Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Meniskoperation har ingen effekt

Tusindvis af årlige lægelige meniskindgreb medfører ingen forbedring af knæets funktion og kun ubetydelig smertelindring, konkluderer dansk-svensk forskerhold. Stigningen i operationer bekymrer Sundhedsstyrelsen.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drop meniskoperationerne.

Sådan lyder konklusionen fra et forskerhold fra Syddansk Universitet, der i dag offentliggør en ny stor metaanalyse i et af verdens mest anerkendte lægevidenskabelige tidsskrifter, British Medical Journal.

For et af Danmarks hyppigste ortopædkirurgiske indgreb, meniskoperationen, har stort set ingen effekt hos midaldrende og ældre med såkaldt degenerative meniskproblemer. Altså, hvor der ikke er tale om akutte skader efter eksempelvis en grim fodboldtakling.

Når patienter ønsker knæoperation, skyldes det store knæsmerter; målet med indgrebet er derfor ønsket om smertelindring og bedre funktionsevne.

»Men meniskoperationer har på kort sigt en meget, meget begrænset effekt på knæsmerterne; 5-8 procents smertelindring de første par måneder. Det er så lidt, at man ikke vil betragte det som en relevant effekt. Og ingen effekt på længere sigt«, siger hovedforfatter til undersøgelsen, ph.d. Jonas Bloch Thorlund, lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

»Vores studie viser desuden, at operation hverken har effekt på patientens funktionsevne på kort eller lang sigt«.

Ikkeoperative indgreb

Metaanalysen er en sammenfatning af ni tidligere offentliggjorte videnskabelige studier blandt 1.270 patienter.

I alle de medtagne studier er kirurgi målt op imod ikkeoperative indgreb såsom træning eller placebokirurgi, hvor lægerne lader, som om de foretager et indgreb, men blot efterlader et operationsar. Uden bedre effekter end den marginale kortvarige smertereduktion.

Alene i 2013 fik lige under 17.000 danskere en meniskoperation, hvilket er en fordobling siden årtusindskiftet. I 2013 kostede en meniskoperation 10.582 skattekroner, uanset om den blev udført på et offentligt hospital eller privatklinik, hvis patienten var henvist af det offentlige.

Men ifølge professor Ewa Roos, medforfatter til analysen og forskningsleder, giver operationerne »ikke faglig mening«.

»Vi mener ikke, at man bør fortsætte med en stor del af disse mange tusinde indgreb. Det bør være resultatet af vores studie«, siger hun. Professoren understreger, at den enkelte læge og patient naturligvis altid bør vurdere hvert enkelt tilfælde, men »som minimum bør patienterne oplyses om den stort set ikkeeksisterende effekt, samt de risici der er forbundet med en operation«.

Vi mener ikke, at man bør fortsætte med en stor del af disse mange tusinde indgreb

Den dansk-svenske analyse er ledsaget af en videnskabelig leder i British Medical Journal. Her skriver professor Andy Carr fra Oxford University:

»Det er svært at støtte eller retfærdiggøre et indgreb med de potentielle risici for skade og bivirkninger, selv om de er sjældne, når indgrebet ikke tilbyder patienterne fordele i forhold til placebo«.

Tæt på et tipping point

Oxford-professoren mener, at vi er tæt på et tipping point, hvor beviserne imod kikkertoperationer ved knæsmerterne overskygger de faglige uenigheder, der har været gennem en årrække. Her har fagfolk kæmpet om, hvorvidt det stigende antal operative indgreb i smertefulde knæ hos midaldrende og ældre egentlig er en god løsning på problemet.

Professor i idrætskirurgi og artroskopi på Bispebjerg Hospital Michael Rindom Krogsgaard er en af dem, der fortsat støtter kikkertoperation til slidte knæ.

Han påpeger, at kikkertoperation ifølge undersøgelsen beskrives som det mest effektfulde. Og så mener han, at forskergruppen glemmer, at ingen behandlinger gør patienterne raske:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De bliver ved med at have deres degenerative lidelse, uanset om de opereres, træner, får zoneterapi eller indsprøjtninger af forskellig art. Sygdommen udvikler sig. Derfor er det ikke mærkeligt, at den positive effekt af alle behandlinger bliver mindre med tiden«, siger han.

Professor Krogsgaard kalder artiklen for et »led i en kampagne fra en bestemt gruppe personer, der har set sig sure på kikkertoperation«.

Sundhedsstyrelsen er netop gået i gang med at undersøge det videnskabelige grundlag bag kikkertoperationer af menisken. Ved årsskiftet kommer en national klinisk retningslinje for indgrebet, der skal skære igennem de faglige stridigheder, siger enhedschef Søren Brostrøm:

Noget tyder på, at det kan være et overflødigt indgreb for visse patienter

»Det stigende antal kikkertoperationer er bestemt noget, som vi ser på med bekymring. Vi har en fornemmelse af, at det måske nok bliver brugt for meget«.

Næstformand i Dansk Ortopædisk Selskab Morten Schultz Larsen glæder sig til Sundhedsstyrelsens kommende retningslinje:

»Noget tyder på, at det kan være et overflødigt indgreb for visse patienter«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden