0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

3.669 personer blev sidste år smittet med mrsa-bakterie

Fire børneafdelinger havde sidste år udbrud af mrsa-smitte, der kan give problemer hos svækkede og syge.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sidste år blev 3669 personer smittet med mrsa-bakterien. Det er en stigning i forhold til året før, da der blev registreret 3579 tilfælde.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Der blev registreret 16 udbrud på sygehuse, plejehjem og andre institutioner med i alt 111 tilfælde.

Desuden blev der konstateret mrsa på fire børneafdelinger på sygehuse landet over.

Det er især syge eller svækkede personer, der kan få problemer, hvis de bliver smittet med mrsa-bakterien.

»Det er kritisk, når man får mrsa ind på et sygehus, hvor der er personer med et svækket immunforsvar«.

»Det gør det sværere at håndtere infektioner«, siger sektionsleder Anders Rhod Larsen, Statens Serum Institut.

Problemet med mrsa er, at den ikke lader sig behandle med almindelig antibiotika.

En stor del af mrsa-tilfældene kommer fra husdyrproduktionen.

Antallet af personer, der blev smittet med den særlige husdyrvariant af mrsa, var sidste år 1215 personer. Det var på niveau med de fire foregående år.

Derudover er en anden smittevej rejser til udlandet eller personer fra udlandet, der kommer til Danmark med bakterien.

Kan ikke helt komme bakterien til livs

Det er ifølge sektionslederen næppe realistisk at tro, at man helt kan komme bakterien til livs.

»Vi må konstatere, at vi rejser væsentligt mere end tidligere og har flere og flere interaktioner med udlandet, hvor forekomsten af mrsa er højere«.

»Så det er svært at tro, at den del af smittetrykket letter«.

»Men vi har nogle muligheder inden for husdyr-mrsa, hvor der er taget en række initiativer til at prøve at mindske spredningen fra staldene til samfundet. Tiden må vise, om det kan lykkes«, siger Anders Rhod Larsen.

Screening af patienter på sygehusene er dog helt afgørende, mener han.

»Det, man kan gøre, det er at indrette retningslinjer på hospitalerne, så vi i videst muligt omfang forhindrer, at bakterien kommer ind«, siger Anders Rhod Larsen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden