Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: HJORTH DANIEL
Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: HPV-kritikken vil ikke dø

Det etablerede sundhedsvæsen sætter alt ind på at genoprette tilliden til den HPV-vaccine, der redder kvinder fra kræftdøden. Det bliver svært.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag skal formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, finde en grimasse, der kan passe.

Klokken 13 indtager den 50-årige social- og sundhedsassistent talerstolen og byder velkommen til en storstilet høring i landstingssalen på Christiansborg om HPV-vaccinen og eventuelle bivirkninger.

Flere ind- og udenlandske eksperter skal redegøre for, hvordan de ser på den omstridte HPV-vaccine, der i 2008 gav nobelprisen til professor Harald zur Hausen fra universitetet i Heidelberg, der opdagede, at seksuelt overførte human papillomavira, HPV, fører til livmoderhalskræft.

En vaccine, der skal redde hovedparten af de 100 danske kvinder, der årligt dør af sygdommen. En ’family destroyer’ kaldes kræftlidelsen i Storbritannien, fordi halvdelen af dødsfaldene rammer kvinder under 45 år.

LÆS ARTIKEL

Liselott Blixt skal på vegne af hele Sundhedsvalget byde velkommen til en balanceret høring om en vaccine, der ifølge hende skal sættes i bero, mens den undersøges uvildigt.

Hver gang førende eksperter og myndigheder har dokumenteret, at der endnu ikke er videnskabeligt bevis for, at HPV-vaccinen kan medføre de trætheds- og smertelidelser, som har invalideret hundredvis af unge danske kvinder, har DF-politikeren afvist konklusionerne.

De er inhabile og oftest i lommen på medicinalindustrien, har det lydt. Blixt »stoler« ikke på de forskere, der har frikendt vaccinen. De europæiske lægemiddelmyndigheder »vil dysse kritikken ned, fordi man vil forsøge at sikre, at pigerne bliver ved med at blive vaccineret«, og hun er »rigtig ked af, at Lægemiddelstyrelsen er hoppet med på den galej«.

DF-ordførerens massive offentlige ageren imod vaccinen, som hendes eget parti har bakket op om og indført i børnevaccinationsprogrammet, førte i sidste uge til et hidtil uset offentligt personangreb på den folkevalgte sundhedspolitiker, der for de syge piger har været den eneste støttende stemme i den offentlige debat.

Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Danske Regioner og Danske Patienter slog til:

»Sagen er meget alvorlig. Vi har at gøre med en effektiv vaccine, hvor antallet af vaccinerede har en direkte sammenhæng med antallet af kræfttilfælde. Falder antallet af vaccinerede, vil flere få livmoderhalskræft, som vi statistisk set ved, at en del dør af«, sagde Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, til netavisen Altinget og fortsatte:

»Det er også sjældent, at man ser en magtfuld og profileret politiker sprede usikkerhed om en vaccine, som forskellige myndigheder samstemmende har vurderet til at være sikker«.

Færre bliver HPV-vaccineret

Antallet af vaccinerede er faldet drastisk. Fra at omkring 90 procent af en årgang lod sig HPV-vaccinere til nu blot 71 procent. Det bekymrer hele det etablerede sundhedsvæsen og sundhedsmyndighederne.

Første taler ved høringen, administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, vil derfor nok understrege to ting i dag:

For det første at vaccinen er sikker. De europæiske lægemiddelmyndigheder fastslog i november efter den hidtil største gennemgang af al tilgængelig dokumentation, at der ikke er nogen sammenhæng mellem HPV-vaccinen og to særlige lidelser, som mange af pigerne oplever.

For det andet vil Søren Brostrøm fastslå, at det danske sundhedsvæsen har været alt for dårligt til at lytte til og hjælpe de piger, der utvivlsomt er syge – uanset hvad de fejler, og hvad årsagen til deres forskellige lidelser er.

Sagen har vist, at danskere med sjældne, diffuse symptomer falder igennem sundhedsvæsenets sikkerhedsnet, og alt for ofte står uden hjælp.

Derfor skal Liselott Blixts i dag finde en grimasse, der kan passe.

Hendes konstante afvisning af alle fagfolk, der ikke ser verden som hende, og den mistillid til vaccinen, som hun har skabt, er angiveligt årsagen til det koordinerede angreb fra flere af sundhedsvæsens vægtigste aktører i sidste uge.

»Kender I følelsen af, at nogen altid skal være flere om en, når de skal slås? Den følelse har jeg i dag«, skrev hun på sin facebookprofil.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et postfaktuelt demokrati

Intet tyder dog på, at hun skifter mening.

»Ja, jeg tror, der er en sammenhæng mellem de bivirkninger, vi ser, og vaccinen, derfor ønsker jeg en uvildig forskning«, sagde hun eksempelvis til gratisavisen Metroxpress i slutningen af november.

De magtfulde læger, regioner og etablerede patientforeninger angreb de svigtede, syge pigers stemme i HPV-debatten i forsøget på at stække Liselott Blixt. For systemet kæmper desperat for at genskabe tilliden til HPV-vaccinen.

Men som David Budtz Pedersen, lektor i evidensbaseret politik og videnskabsteoretiker ved Københavns Universitet, har sagt til Altinget, bevæger samfundet sig væk fra et videnskabeligt oplyst demokrati og mod et postfaktuelt demokrati, hvor mavefornemmelser og ’junkevidens’ tillægges stigende betydning.

Derfor har det magtfulde etablerede sundhedsvæsen svært ved at trænge igennem og ændre opfattelsen hos de mange HPV-vaccineskeptikere:

»Når først kontroversen er brudt ud, kan det være meget vanskeligt fra toppen af videnspyramiden at trænge igennem. Når man er nået dertil, kan tilvejebringelsen af mere evidens tjene til at polarisere debatten endnu mere. Jo flere pressemeddelelser, Sundhedsstyrelsen sender ud i den situation, jo mere vil de her facebook-grupper tænke: ’Se, vi har ret. De er ved at blive nervøse’«.

Spørgsmålet er derfor, om det er fornuftigt med de voldsomme angreb, som det etablerede Goliath-sundhedsystem de senere uger har rettet mod de få HPV-kritikere.

I stedet for tid på angreb burde sundhedsvæsenet hurtigt sikre reel udredning og forsøg på hjælp til de syge unge kvinder – vaccinebivirkning eller ej.

Den gode nyhed er, at Sundhedsstyrelsen først i det nye år sikrer en ensartet udredning i regionernes fem såkaldte HPV-centre.

Den dårlige nyhed er, at læger egentlig ikke ved, hvad pigerne fejler. Og hvorfor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De uklare, diffuse sygdomsmønstre af både fysisk og psykisk karakter er af ikkefagfolk blevet samlet i den hat, som pigerne, forældre og medier forstår: bivirkning fra HPV-vaccinen.

Selv om intet endnu tyder på det videnskabeligt set.

Liselott Blixt skal derfor finde den rette grimasse til dagens høring.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden