Det begyndte i haven og endte halvandet døgn efter med et morfinpræparat.
Forrige lørdag var den 37-årige ingeniør fra Viby Sjælland Ole Brandstrup Hansen i haven. Hvad han gjorde galt med ryggen, ved han ikke, men som aftenen og natten skred frem, voksede smerterne til det ulidelige.
Om mandagen måtte han droppe at tage på arbejde og søge læge. Efter en tur på briksen og løft i benene fik han en recept på et morfinpræparat og besked på at se tiden an den næste uge.
»Jeg blev meget overrasket over, at jeg fik recept på et morfinpræparat. Jeg kunne jo læse på æsken, at der var tale om et stærkt smertestillende middel«, siger Ole Brandstrup Hansen og fortsætter:
»Hvis det var så slemt, at jeg skulle have så stærke piller, hvorfor skulle jeg så samtidig bare se tiden an? For mig var det mærkeligt«.
Recepterne sidder løst
Ole Brandstrup Hansen er langtfra alene om at få morfinpræparater i hånden hos den praktiserende læge.
I 2013 fik godt 415.000 danskere udskrevet mindst én recept på stærke smertestillende lægemidler – de såkaldte opioider som morfin eller morfinlignende præparater – hos de praktiserende læger. En stigning på 43 procent siden 2000, viser tal fra Statens Serum Institut.
Samtidig viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som smerteprofessor og overlæge på Palliativ Forskningsenhed på Rigshospitalet Per Sjøgren står bag, at mere end 5 procent af danskerne i 2013 regelmæssigt spiste morfinpræparater.
»Det er gysertal«
Det omfattende forbrug af den stærke smertemedicin burde få Sundhedsstyrelsen til at iværksætte en radikal indsats på området, men intet er gjort, lyder kritikken fra såvel Per Sjøgren som flere af landets øvrige førende specialister i smertebehandling.
»Det er gysertal og udtryk for et problem, som vi alt for længe har gjort alt for lidt for at nedbringe«, siger specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg fra Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital. Hun er også formand for det lægevidenskabelige selskab Dansk Smerteforum.
Ifølge Per Sjøgren ligger Danmark »på en tredje-fjerde-plads i verden«, når man ser på det samlede forbrug af stærke smertestillende lægemidler.
»Vi forskere har i årevis fremlagt undersøgelser, der viser, at det stigende morfinforbrug ikke hjælper mange patienter med kroniske smerter og kan medføre alvorlige følgetilstande som f.eks. afhængighed og sygelighed. Men Sundhedsstyrelsen synes stadig ikke at være opmærksom på, hvad der foregår. Der mangler ét samlet overblik. Og ét samlet ansvar«, siger Per Sjøgren.
Ingen politisk interesse
Overlæge Niels-Henrik Jensen, leder af Smertecentret på Herlev Hospital, ser daglig konsekvenserne af det »store overforbrug«.
»Jeg sidder her på endestationen for smertepatienten. Og her hos os ser vi et alt for stort forbrug hos de ikkekræftramte smertepatienter. Morfin er altså ikke til den dårlige ryg«, siger han.
Ifølge overlæge Gitte Handberg er det »lykkedes os at se helt hen over hovedet på de kroniske smertepatienter«.
»Som lægestand er vi ikke i stand til at håndtere smerter tilfredsstillende, og myndighederne og det politiske system har ikke interessen for området. Der er ingen vilje til at lave forløbsbeskrivelser. Derfor griber de praktiserende læger til hylden med medicin. Selv om vi for patientens skyld bør gøre alt muligt andet først«, siger hun.
