Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
OVERFORBRUG. Sidste år blev der udskrevet recept på de problematiske gigtmidler til omkring hver femte person i aldersgruppen fra 65 år og op. Det svarer til mere end 194.000 personer.
Foto: THOMAS BORBERG

OVERFORBRUG. Sidste år blev der udskrevet recept på de problematiske gigtmidler til omkring hver femte person i aldersgruppen fra 65 år og op. Det svarer til mere end 194.000 personer.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ældre propper sig med potentielt farlig medicin

Sidste år blev der udskrevet mere end 376 millioner doser af problematiske lægemidler til ældre danskere.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Øger risikoen for svimmelhed og fald. Har marginal effekt, men kan have alvorlige bivirkninger. Kan gøre brugeren afhængig.

Sådan lyder nogle få af de mange advarsler, som Sundhedsstyrelsens Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF red.) har klistret på en række lægemidler.

Midlerne findes på instituttets såkaldte rød-gul-grøn liste, der er en liste over lægemidler, man skal være yderst varsom med at give til personer i aldersgruppen 65 år og op.

LÆS ARTIKEL

Alligevel blev der sidste år udskrevet mere end 376 millioner doser af lægemidlerne fra listens røde og gule kategori til netop denne gruppe ældre danskere.

Det viser beregninger, som DR P4 København har lavet på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Hos Sundhedsstyrelsen vækker de ældres voldsomme forbrug af lægemidler fra rød-gul-grøn listen også bekymring.

»Der er ingen tvivl om, at vi gerne så, at forbruget af de her lægemidler kom ned, så vi blandt andet kunne forebygge nogle af de faldulykker, som flere af lægemidlerne kan være skyld i«, siger afdelingslæge og sektionsleder Marlene Øhrberg Krag til DR P4 København.

En af de lægemiddelgrupper, der står med rødt på listen, er såkaldte NSAID-midler. Betegnelsen dækker over en række forskellige gigtmidler, som man ifølge IRFs liste så vidt muligt skal undgå at give til ældre personer, fordi de blandt andet øger risikoen for blodpropper i hjertet og mavesår.

Alligevel blev der sidste år udskrevet recept på disse midler til omkring hver femte person i aldersgruppen fra 65 år og op. Det svarer til mere end 194.000 personer.

Vælger man at udskrive NSAID-midler til ældre patienter, er det ifølge Marlene Øhrberg Krag vigtigt, at man kun behandler med midlerne i en kort periode. Men sidste år fik de ældre brugere af midlerne i gennemsnit udskrevet doser svarende til tre måneders forbrug.

»Det er meget. Det her er et område, hvor man skal være opmærksom på muligheden for at bruge alternativer, fordi NSAID-midlerne kan være forbundet med alvorlige bivirkninger«, påpeger Marlene Øhrberg Krag over for DR P4 København.

Formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg Michael Dupont, mener at en del af forbruget af lægemidlerne på Sundhedsstyrelsens liste er nødvendigt. Han medgiver dog, at der er problemer på området.

»Jeg synes medicintrykket er temmeligt højt i Danmark. En gang i mellem skal man være lidt modig og sige, det her er altså for meget. For eksempel ved ældre der får op til fem ti, måske op til 15 præparater. Der må man spørge sig selv, om det giver mening. Men det er rigtigt svært at tage medicin fra folk, som selv har en overbevisning om at medicinen hjælper dem«, siger Michael Dupont til DR P4 København.

Pol Nyheder

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden