Sygdom

En gentest kan afgøre, om du er i risiko for D-vitamin-mangel

DTU-forsker finder sammenhæng mellem visse gener og disposition for lavt D-vitamin.

Sygdom

Visse variationer i bestemte menneskelige gener giver personen en øget risiko for at have et lavere D-vitaminniveau end normalt.

Og netop de mennesker har sværere ved at få D-vitaminniveauet op, selv om de spiser D-vitamintilskud eller får kunstigt sollys.

Det viser et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet, som har undersøgt effekten af, at forsøgspersonerne spiste en kost med D-vitaminberiget brød og mælk, eller at de blev bestrålet med kunstigt sollys i vintermånederne.

LÆS ARTIKEL

Den mindre effekt af den berigede kost og det kunstige sollys hos forsøgspersonerne med de særlige genvariationer kan bruges til at identificere personer, som er genetisk prædisponerede for at have et lavere D-vitaminniveau. De kan simpelthen findes med en gentest.

D-vitamin har gennem livet stor betydning for knoglesundheden, og et tilstrækkeligt D-vitaminniveau er i nogle studier blevet forbundet med en mindre risiko for hjertekarsygdomme, inflammations- og autoimmunsygdomme, bestemte kræftformer og død.

Hovedparten af danskerne får dækket behovet for D-vitamin fra sollys om sommeren. Når huden rammes af sollyset, bliver D-vitamin dannet. I vinterhalvåret er solens UVB-stråler ikke stærke nok til, at D-vitamin kan dannes i huden, og danskerne må derfor fra oktober til marts dække behovet for D-vitamin gennem indtag fra kosten og kosttilskud.

Forskeren bag det nye ph.d.-studie, Janna Nissen fra DTU Fødevareinstituttet, har undersøgt forholdet mellem forsøgspersonernes D-vitaminniveau i blodet og genetiske variationer i syv forskellige gener.

Forsøgspersonerne blev undersøgt i henholdsvis sensommeren efter en periode med meget sollys og i slutningen af vinteren.

Janna Nissen har også undersøgt effekten på forsøgspersonernes D-vitaminniveau, efter at de havde fået kunstig UVB-bestråling og indtaget D-vitaminberiget brød og mælk i seks måneder og sat det i forhold til variationerne i deres gener.

Studiet viser konkret, at to gener, der kaldes CYP2R1 og GC, har indflydelse på, hvor meget D-vitamin, forsøgspersonerne havde i blodet afhængigt af, hvilke variationer af generne, de bærer.

»Resultaterne viser, at personer, som er bærere af alle risiko-genvarianterne, har det laveste D-vitaminniveau i sensommeren, det største fald i D-vitaminniveau efter at have stoppet med at spise beriget brød og mælk hen over vinteren og den mindste stigning i D-vitaminniveau efter kunstig UVB-bestråling i forhold til bærere af færre eller ingen risiko-genvariationer«, lyder forklaringen fra Janna Nissen.

»Studiets resultater kan bruges til at identificere genetisk prædisponerede personer, som har en øget risiko for at have et lavere D-vitaminniveau. Det vil i fremtiden være muligt ved hjælp af en gentest«, siger Janna Nissen.

Ingen af forsøgspersonerne i studiet var i D-vitaminmangel. Og på nuværende tidspunkt er det ikke klarlagt, hvorvidt personer, der er genetisk prædisponeret for et lavere D-vitaminniveau uden at have D-vitaminmangel, har en øget risiko for senere i livet at udvikle D-vitaminrelaterede sygdomme.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden