sygdom. Influenzasæsonen nærmer sig. Hvornår influenzaen topper er som altid uvist.
Foto: Miriam Dalsgaard

sygdom. Influenzasæsonen nærmer sig. Hvornår influenzaen topper er som altid uvist.

Sygdom

Her er epidemiologens 10 råd om influenza

Husk at vaske hænder ofte, også dine børns, hvis du vil undgå dage på langs.

Sygdom

Cverlæge Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut:

1. Vask hænder

»Det allervigtigste råd til alle er: Husk nu at vaske hænder hyppigt i influenzasæsonen, og hold en god hygiejne. Influenzavirus kan overleve op til fire timer uden for kroppen, så ligesom med alle andre vira og bakterier er god hygiejne nok den vigtigste indsats, hvis du vil undgå smitte. Virus smitter lettest ved direkte kontakt mellem mennesker, hvor én har virus på sig, hvis man eksempelvis har hostet i hånden og så giver hånd til en anden. Eller hvis man hjælper sine børn med at pudse næse og ikke vasker hænder bagefter. Eller når man rører ved sin mund eller gnider sig i øjnene med uvaskede hænder, kan man blive smittet. Vand og sæbe er det mest effektive middel til at slå influenzavirus ihjel. Men sprit er også effektivt, så længe hænderne ikke er synligt snavsede«.

2.Luft ud

»Influenzavirus er ikke luftbåren, den smitter med små dråber. Så når du nyser, og der står en sky af sekretpartiker ud af munden, spreder du virus, der kan blive hængende i timer i luften. Smitten kan ske ved indåndning eller direkte kontakt med disse dråber. Du kan ikke blive smittet i en bus, fordi der bagerst står en mand med influenza. Men du kan blive smittet, hvis du står ved siden af en, der hoster. Smitten sker oftest ved direkte kontakt. Derfor er det så vigtigt, at man husker hygiejnen. Hvis du opholder dig i et rum med mange mennesker på en gang, kan det være en god idé at få luftet ud. Der er ikke beviser for, at man kan undgå smitte ved at gå med mundbind«.

LÆS ARTIKEL

3. Drop alle kostmyterne

»Du bliver hverken mere modstandsdygtig over for influenzavirus eller forkorter din sygdomsperiode, hvis du spiser C- eller D-vitamin, tager hvidløgspiller, særlige dråber eller alt muligt alternativt. Det er der i hvert fald ingen solid videnskabelig dokumentation for. Men er du underernæret, fejlernæret eller svækket, kan du være mere modtagelig og bliver mere syg af infektioner. Spiser du derimod helt almindelig varieret kost og er rask, er der ikke meget at komme efter på kostfronten. Håndhygiejnen er vejen frem«.

4. Vaccine til raske er smagssag

»Raske kan overveje, om de vil undgå et par dage i sengen ved at få en influenzavaccine. Hos unge raske kan den beskytte ni ud af ti mod influenza. Men det gælder kun, hvis influenzavirus ikke har ændret sig, så de virusproteiner, der er i vaccinen, også gælder mod de virus, der er i omløb. Og vaccinen beskytter kun mod influenza, ikke andre virusinfektioner, der giver influenzalignende symptomer, ligesom en cykelhjelm kun beskytter hovedet og ikke resten af kroppen. Vi kan i vores overvågning se, at selv når influenzaen er på sit højeste, er det kun halvdelen af dem, der går til lægen med influenzalignende symptomer, der har influenza. Resten har andre infektioner. Så vaccinen hjælper, men ikke mod alt, man rager til sig i løbet af vinteren. Man får heller ikke influenza hvert år. Så vaccination til raske er meget en smagssag«.

5. Gravide og ældre bør vaccineres

»På grund af risikoen for alvorlige influenzaforløb eller tilstødende infektioner anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle ældre og folk i særlige risikogrupper hvert år vaccineres. Vi er også begyndt at anbefale vaccine til gravide, da de særligt sidst i forløbet kan få alvorlige virusinfektioner. Der er også indikationer på, at vaccinerede gravide giver antistofferne videre til barnet, der så er beskyttet de første måneder efter fødslen i modsætning til børn født af ikke-vaccinerede. Det er en af de allermest sikre vacciner, der findes, og den er brugt i store dele af verden i over 30 år. Vaccinationen indeholder ikke levende influenzavirus, så man kan ikke få influenza af den, men nogle får feber og bliver lidt halvsløje efter stikket, når immunforsvaret kommer på arbejde. Men alvorlige bivirkninger er ekstremt sjældne. Der er heller ingen risiko for spædbarnsdød, misdannelser eller andet forbundet med vaccinen«.

6. Penicillin virker ikke

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Antibiotika som almindelig penicillin virker kun på bakterier. Ikke på vira. Men da influenzavirus kan ødelægge overfladen i luftvejene, kan influenzaen gøre, at man lettere får en bakterielungebetændelse. Og der vil penicillin hjælpe. Ikke på influenzaen, men den bakteriologiske lungebetændelse. Der findes også antivirale midler som Tamiflu, der skal bruges inden for 48 timer efter symptomdebut for at have nogen virkning. Effekten er ikke overbevisende, men medicinen kan dæmpe symptomerne og forkorte sygdomslængden en lille smule. Det kan være en idé til risikogrupper, der kan blive alvorligt syge, men det anbefales ikke generelt til raske«.

7. Tag Panodil

»Alle med influenza har lyst til at putte sig under dynen. Men det er vigtigt, at influenzaramte får tøjet af, særligt børn. Når man har feber, skal man generelt ikke pakkes ind med risiko for at overophede. Tag en Panodil, hvis du er meget plaget af feber, muskelsmerter eller hovedpine. Det er symptombehandling, hjælper ikke på virusinfektionen, men med at udholde gener fra influenzaen: den høje feber og smerterne. Det gør det lettere at komme igennem sygdomsperioden, men hverken afkorter eller bekæmper sygdommen«.

8. Bliv helt rask

»Når man er feberfri, altså har under 37,5 grader, kan man igen tage på arbejde, i skole eller i institution. Men er barnet svækket trods normal temperatur, bør det blive hjemme, til det er helt friskt. Det er normalt, at man er træt i flere dage efter en rigtig influenzainfektion. Og har du let feber, er du ikke sygdomsfri og kan derfor smitte andre. Det er vigtigt, at man respekterer sin sygdom, både så man selv hurtigst muligt kommer over den, men også af hensyn til de andre børn i institutionen og ens arbejdskolleger. Du synes ikke, at det er sjovt at have influenza – det vil de andre heller ikke synes«.

9. Hold afstand

»Det er ikke kun, fordi du er blevet kold eller har fået træk, at du får influenza. Når vi får influenza i vinterhalvåret – og det er kun der, at vi ser influenza i vores del af verdenen – skyldes det, at vi opholder os mere indenfor, oftere stimler sammen i bygninger, offentlig transportmidler og på arbejdet, vi har dårligere udluftning, og børnene leger mere inde og er tættere på hinanden. Det er grundlaget for smittespredningen af virus. Nogle studier har vist, at virus måske lettere trænger ind gennem slimhinden, hvis du er kold. Men du kan kun blive smittet, hvis der er virus. Det er den tætte kontakt, der virkelig betyder noget. Og så findes der altså ikke sommerinfluenza, som nogle siger. Kun hvis du har været på den sydlige halvkugle. Hos os strækker influenzasæsonen sig fra uge 40 til uge 20 det følgende år«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

10. Tag det alvorligt, influenza dræber

»I Danmark er vi i øjeblikket bekymrede for ebola og listeria men tænker slet ikke over, at almindelig influenza hvert år koster omkring 1.500 dødsfald. Det er en af de helt store dræbere. Vi er alle så vant til, at influenzaer rammer os i ny og næ. Men der dør langt flere danskere i de perioder, hvor der cirkulerer influenzainfektioner, mest blandt ældre. Det skyldes, at mange med hjerte-kar-lidelser eksempelvis får forværret deres sygdom, fordi de har influenza. Eller ældre svækkede får komplikationer som lungebetændelse, der så slår dem ihjel. Alt det ville ikke ske, hvis ikke de havde fået influenza. Det er som en storm, hvor de svageste træer vælter, fordi de ikke er modstandsdygtige nok til at modstå vindtrykket«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden