Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

banebrydende. De seks muselunger til venstre i billedet er fra mus, der ikke har motioneret. De seks lunger til højre er fra mus, der har løbet i hamsterhjul 4-6 kilometer i døgnet. Det sorte er kræftvæv - det ses tydeligt, at der er langt mindre kræft i lungerne hos de mus, der har motioneret.
Foto: Privatfoto

banebrydende. De seks muselunger til venstre i billedet er fra mus, der ikke har motioneret. De seks lunger til højre er fra mus, der har løbet i hamsterhjul 4-6 kilometer i døgnet. Det sorte er kræftvæv - det ses tydeligt, at der er langt mindre kræft i lungerne hos de mus, der har motioneret.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny forskning: Motion hæmmer væksten af kræft

Nye museforsøg giver håb om, at motion kan behandle kræft.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I fremtiden kan motion meget vel blive en fast del af kræftpatienters behandling. I hvert fald, hvis kræft hos mennesker reagerer på samme måde som hos mus.

Højst opsigtsvækkende har forskere fra Rigshospitalet og Herlev Hospital nemlig i et helt nyt studie påvist, at kræftsvulster hos mus vokser meget langsommere, hvis musene får mulighed for at løbe rundt i et hamsterhjul. Svulsterne hos de mus, der motionerede, blev i testperioden under halvt så store som hos de mus, der ikke havde noget hamsterhjul at løbe i.

»Jeg tør næsten ikke sige det højt, men vi håber på og regner med, at vi kommer til at se en lignende effekt hos mennesker«, siger seniorforsker Pernille Højman fra Rigshospitalets Center for Aktiv Sundhed, som står i spidsen for forskningsprojektet.

I næste måned skal Pernille Højman og forskerkollegerne i gang med det første af flere studier, hvor de vil undersøge effekten af motion hos mennesker med kræft.

Helt konkret bliver en gruppe patienter sideløbende med kemobehandling sat til at konditionstræne i op til en time to gange om ugen, inden de bliver opereret for kræften. Håbet er, at forskerne vil finde de samme biologiske ændringer i menneskelige kræftsvulster, som de så hos musene.

Da forskerne undersøgte tumorerne hos de mus, der havde motioneret, var de nemlig ikke alene meget mindre end hos de andre mus, de indeholdt også en langt højere koncentration af immunceller. Det, motionen gør, er altså at gå ind og aktivere kroppens eget immunforsvar, så der kommer mange flere ’dræberceller’, der bekæmper kræften.

»Og det er et rigtig godt tegn. Så er kroppen i gang med selv at bekæmpe kræften, og det er derfor, kræften voksede meget langsommere hos de mus, der løb i hamsterhjul«, forklarer Pernille Højman.

Pulsen skal op

Hun pointerer, at der formentlig skal træning af en vis intensitet til, før man kan forvente, at immunforsvaret får et boost, der gør det i stand til at bekæmpe kræft. Hendes bud er, at en halv til en hel times moderat til hård konditionstræning to gange om ugen vil kunne gøre en forskel.

»Man skal sørge for at få pulsen godt op og blive forpustet, ellers virker det ikke. Men når det er sagt, så vil jeg naturligvis understrege, at det her ikke skal få nogen kræftpatienter til at droppe kemoterapien og kaste sig ud i at motionere i stedet for. Så langt er vi slet ikke med forskningen. Og under alle omstændigheder ser vi i første omgang på, om ikke motion vil være et fornuftigt supplement til kemobehandling«.

Samme forbehold tager Bente Klarlund Pedersen, som er professor i fysiologi på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet. Hun fungerer som supervisor og sparringspartner for Pernille Højman og hendes forskerteam.

»Men resultaterne tyder på, at man måske kan bruge træning som behandling mod kræft. Vi kan ikke i dag sige, at træning påvirker overlevelsen hos mennesker, men vi er et skridt tættere på at forstå, hvordan fysisk aktivitet kan bekæmpe kræft«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Glade i låget

Et andet sted på Rigshospitalet har patienttilbuddet Krop og Kræft allerede i 16 år lavet intensiv træning med kræftpatienter, der får kemoterapi. Ikke, fordi man har vidst, at motion muligvis kan få kræftknuder til at vokse meget langsommere, men fordi man har en række andre indikationer på, at motion er godt for kræftsyge.

»I begyndelsen troede læger og sygeplejersker, at vi tog livet af folk, men det har altså vist sig, at mange kræftpatienter får det bedre af at træne. En stor del føler sig mindre trætte, nogle får færre bivirkninger af kemoterapien, og langt de fleste rapporterer om øget livskvalitet og siger, at de bliver glade i låget af at træne«, forklarer fysioterapeut og ph.d. Morten Quist fra Rigshospitalets center for sundhedsfaglig forskning. Han var i sin tid med til at starte Krop og Kræft op og har lige siden forsket i og arbejdet med motion for kræftpatienter.

Han synes, det lyder spændende, at motion nu kan vise sig også at have en direkte behandlende effekt på kræft.

»Det er for tidligt at hive armene helt op over hovedet, når det ikke er undersøgt hos mennesker endnu. Men det gode ved fysisk aktivitet er, at der mig bekendt aldrig er rapporteret nogen negative effekter ved at kaste sig ud i det, selv om man har kræft«, siger Morten Quist.

Motion forebygger kræft

I Kræftens Bekæmpelse betegner overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen museforsøgene som »meget lovende og fantastisk spændende«.

Han forudser, at motion vil rykke frem fra at være noget, kræftlægerne anbefaler, fordi det giver velvære og bedre kondi, til at blive en aktiv del af behandlingen af kræft.

»Hvis det virkelig forholder sig sådan, at motion kan hæmme væksten af kræft, så vil det give længere liv og øge sandsynligheden for helbredelse. Jo mindre en svulst, og jo mindre aggressiv, den er, jo bedre vil kemoterapi og stråler virke. Og samtidig er der den kæmpe fordel, at motion ikke i sig selv giver nogen bivirkninger«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For alle, der gerne vil gøre en indsats for at undgå overhovedet at få kræft, er der også godt nyt fra forskerne på Rigshospitalet og Herlev Hospital. I et sideløbende forsøg gav de mus en gift, der skulle få dem til at udvikle en langsomt voksende leverkræft, men i løbet af 10 måneder var det kun 5 ud af 16 motionerende mus, der fik kræft. I kontrolgruppen, der ikke løb i hamsterhjul, fik 12 ud af 16 kræft.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden