Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

LIVSBEKRÆFTENDE. Teresia Heiskanen (t.h.) og Marianne Giversen lider begge af brystkræft og går i kemoterapi. De har taget imod Rigshospitalets tilbud om intensiv motion fire formiddage om ugen på holdet Krop og Kræft, og de har stor glæde af både selskabet og træningen. De er begge overbeviste om, at motionen hjælper kroppen til at bekæmpe sygdommen.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

LIVSBEKRÆFTENDE. Teresia Heiskanen (t.h.) og Marianne Giversen lider begge af brystkræft og går i kemoterapi. De har taget imod Rigshospitalets tilbud om intensiv motion fire formiddage om ugen på holdet Krop og Kræft, og de har stor glæde af både selskabet og træningen. De er begge overbeviste om, at motionen hjælper kroppen til at bekæmpe sygdommen.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kræftramt: »Det kan godt være, at mit bryst er sygt, men resten af kroppen virker«

Deltagerne på et motionshold for kræftsyge i kemoterapi er lykkeligt overraskede over, hvor meget de kan.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De ligner ethvert andet motionshold for voksne, når de energisk dribler rundt med store, grønne bolde under opvarmningen. Eller når de bryder ud i store grin, mens de to og to afleverer bolden til hinanden med fødderne, mens de ligger isse mod isse på ryggen. Ja, isserne er faktisk det eneste, der afslører, at det her ikke er et helt almindeligt motionshold; de fleste er nemlig skaldede - både mænd og kvinder. Skaldede, fordi de alle sammen har kræft og får kemoterapi.

Motionsholdet hedder Krop og Kræft og er et tilbud til alle kræftpatienter, der er i kemobehandling på Rigshospitalet. Fire gange om ugen mødes de fra 8.30 til 11.15 og giver den gas med både konditionstræning og styrketræning, og de fleste oplever at komme i markant bedre form, selv om de er syge og får udmattende behandlinger.

»Det her hold har reddet mig fra at få en depression. Det er der slet ingen tvivl om«.

Alice Madsen, 62 år, holder øjenkontakten længe med store, alvorlige øjne for ligesom at understrege, hvor afgørende, det har været for hende at komme i gang med at røre sin kræftramte krop og møde andre, som er i samme båd.

Kroppen lever

Deltagerne lider af forskellige former for kræft og er også forskellige steder i deres behandlingsforløb, men de kan stadig spejle sig i hinandens følelser og reaktionsmønstre, og de er fælles om at erfare, at kroppen stadig lever og kan bruges. Og at humøret kan få et gevaldigt kick, selv om kræftsygdommen ellers fylder tankerne.

»Det er hundefedt, når endorfinerne ræser rundt i kroppen. Jeg flyver nærmest hen til bussen, når dagens træning er overstået. Det giver mig så meget energi, at jeg faktisk godt kan arbejde på deltid, selv om jeg er syg. Jeg er slet ikke så træt, som jeg var, før jeg kom med på træningsholdet. Før kunne der godt gå leverpostej i den hjemme på sofaen, men det her er jo sjovt«, ler 49-årige Teresia Heiskanen, mens sveddråberne flokkes på hendes isse efter et hårdt pas på kondicyklen.

Reduceret træthed

Krop og Kræft har kørt i 16 år, og der er lavet flere forskningsstudier på deltagerne gennem årene. Et af de mest markante resultater er netop, at langt de fleste oplever at være mindre trætte. At de kan overkomme mere i hverdagen, og livskvaliteten øges.

Foto: DALSGAARD MIRIAM

Nu viser helt nye forsøg med mus, at motion muligvis også kan have en direkte behandlende effekt på kræft. Hos de mus, der motionerede, voksede kræftknuden sig ikke engang halvt så stor som hos de mus, der ikke havde adgang til at løbe i et hamsterhjul. Mennesker er naturligvis ikke mus, men forskerne fra Rigshospitalet og Herlev Hospital skal i gang med at undersøge, om motion kan have den samme effekt på kræft hos mennesker - det håber og tror de på.

For Teresia Heiskanen vil det ikke komme som nogen overraskelse, hvis det viser sig at holde stik.

»For mig er det logik. Jeg er helt sikker på, at det har en positiv effekt på min sygdom, når der sprøjter endorfiner rundt i kroppen. Jeg tror i hvert fald på, at min krop bliver bedre rustet til at bekæmpe kræften«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samme indstilling har Marianne Giversen, 46 år.

»Det er jo helt fantastisk, hvis noget, der i forvejen føles så godt for kroppen, også kan behandle sygdommen. Før føltes trætheden som en tung dyne over hovedet, men sådan er det slet ikke efter, jeg er begyndt at træne. Heller ikke, selv om jeg fik kemo for to dage siden«, fortæller Marianne Giversen, mens hun holder en kort pause, inden hun skal i gang med at lave benpres.

»Da holdet startede op, var jeg meget spændt på, hvad min krop overhovedet kunne. Og jeg må sige, at midt i det hele, så har det været en kæmpe glæde at opleve, at kroppen faktisk godt kan noget, selv om jeg har kræft. Det kan godt være, at mit bryst er sygt, men resten af kroppen virker – og den er blevet endnu stærkere i løbet af de uger, vi har trænet«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden