selve vaccine og de alvorlige symptomer. Fordi der er tidsmæssigt sammenfald mellem vaccine og symptomdebut. Eksempelvis har tre kvinder fået diagnosen POTS med udtalt svimmelhed, træthed og besvimelser, hvor symptomerne opstod umiddelbart efter vaccinationen.

I 47 tilfælde er det eksempelvis ’mindre sandsynligt’, at bivirkningerne stammer fra vaccinen, fordi der ikke er tidsmæssig sammenfald mellem vaccinetidspunkt og symptomernes fremkomst; ja i nogle tilfælde opstod symptomer før, kvinderne fik vaccinationerne. Eller fordi de reelt fik en egentlig sygdom, der ikke kan tilskrives HPV-vaccinen. Tre kvinder fik eksempelvis kort efter vaccinationen konstateret en særligt virusinfektion, der giver træthed, men som ikke kan skyldes vaccinen.

DF: Sæt vaccinen i bero

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, formand for Folketingets Sundhedsudvalg, er helt overbevist om, at de mange indberettede bivirkninger »kun er toppen af isbjerget, da vi begyndte at se de første piger med tegn på sammenhæng mellem vaccine og slemme bivirkninger«.

»Jeg vil gerne have, at vi målrettet får hjulpet disse piger ordentligt. Ellers skal vi sætte vaccinen i bero. Det er for farligt bare at fortsætte«, siger hun og opfordrer til øget forskning i vaccinens potentielle bivirkninger.

I denne uge kom det frem, at regionerne har lange ventelister til de fem centre, der skal forsøge at udrede piger med diffuse, invaliderende symptomer. Liselott Blixt er svært utilfreds med, at de unge kvinder ikke hjælpes bedre:

»Ventelisterne skal ned, og vi skal sikre en ensartet tilgang i alle fem regioner, der i dag har fem måder at se pigerne. Nogle steder er de uforskammede og siger, at pigerne er psykisk syge. Det er bare ikke i orden«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse kan man se, at symptomerne ved de fleste nye indberetninger er startet flere år tidligere, men først kommet frem og indberettet nu:

»Faktisk er der kun 12 ud af de 202 rapporterede alvorlige bivirkninger, hvor symptomernme er startet i år. Mange af de piger, vi har fået indberettet i år, fik symptomerne tilbage i 2012 og 2013«, siger Line Michan og forklarer, at det nok skyldes, at kvinderne først selv nu har opdaget en mulig sammenhæng mellem deres sundhedsmæssige problemer og så HPV-vaccinen.

Sundhedsstyrelsen bad i juni måned EU-kommissionen om at se nærmere på sikkerheden bag HPV-vaccinen, så data fra hele verden kan bruges til at vurdere, om der er en sammenhæng mellem de kvindernes lidelser og så vaccinen.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce