underprioriteret. Ny undersøgelse viser, at mødre med spiseforstyrrelser i udbredt grad prioriterer spiseforstyrrelsen over børnene. De har evigt dårlig samvittighed over det, men sygdommen fylder så meget og er så stærk, at den vinder.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

underprioriteret. Ny undersøgelse viser, at mødre med spiseforstyrrelser i udbredt grad prioriterer spiseforstyrrelsen over børnene. De har evigt dårlig samvittighed over det, men sygdommen fylder så meget og er så stærk, at den vinder.

Sygdom

Spiseforstyrrede mødre tilsidesætter deres børn

Mødre med anoreksi eller bulimi prioriterer sygdommen over børnene, viser ny undersøgelse.

Sygdom

»Hvis jeg skal ud at kaste op, så må hun skrige inde i stuen«.

Sådan siger en nybagt mor i en ny rapport fra Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade, Vioss, der for første gang herhjemme har undersøgt, hvordan kvinder med anoreksi og bulimi oplever at blive mødre.

Rapporten bygger på indgående interviews med 18 mødre, og en af hovedkonklusionerne er, at spiseforstyrrelsen fylder så meget hos kvinderne, at de gang på gang lader den gå forud for barnets behov. Som en anden mor i undersøgelsen siger:

»Der er rigtig mange fodboldkampe og andre ting, som jeg er gået glip af, fordi jeg har valgt at blive alene hjemme for at spise. Jeg vælger mine børn fra til fordel for en overspisning«.

Dårlig samvittighed

Sociolog og daglig leder af Vioss Sabine Elm Klinker understreger, at det ikke er kvindernes intention at vælge børnene fra, men at sygdommen er så stærk, at den ender med at komme i 1. række. En tredje kvinde i rapporten fortæller for eksempel, at hun er nødt til at sidde to timer på kondicyklen hver aften efter aftensmaden, før hun kan putte sine børn, og så håber hun bare, at de ikke er nået at falde i søvn af sig selv inden.

»Kvinderne er udmærket klar over, at de svigter deres børn, når de vælger at tilfredsstille sygdommens behov først. Det giver dem uendeligt dårlig samvittighed, og det får dem til at føle sig som den mest elendige mor i verden. Når man har en spiseforstyrrelse, så har man en rigtig lav grad af selvværd kombineret med en rigtig høj grad af perfektionisme. Sådan nogle følelser trigger typisk sygdommen, så den får endnu hårdere fat, og på den måde ender mange i en ond spiral«, forklarer Sabine Elm Klinker om situationen, der er ulykkelig for både de spiseforstyrrede mødre og deres børn.

»Mødrenes værste frygt er, at det går ud over deres børn, at de er syge. Men det gør det altså ofte, desværre«.

Det konkluderede Vioss allerede i 2014, da videnscentret undersøgte, hvordan det er at vokse op med en spiseforstyrret forælder. Her medvirkede 15 børn og unge, og ud af dem havde 11 enten fået konstateret en spiseforstyrrelse selv, eller havde et forkvaklet forhold til mad og spisning.

»Det er nærmest umuligt at få et helt normalt forhold til mad, krop og vægt, når ens primære rollemodel er forstyrret i sin spisning. Det er ikke alle børn, der selv bliver syge, men det fylder uendeligt meget i en familie, når en af forældrene - typisk moren - har en spiseforstyrrelse«, forklarer Sabine Elm Klinker.

Hun peger også på, at i den nye undersøgelse fortæller mødrene, at de har problemer med at være nærværende over for deres børn. I tankerne er de konstant ved at planlægge, hvordan de skal spise, kaste op og motionere. Spiseforstyrrelsen fylder så meget, at de har svært ved at være til stede der, hvor de er.

»Ingen børn af spiseforstyrrede vokser op uden at blive påvirket i en eller anden grad. Det er svært at forestille sig, hvor meget spiseforstyrrelsen fylder inde i mødrenes hoved; det er stort set alt. De er psykisk syge og har brug for hjælp, både af hensyn til dem selv og deres børn«, konstaterer Sabine Elm Klinker.

Der findes ikke præcise opgørelser over, hvor mange danske mødre, der har en spiseforstyrrelse, men en engelsk undersøgelse fra 2007 viser, at fire procent af alle gravide enten har eller har haft en spiseforstyrrelse. I Danmark svarer det til over 2.000 af de kvinder, der føder hvert år.

Svært at opdage

Distriktssygeplejerske og familieterapeut Malene Coulthard fra Center for Spiseforstyrrelser i Region Midtjylland fortæller, at der er gode behandlingsresultater, hvis ellers spiseforstyrrelsen bliver opdaget.

»En spiseforstyrrelse er ofte en meget hemmelig sygdom. Især bulimi kan være svær at opdage, fordi kvinderne typisk er normalvægtige, og de kan gå med sygdommen i årevis, uden nogen opdager den - heller ikke deres mænd eller andre nære relationer«, forklarer Malene Coulthard.

»Derfor er det så vigtigt, at vi som samfund har fokus på at opspore de syge mødre. Det er vigtigt, at fagfolk, der har med kvinderne at gøre i dagligdagen, er opmærksomme. Derfor bør egen læge, sundhedsplejersken, jordemoderen, pædagoger, lærere eller tandlægen løbende opdatere sig i forhold til den nyeste viden om spiseforstyrrelsesbehandling, og de skal turde at adressere deres mistanke om en spiseforstyrrelse«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Særlige mødregrupper

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS, er enig i, at for eksempel sundhedsplejersker og jordemødre skal være mere årvågne, og her foreslår man yderligere, at der i hver region bør oprettes særlige mødregrupper for mødre, der lider af en spiseforstyrrelse. Grupper, hvor der også indgår en fagperson ved hvert møde.

»Det vigtigste er, at mødrene bliver holdt øje med både under graviditeten og i en længere periode efter, og at de har mulighed for at kontakte et sted, som kan give en kvalificeret hjælp, hvis det hele bliver for meget«, siger generalsekretær Steen Andersen, som samtidig pointerer, at det halter med den kvalificerede hjælp flere steder i landet.

Ifølge rapporten fra Vioss findes der specialiserede behandlingstilbud i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland, men ikke i Region Sjælland og Region Syddanmark. Om tilbuddene omfatter særlige mødregrupper, fremgår ikke.

Balancegang

Forskningspsykolog Loa Clausen er formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser, som er en forening for behandlere og forskere på området. Hun er enig i, at opsporingen af de mødre, der har brug for hjælp, kunne være bedre, men hun peger samtidig på, at man skal være forsigtig med at se spiseforstyrrelser alle vegne.

»Det at være gravid og blive mor er en udfordring for alle kvinder. Det er en sårbar periode, hvor både forhold til mad og krop samt ens grundlæggende identitet udfordres, uanset hvem du er. De, der tidligere har haft spiseforstyrrelser, vil kunne opleve, at perioden både kan være et tidspunkt, hvor de få has på spiseforstyrrelsen, eller hvor den forværres. Det er derfor vigtigt, at for eksempel sundhedsplejersker, der møder de nybagte mødre, er ordentligt klædt på til at vurdere, hvor det er relevant at sætte ind«, siger Loa Clausen.

»Det er en balancegang, for vi ved, at det kan påvirke børnenes udvikling, hvis der ikke bliver grebet ind med hjælp til mødre med psykiske vanskeligheder, herunder spiseforstyrrelser. Det er et område, der skal tages alvorligt«.

Formand for sundhedsplejerskernes faglige selskab Susanne Hede medgiver, at sundhedsplejerskerne kan spille en afgørende rolle i forhold til at sikre, at en mor med en spiseforstyrrelse får det rigtige behandlingstilbud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men samtidig må jeg sige, at det kan være rigtig svært for os at opdage, hvis der er et problem, fordi vi nu til dags kun ser mødrene ganske få gange, og ofte er det ikke engang i hjemmet, men i en gruppe, hvor der også er andre mødre. Mødre med en spiseforstyrrelse er sjældent selv opsøgende efter hjælp, og det er nemt for dem at sidde og gemme sig i sådan en gruppe«, påpeger Susanne Hede.

»Ofte har vi ikke muligheden for at etablere den tillid, der skal til, for at få lov at kigge om bagved den facade, som de her meget perfektionistiske og kontrollerede mødre viser verden«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce