syg. Ny forskning viser, at motion ikke kan bruges i behandlingen af depression. Det har ellers været et gængs råd i årevis.
Foto: PETER KLINT

syg. Ny forskning viser, at motion ikke kan bruges i behandlingen af depression. Det har ellers været et gængs råd i årevis.

Sygdom

Ny forskning: Motion hjælper ikke spor på depression

Gængs opfattelse af, at fysisk træning virker mod depression, er forkert.

Sygdom

I årevis har læger og andre fagfolk rådet folk, der lider af depression, til at motionere. En simpel Google-søgning på ordene ’motion’ og ’depression’ leder også til talløse gentagelser af mantraet om, at fysisk træning hjælper til at gøre deprimerede raske.

Men det er ikke sandt.

En dansk forsker har i forbindelse med sin doktordisputats undersøgt sammenhængen grundigt i to forskellige studier og har desuden gennemgået al anden forskning på området fra hele verden, og konklusionen er, at motion hverken gør fra eller til for deprimerede. De kommer ikke hurtigere ud af depressionen, og den fysiske aktivitet mildner heller ikke symptomerne.

»Jeg var så overrasket over resultaterne i mit første studie, at jeg valgte at lave endnu et forsøg, hvor kravene til deltagerne var skrappere, og der blev skruet op for, hvor meget motion de skulle dyrke. Og alligevel var resultatet det samme. Motionen havde ingen effekt på deres depression«, fortæller læge Jesper Krogh fra Psykiatrisk Center København, som forsvarer sin doktordisputats i dag.

Både han og de kolleger, der hjalp ham med at designe forsøget, havde regnet med, at det blot var et spørgsmål om at bekræfte den udbredte opfattelse af, at motion har en stærkt positiv effekt på depression.

I det første forsøg deltog 165 patienter med mild til moderat depression. En tredjedel af dem blev sat til at dyrke konditionstræning i en time to gange om ugen, en tredjedel løftede vægte lige så ofte, mens kontrolgruppen mødtes og lavede lette udstrækningsøvelser for at forhindre, at motionen skulle bonne falsk positivt ud, fordi det, der i virkeligheden gav den gode effekt, var at mødes fast med andre i en gruppe og få noget socialt samvær.

»Men det viste sig, at der slet ikke var nogen effekt at måle på depression og heller ikke på angst eller livskvalitet. Hverken positiv eller negativ. Der var slet ingen forskel på de tre grupper, da forsøget var forbi efter fire måneder. Det kom fuldstændig bag på os«, fortæller Jesper Krogh.

Andre, ældre studier havde nemlig vist en yderst gavnlig effekt af motion, men da Jesper Krogh dykkede nærmere ned i de metoder, der lå til grund for studierne, så levede de ikke op til vore dages forskningsmæssige kvalitetskrav. Og de få internationale studier, der var af god kvalitet, viste samme resultat som Jesper Kroghs - at motion ikke har nogen indflydelse på forløbet af en mild til moderat depression. Hvorvidt motion betyder noget i behandlingen af svært deprimerede er ikke undersøgt i samme grad.

Tid hjælper - ikke motion

Jesper Krogh valgte dog at gentage forsøget for at være helt sikker på sine resultater.

110 mennesker med mild til moderat depression blev inddelt i to grupper, og ingen af dem måtte modtage sideløbende behandling i form af for eksempel medicin eller psykoterapi. Den ene gruppe blev sat til at køre på kondicykel i en time tre gange om ugen, mens den anden gruppe mødtes og lavede simple udstrækningsøvelser ud fra samme devise om socialt samvær, som var gældende i det første forsøg. Og igen var der efter tre måneder ingen forskel på de to grupper.

»En del af dem havde fået det bedre, men da bedringen var lige stor i både konditionsgruppen og kontrolgruppen måtte det skyldes andre faktorer end motionen, formentlig at depressionen af sig selv var blevet bedre med tiden«, forklarer Jesper Krogh.

Han pointerer, at gruppen, der cyklede, havde forbedret deres kondital væsentligt sammenlignet med udstrækningsgruppen, men graden af depression var der altså ikke forskel på.

»Jeg er både overrasket og ærgerlig over resultaterne, for det havde været så godt, hvis motion virkelig hjalp. Men vi må erkende, at hvis motion var en pille eller et andet lægemiddel, så ville det ikke blive godkendt til behandling af depression. Selv om mange måske tror, det virker, fordi de fleste kender til at få en god følelse i kroppen lige efter motion, så er der altså ikke nogen effekt på den lange bane«.

Jesper Krogh opfordrer derfor læger og andre fagfolk til at stoppe med at ordinere motion mod depression.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan være svært at tage sig sammen til at dyrke motion, når man er depressiv, så når vi nu har den her viden, kan jeg ikke se nogen grund til, at sundhedssystemet skal blive ved med at sparke til folk for at få dem til at røre sig«, siger Jesper Krogh, men understreger samtidig, at motion er godt mod mange andre ting, blandt andet hjertekarsygdomme og diabetes, som deprimerede har en forøget, livsstilsbetinget risiko for at få.

»Derfor er det naturligvis stadig godt for patienter med depression at motionere. Men der er ikke længere nogen grund til at dunke folk i hovedet med motionskrav, når de har det sværest, for det hjælper dem ikke til at komme hurtigere ud af depressionen«.

Forening råder fortsat til motion

I Depressionsforeningen er generalsekretær Kasper Tingkær dog ikke umiddelbart indstillet på at fjerne motion som et af de redskaber, foreningen anbefaler de cirka 150.000 danskere, der lige nu lever med en depression.

»Motion er blandt de sunde leveregler, vi råder folk til at følge, fordi mange rapporterer, at de har glæde af af røre sig. Folk oplever, at motion nedbringer stressniveauet og skaber ro i kroppen. Men når det er sagt, så er der ikke noget quick fix i behandlingen af depression, og det nytter ikke at beordre alle landets deprimerede ud at jogge«, siger Kasper Tingkær.

Han tror på, at en individuel tilgang til behandlingen er den mest virksomme. Nogle vil have gavn af motion, andre vil ikke.

»Jeg er faktisk meget overrasket over, at motion ikke skabte en generel, målbar fremgang blandt de deprimerede i forsøget; at det ikke havde nogen effekt overhovedet. Men jeg er overbevist om, at der stadig på individniveau er nogle, der vil opleve, at motion virker for dem. Ligesom nogle oplever, at medicin virker på dem og andre ikke. Det samme gælder terapi. Det er forskelligt fra person til person, og det her sætter en tyk, fed streg under, at behandlingen af depression er en mangefacetteret, kompleks størrelse«.

Lyspunkt

På trods af det nedslående i, at motion alligevel ikke er den nemme og sunde vej ud af depressionen, som mange har troet, så ser både Kasper Tingkær og Jesper Krogh et lyspunkt i, at deprimerede ikke længere skal punke sig selv for at følge lægens motionsanvisninger, og pårørende slipper også for at føle sig presset til at skubbe den syge ud af døren for at motionere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er en tendens til at tro, at alt løser sig, hvis vi bare kommer ud på asfalten og løber nogle maratoner - det er jo nærmest religion. Men sådan er det altså for de færreste. Den nye viden om motions manglende effekt kan forhåbentlig være med til at nuancere debatten om, hvordan man kommer sig over en depression«, mener Kasper Tingkær.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce