0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Det er vigtigt med god håndhygiejne i kampen mod de mod multiresistente bakterier.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver 20. patient på skadestuer bærer resistente bakterier

For meget antibiotika kan skabe resistens, og læger skal ifølge overlæge blive bedre til at udskrive mindre.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fem procent af patienterne - det svarer til hver 20. person - på landets skadestuer er smittet med multiresistente bakterier.

Det skriver DR på baggrund af en ny undersøgelse foretaget på otte skadestuer i fire regioner.

»Jeg synes, det er så mange, at vi er nødt til at være bevidste om, at det ikke må sprede sig. Hverken på sygehusene eller ude i samfundet«, siger Christian Backer Mogensen til DR.

Han er professor og overlæge på Sygehus Sønderjylland og en af forskerne bag undersøgelsen.

Vanskeligt at behandle visse lidelser

Ifølge overlægen er undersøgelsen 'en øjenåbner', der kalder på handling.

Det er første gang, at danske forskere undersøger omfanget af smitte med resistente bakterier.

At bakterier er resistente betyder, at de ikke er modtagelige over for behandling med gængse typer antibiotika.

Det kan gøre det vanskeligt at behandle visse lidelser og sygdomme.

Hvis en person er blevet inficeret med en resistent bakterie, kan det være svært at behandle eksempelvis en urinvejsinfektion.

»Så står vi dér og ved ikke, hvilken antibiotika vi skal bruge. Vi har måske et enkelt tilbage i skuffen, måske har vi ingenting«, siger Christian Backer Mogensen til DR.

Udviklingen overvåges

Hos Staten Serum Institut overvåger man udviklingen inden for resistens.

Overlæge Ute Wolff Sönksen forklarer, at problemet hovedsageligt skyldes, at læger udskriver for meget antibiotika.

»Grundlæggende ser det fornuftigt ud, men vi har et stigende forbrug på hospitalerne, blandt andet fordi vi har så intensiv behandling på hospitalerne i dag«, siger hun til Ritzau.

Stadig plads til forbedringer

Selv om lægerne er blevet mere restriktive med at udskrive antibiotika, er der ifølge overlægen stadig plads til forbedringer.

»Man skal starte med at vælge den behandling, der kan være livreddende. Men bagefter skal man reducere forbruget af antibiotika, når man ved, præcis hvad patienten fejler. Det kan man stadig gøre endnu bedre, siger hun.

Det er vigtigt kun at behandle infektioner, der ikke går over af sig selv, siger hun.

»Vi ved, der fortsat sker lidt for hyppig behandling af urin- og luftvejsinfektioner, siger Ute Wolff Sönksen.

Hvis man for eksempel skranter med hoste og forkølelse, skal man ifølge overlægen ikke have antibiotika.

Omfanget af resistens i Danmark svarer ifølge Ute Wolff Sönksen til niveauet i de andre nordiske lande.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at flere vil dø af multiresistente bakterier end af kræft om 15 til 20 år.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden