Foto: Miriam Dalsgaard
Sygdom

Kræftsyge taber sig, uden at personalet griber ind

Hver tredje kræftpatient, som har tabt sig under behandlingen, modtog ingen hjælp for at modvirke vægttabet, viser ny undersøgelse.

Sygdom

Mens det danske samfund bruger hundredvis af millioner kroner på at forlænge livet nogle få måneder for døende kræftpatienter, så er fokusset på kostens store betydning for kræftpatienters chancer for helbredelse begrænset.

Hver anden kræftpatient diagnosticeret inden for de seneste tre år tabte sig adskillige kilo under behandlingsforløbet. Hver fjerde tabte sig mindst fem kilo. Og blandt de kræftpatienter, hvor de vitale kilo røg af kroppen, oplevede hver tredje, at der ikke var nogen sundhedsfaglig indgriben for at modarbejde vægttabet.

Det viser en ny meningsmåling blandt 508 kræftpatienter, der er iværksat af Kost & Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister, Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker og medicinalfirmaet Fresenius Kabi.

Undernæring giver større risiko for at dø

»Undersøgelsens resultater afslører et stort problem med alt for lidt fokus på ernæring og kræftpatientens vægt«, siger overlæge og professor Henrik Højgaard Rasmussen, leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme på Aalborg Sygehus.

Patienternes underernæring skyldes flere ting. For det første tærer kræft på kroppens muskelmasse. For det andet oplever patienterne en voldsomt nedsat appetit og får bivirkninger som kvalme og opkast af den behandling, de modtager, forklarer Henrik Højgaard Rasmussen, som kalder underernæring for »kritisk«.

Underernæringen svækker immunforsvaret og gør patienten mere sårbar overfor selve kræftbehandlingen, der som konsekvens af og til må udskydes eller helt aflyses.

»Vi ved, at underernærede patienter får flere komplikationer, og at de ligger længere tid på sygehuset. Derudover har behandlingen en dårligere effekt, og patienterne har grundlæggende set en større risiko for at dø«, forklarer professoren.

Bevidsthed om problemet

Sundhedsminister Sophie Løhde kalder resultatet af undersøgelsen »skuffende«, og henviser til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

I retningslinjerne står der, at patienter i ernæringsmæssig risiko skal »identificeres ved indlæggelse og herefter behandles i overensstemmelse hermed«. Det gælder også kræftpatienter på nær patienter med hud- og modermærkekræft.

»Det er ikke godt nok, og jeg vil opfordre sygehusene til at stramme op og have større opmærksomhed på kræftpatienternes kost og vægt«, siger ministeren.

Formanden for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Ditte Nandrup, anerkender problemet på afdelingerne.

»Det er desværre ikke svært at finde kræftpatienter, der har tabt sig enormt meget, uden afdelingen har været opmærksom på det og alligevel ikke har gjort noget. Det gør personalet jo ikke, fordi de er ligeglade, men fordi de har travlt samtidigt med, at diætister og mange ernæringssygeplejersker er sparet væk«, siger hun.

Også Foreningen for Kliniske Diætister peger på besparelser og manglende tid som grunden.

»Sygeplejerskerne har mindre tid på afdelingerne samtidigt med, at flere diætister bliver fyret. Derfor kommer fokusset nemt til at være på den medicinske del af behandlingen frem for på ernæringen, som bliver overladt til de pårørende«, siger Mette Pedersen, formand for Foreningen af Kliniske Diætister, som mener, at regelmæssig ernæringsvejledning og vejning af kræftsyge patienter bør være en del af lovgivningen.

Presset budget

Ulla Astman (S), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, erkender, at sygehusenes pressede budget kan medføre mindre opmærksomhed på patienternes kost og vægt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Sygehusene er pressede økonomisk samtidigt med, at der kommer flere patienter på kræftafdelingerne. Derfor bliver der skåret i kanterne, i håbet om ikke at ramme patienternes medicinske og kirurgiske kernebehandling, og her er fokusset på ernæring og kost formentligt blevet nedprioriteret«, siger formanden.

Selvom Ulla Astman mener, at det er problematisk, at kræftpatienterne ikke får den rette kostvejledning og vægttjek, understreger hun, at der ikke kommer til at blive givet flere penge til kliniske diætister og ernæringssygeplejersker i den nærmeste fremtid.

»Vi kan ikke overføre flere penge til kræftafdelingerne, for så er der nogle andre patienter, som bliver ramt. Derfor skal sundhedspersonalet blive mere opmærksomme på patienters vægttab,« siger Ulla Astman.

Ulla Astman uddyber, at man fra regionernes side vil se på, om der er brug for en ændring i forbindelse med den kommende revidering af sygeplejeuddannelsen sådan, at sygeplejerskerne vil blive bedre rustet til at ernæringsvejlede patienter i fremtiden.

Patienter med hud- og modermærkekræft er ikke inkluderet i undersøgelsen, da vægt ingen indflydelse har på deres sygdom.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce