Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SLADDER. Tidligere troede man, at spyttet var ens hos alle og kun fungerede som en slags opsamlingsmiljø af det, man havde spist og drukket i løbet af dagen. Men vores studier viser, at spyt muligvis kan sladre om, hvilke tandsygdomme man har, lyder det.
Foto: FINN FRANDSEN

SLADDER. Tidligere troede man, at spyttet var ens hos alle og kun fungerede som en slags opsamlingsmiljø af det, man havde spist og drukket i løbet af dagen. Men vores studier viser, at spyt muligvis kan sladre om, hvilke tandsygdomme man har, lyder det.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spyt kan måske afsløre tandsygdomme, inden de opstår

Dansk forskning kan føre til, at caries og paradentose kan forudsiges.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Inden for en tidsramme på et år eller to behøver du måske ikke engang sætte dig i en tandlægestol for at få konstateret, om du har huller i tænderne eller lider af paradentose.

Det er håbet og forventningen hos en forskergruppe fra blandt andet Tandlægeskolen i København, der allerede nu har kunnet konstatere markante forskelle i bakteriesammensætningen hos grupper af patienter, som har paradentose og huller i tænderne og patienter, som ikke har.

Og næste skridt er at kunne tage testen på enkeltpersoner, så man kan gribe ind over for caries og paradentose endnu inden, sygdommene normalt viser sig.

Helt ny viden om spyt

Det fortæller Daniel Belstrøm, der er tandlæge på Frederiksberg, adjunkt og ph. d. på Tandlægeskolen i København, hvor han sammen med en gruppe både danske og udenlandske forskerkolleger prøver at udvikle en ny metode til at diagnosticere sygdomme i munden på et meget tidligt tidspunkt.

»Tidligere troede man, at spyttet var ens hos alle og kun fungerede som en slags opsamlingsmiljø af det, man havde spist og drukket i løbet af dagen. Men vores studier viser, at spyt muligvis kan sladre om, hvilke tandsygdomme man har«, siger Daniel Belstrøm.

LÆS ARTIKEL

Målrettet forebyggelse af tandsygdomme, færre behandlinger, lavere tandlægeregninger og samfundsmæssige besparelser kan være gevinsterne, fortæller han.

Selve testen er enkel og uden gener for den enkelte og behøver ikke engang blive foretaget af en tandlæge. Den foregår på to måder, men den hurtige, der ville egne sig til en tandlægepraksis, består i, at patienten får et stykke smagløst tyggegummi at tygge på, og det stimulerer spytsekretionen. I stedet for at synke spyttet, skal det spyttes ud i en kop. Herefter analyseres spyttets bakterier med dna-analyser for at bestemme arten.

Milliarder af bakterier

Under forsøgene har holdet undersøgt, om der er forskel på bakteriesammensætningen alt efter hvornår på døgnet, prøven blev taget. Der blev også undersøgt andre variabler som alder og køn og tidsrummet mellem spisning og test, men ingen af dem viste sig at have indvirkning på resultatet. Så testen vil kunne blive foretaget, når patienten er der, understreger Daniel Belstrøm.

I alt kan der være en milliard bakterier i én milliliter af et menneskes spyt fordelt på 800 forskellige arter, men nogle bakterier foretrækker at sætte sig på tungen, andre foretrækker svælget eller kindhulen. Og resultatet af testen kalder Daniel Belstrøm for et bakterielt fingeraftryk.

Spyttet optager i øvrigt først bakterierne, når det kommer ned i mundhulen. I spytkirtlen og i spytkanalen er spyttet sterilt.

Men der er brug for mere forskning i, hvordan spytsammensætningen ændrer sig, når tandsygdomme udvikler sig over tid, forklarer Daniel Belstrøm.

Og forskningen har allerede fået bevillinger til at komme videre. Danske Regioner og Tandlægeforeningen har netop bevilget 700.000 kroner til et langtidsstudie, der starter til august og slutter i marts 2017. Et halvt år til testen og et halvt år til at bearbejde resultaterne.

»Målet er at få identificeret nogle bakterieprofiler, som kan bruges til at forudsige sygdomme i munden, så man målrettet kan forebygge tandsygdomme og dermed for eksempel kan undgå at bore i tænderne«, siger Daniel Belstrøm.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Børn bør følges

Ifølge ham er det mest oplagt at starte med at bruge undersøgelsens resultater i børne- og ungdomstandplejen, fordi tandsygdomme i mange tilfælde debuterer i en tidlig alder.

Men tandsygdommene er ikke jævnt fordelt. 20 procent af en årgang får 80 procent af hullerne i tænderne, og man vil kunne forebygge en del af de huller, hvis man på forhånd ved, hvem der har størst risiko for at udvikle dem.

»På den måde kan man holde særligt øje med de børn, som er i størst risiko og instruere dem i, hvordan de gør en ekstra indsats derhjemme«, siger han.

Men spytprøver er ikke billige. De koster i øjeblikket omkring 500 kroner, men prisen forventes at dale hurtigt i takt med den teknologiske udvikling.

Daniel Belstrøm præsenterer sin forskning fredag den 29. april på Tandlægeforeningens Årskursus i Bella Center i København.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden