Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MADS NISSEN
Foto: MADS NISSEN

LÆGEHJÆLP. Mange i top og bund af samfundet søger lægehjælp, når livet gør ondt.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Praktiserende læger: Danskere i både samfundets top og bund presses

Rigtigt mange har det skidt psykisk, og de falder stort set i to grupper, siger lægeformand.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At mange danskere er presset mentalt, vil landets praktiserende læger gerne skrive under på. De møder dem dagligt i klinikken.

Det siger Christian Freitag, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation.

»Om vi kalder det stress, depression eller livskrise – eller mange af de andre navne, vi kan sætte på – er i denne sammenhæng mindre vigtigt. Men rigtigt mange har det skidt psykisk. De der tal burde få os til at stoppe op og som enkeltindivider, som sundhedsvæsen og som samfund, få os til at tænke os om«, siger Christian Freitag.

De tal, han henviser til, er fra en ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har foretaget blandt 4.000 danskere.

LÆS ARTIKEL

Den viser, at 11 procent af den voksne danske befolkning har en 'lav livstilfredshed'. Det svarer til over en halv million danskere.

Undersøgelsen viser også, at ni procent har været ’en hel del' eller 'særdeles meget’ plaget af nervøsitet eller indre uro den seneste uge.

12 procent har manglet energi og kræfter de seneste 14 dage.

Og hele fire procent har inden for de seneste to uger en stor del af tiden følt, at livet ikke er værd at leve.

Ifølge Christian Freitag taler de praktiserende læger en hel del med hinanden om de psykiske og mentale udfo rdringer, som patienterne kommer med.

Han mener, at man groft sagt kan inddele de mentalt udfordrede i to kategorier.

Kommuner presser pressede

Den ene er den såkaldt klassisk socialt udsatte dansker, der allerede fra tidligt i livet har »haltet bagefter på grund af psykiske eller fysiske problemer«.

»Jeg kan ikke sige om denne gruppe er blevet større, men det er helt tydeligt, at den er mere eksponeret i det konkurrencesamfund, som de er en del af«, siger Christian Freitag.

Ifølge ham bruger kommunerne rigtig mange ressourcer på at finde ud af, hvor meget disse borgere kan. Og det presser i forvejen pressede mennesker.

»Resultatet bliver ofte, at kommunerne finder ud af, hvor lidt de her borgere egentlig kan. Og det hjælper desværre ret sjældent på borgerens selvtillid, når man får at vide, at ’du ligger langt efter det forventede’. Også selvom samfundets intentioner med forløbene jo nok er de bedste«, siger Christian Freitag.

Ressourcestærke går ned uden reelle pauser

Den anden gruppe danskere, der sidder i konsultationerne med psykiske problemer er nok mere overraskende.

De er oprindeligt ressourcestærke, ofte veluddannede og har fungeret »helt fint« både socialt og på arbejdsmarkedet. Men i en kombination af egne og andres forventninger, er de nået ud over grænsen for, hvad de kan klare, forklarer familielægens formand.

»Fra at have været nærmest 'overproduktiv' som mor, ægtefælle, samfundsborger, kollega, ansat eller selvstændig går hun relativt hurtig til at være 'underproduktiv' på de selv samme områder, fordi hun er kommet derhen, hvor krop og især hjernen simpelthen ikke kan præstere mere uden nogle reelle pauser. Og den oplevelse kan i sig selv være traumatiserende og føre til, at vi får resultater, som det ses i Psykiatrifondens undersøgelse«, siger Christian Freitag.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden