Illustration: Rasmus Vendrup

Illustration: Rasmus Vendrup

Sygdom

Hver tiende har alvorligt ondt i livet: Alle instanser bør træde i karakter

Op mod en halv million danskere er utilfredse med livet. »Alvorligt problem«, siger Psykiatrifonden. Sundhedsstyrelsen erkender: »Det går den forkerte vej«.

Sygdom

Klokken har akkurat passeret 11, da lyden af det første telefonopkald summer i Livsliniens lokaler.

Det er onsdag formiddag, og Lisa, der er frivillig rådgiver, er mødt ind på sin formiddagsvagt.

Telefonerne er netop åbnet, og der er ofte gang i linjen fra første minut, så Lisa går ind i et af de lydtætte rum og tager sit headset på.

»Det er Livslinien, du taler med Lisa«, siger hun.

Hver dag ringer folk med alt fra tanker om selvmord til ønsker om hjælp til at skabe overblik i en uoverskuelig situation.

LÆS ARTIKEL

Første menneske i røret i dag er en ung kvinde; hun har det rigtig dårligt lige nu, fortæller hun.

»Er der sket noget bestemt, der går dig på«, spørger Lisa.

Den unge kvinde har først svært ved at forklare, hvad i hendes livs kaos, der er værst. Det hele er bare et stort rod lige nu, lader hun forstå. Men efter flere spørgsmål fra Lisa fortæller hun om en kommende flytning, som hun er meget nervøs for. Lisa nikker og noterer.

»Er det helt uoverskueligt lige nu«, spørger hun.

Hjælpen fra Livsliniens rådgivning synes at være kærkommen for mange. I en ny stor undersøgelse fra Psykiatrifonden, der offentliggøres i dag, er godt 4.000 repræsentativt udvalgte danskere spurgt til, hvordan de selv oplever deres mentale helbred.

»På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er udtryk for ' den laveste tilfredshed med livet for tiden', hvor tilfreds er du så«, lyder et af spørgsmålene - og svarene skræmmer.

Ensomhed og manglende sociale relationer er eksempelvis lige så skadeligt for det fysiske helbred som rygning

6 procent - svarende til 336.000 danskere - svarer sølle 1, 2 eller 3 eller på godt dansk, at de samlet set er svært utilfredse med deres eget liv lige nu. Tælles 4 med - og dermed alle svar under middel - viser den nye undersøgelse, at 11 procent eller 627.000 danskere har en ' lav livstilfredshed'.

»Det her er et alvorligt problem. Alle instanser i det danske samfund bør træde i karakter. Psykiatrien, adgangen til psykologhjælp i uddannelsessystemet og henvisninger via egen læge skal oprustes. På trods af alle muligheder for et godt liv tyder meget på, at alt for mange har det mentalt virkelig skidt«, siger Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden.

Angst koster 8,6 milliarder

Den nye undersøgelse er den første brede måling af, hvordan danskerne selv oplever deres mentale sundhed. Undersøgelsen er baseret på internationalt anerkendte spørgsmål, som bliver brugt af myndigheder, forskningsinstitutioner og læger, når selvoplevet helbred skal måles.

»Det går den forkerte vej«, siger Anne Rygård Hjorthøj, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

»Vi er desværre godt klar over, at vi står over for store udfordringer. Det er bekymrende med så mange, der er utilfredse med deres liv. For vi ved, at der er en stærk sammenhæng mellem en lav livstilfredshed og en dårligt mental sundhed«. Forskning viser, at dårlig mental sundhed kan føre til en lang række sygdomme, fysiske såvel som psykiske, påpeger Anne Rygaard Hjorthøj. Sundhedsstyrelsen fastslog sidste år, at sygdommene angst, skizofreni og depression er tre af de fem hyppigste årsager til førtidspension.

Diagnosen angst koster alene samfundet 8,6 milliarder kroner årlig, mens depression koster 4,3 milliarder kroner.

»Ensomhed og manglende sociale relationer er eksempelvis lige så skadeligt for det fysiske helbred som rygning«, siger Anne Rygaard Hjorthøj.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vil stress i 2030 være den største enkeltfaktor til en sygemelding globalt set. Hvor danskerne tidligere blev knækket af fysisk hårdt arbejde, er det i dag de psykiske udfordringer, der fylder.

Vi lever i et socialt eksperiment

På Livslinien, der besvarer 15.000 henvendelser årlig, genkender medarbejderne tendensen. Alle opkald bliver ført ind i et elektronisk system, hvor blandt andet de personlige problemer, der får folk til at ringe, bliver noteret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Godt halvdelen fortæller, at de lider af psykiske sygdomme som angst, depression eller skizofreni. Resten har ikke en diagnose, men beretter til gengæld om ensomhed, livskriser, fysisk sygdom eller traumatiske begivenheder, som er årsagen til, at de har brug for nogen at tale med. Nogle har et sparsomt netværk, andre vil ikke tale med deres nærmeste om de dystre tanker.

»Vi er i kontakt med alle slags mennesker.

De, der har problemer med relationer på deres arbejde, er kørt ned af sygdom eller har fået ' skåret hånden af' af familien.

Manden, der sidder alene, efter at konen er skredet og jobbet er gået fløjten«, siger Lisa, der er 26 år og uddannet psykolog. Det er hendes håb, at samtalerne kan fungere som en kæp i det hjul, der for nogen er godt på vej til at trille mod afgrunden, forklarer hun.

»Vi er et sted, hvor man kan få vendt tingene.

Blive mødt, lyttet til og anerkendt for, at man det svært lige nu. Mange oplever det som en stor lettelse at have nogen at græde sammen med«, siger Lisa.

Forklaring søges

Ifølge Psykiatrifonden findes der ingen simple forklaringer på, hvorfor så mange er utilfredse med deres liv eller viser tegn på egentlige psykiske lidelser. Psykiatrifonden efterlyser langt mere forskning.

»Vi lever midt i et af de største sociale eksperimenter i menneskehedens historie med en stor grad af institutionalisering af vores børn og en høj beskæftigelsesgrad hele voksenlivet igennem for begge køn. Det har fuldstændig forandret hele vores måde at leve på«, siger chefpsykolog Michael Danielsen og fortsætter:

»Religion fylder mindre, familielivet er forandret, og vi lever i dag på en måde, vi aldrig har prøvet tidligere. Og læg så hele informationsbombardementet oveni med alle dets bud på, hvordan livet også kan være. For nogle bliver alle disse forandringer, valg og informationer meget svære at håndtere rent mentalt«.

Overlæge, psykiater Lone Fjorback, leder af Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet, understreger, at vi danskere er de mest heldige mennesker i verden.

»Hvis man ser på, hvordan det danske samfund passer på os, burde der ikke være noget at komme efter. Folk drukner i Middelhavet for at få de stole, vi sidder på. At vi ikke bruger den heldige position, vi er i, bedre, men kører os selv ned i stedet, er megatrist«, siger hun.

Ifølge overlægen er mange utilfredse med livet, fordi de ikke træner de indre færdigheder, der videnskabeligt dokumenteret kan ændre vores mentale tilstand markant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tilfredshed kommer ikke, bare fordi vi får, hvad vi ønsker os. I vores vestlige kultur øver vi os helt vildt i at brokke os over andre og i at kritisere os selv. Vi er virkelig gode til at finde det negative. I stedet skulle vi øve os i at få et andet perspektiv: at være taknemmelig over, at vi trækker vejret«, siger Lone Fjorback.

Psykiatrifondens undersøgelse viser også, at det i høj grad er unge og i særlig grad unge kvinder, der viser tegn på lav livstilfredshed. Halvdelen af kvinderne mellem 18 og 34 år svarer, at de oplever psykiske problemer. Hver femte 18-25-årige kvinde har symptomer på angst. Og hver fjerde 26-34-årige har enten en psykiatrisk diagnose eller tegn på angst og/eller depression.

»Kvinderne tænker måske mere over, hvad omgivelserne tænker, synes og mener.

De har antennerne ude og oplever konstant de utallige bud på, hvad andre mener er rigtigt. Men de kan aldrig efterleve det hele. Derfor ender det for nogle med, at de - og alle de andre med mentale udfordringer - glemmer deres eget indre kompas. Vi er på vej mod et forskruet billede af, hvad det vil sige at have et helt almindeligt, godt liv«, siger chefpsykologen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce