Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alle spædbørn får taget en blodprøve fra hælen kort efter fødslen. Fra 1. maj vil prøven også kunne vise genfejl, der kan føre til sygdommen cystisk fibrose.
Foto: FINN FRANDSEN

Alle spædbørn får taget en blodprøve fra hælen kort efter fødslen. Fra 1. maj vil prøven også kunne vise genfejl, der kan føre til sygdommen cystisk fibrose.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fra 1. maj screenes alle nyfødte for cystisk fibrose

Alvorlig sygdom kan opdages tidligt med hælblodprøven. Professor mener, det skaber nyt etisk dilemma.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når et nybagt forældrepar holder det lille nye familiemedlem i armene, er det nok de færreste, der spekulerer på, om deres nyfødte barn har den arvelige gensygdom cystisk fibrose.

Men fra den 1. maj vil det være den 17. sygdom, som nyfødte bliver testet for ved den såkaldte hælprøve.

Det er valgfrit, om man ønsker prøven, som bliver taget inden for de første 48-72 timer af barnets liv. Men det er ikke uden problemer, at vi screener for flere og flere sygdomme, mener eksperter.

LÆS ARTIKEL

Hvert år bliver der i Danmark født omkring 60.000 børn, og ud af dem har gennemsnitligt 14 cystisk fibrose. Kun hvis begge forældre er bærere af genet for cystisk fibrose, vil der være 25 procents risiko for, at deres barn får cystisk fibrose.

Hvis kun den ene forælder har genet, vil barnet ikke blive sygt, men kan selv bære genet videre.

Som regel opdager man, at barnet har sygdommen ved etårsalderen, men med den nye screening vil man i de fleste tilfælde kunne konstatere sygdommen ganske kort tid efter fødslen.

Det vil for børn med cystisk fibrose betyde, at man kan skåne dem for lange udredningsforløb og igangsætte forebyggende behandling tidligt.

Derfor er direktøren for Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, Helle Ousted, tilfreds med, at man vil indføre screeningen. Ligeledes glæder man sig på Rigshospitalet:

»Det er jo noget, vi har ønsket og søgt om i nogle år, så vi er enormt glade for, at det nu kommer i gang. Jo hurtigere vi får stillet diagnosen, desto hurtigere kan vi komme i gang med den forebyggende behandling«, siger Tacjana Pressler, overlæge og leder af cystisk fibrose-enheden på Rigshospitalet.

Men når man screener for cystisk fibrose, finder man ikke kun de børn, som har sygdommen, man finder også de børn, som alene er bærere af det ene gen. Man regner med at finde 80 børn om året i denne kategori.

John Brodersen, speciallæge og professor i screening ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, mener, at det er problematisk, at man også finder anlægsbærerne, fordi det kan have en stigmatiserende effekt. Det kan have negative psykiske og sociale følger at blive stemplet som ikke genetisk ren, når man får at vide, at man har et defekt gen«, forklarer John Brodersen:

»Hvis man skal tænke de her fremtidsscenarier til ende, så kan det ende med, at når man går på datingsider og matcher hinanden, så skal man også redegøre for sin genetiske profil, og om man eksempelvis har cystisk fibrose-genet. Man kan også komme ud i, at forsikringsselskaberne vil forlange at få den viden, ligesom de allerede har forsøgt at få viden om, når nogen bliver gentestet«, siger professoren, der mener, at screeningstesten åbner for et hav at etiske problemstillinger.

POL Nyheder

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden